NB: EU er medansvarlig for brutal Brexit

DEBAT: EU medvirker til, at en grim skilsmisse fra Storbritannien lurer i horisonten. Skaden kan udbedres, ved at Unionen åbner for nye forhandlinger, skriver Peter Seier Christensen, EU- og udenrigsordfører for Nye Borgerlige.

Af Peter Seier Christensen (NB)
EU- og udenrigsordfører

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed siger man i ejendomsbranchen. Inden for EU-politikken må det lige nu tilsvarende hedde Brexit, Bexit, Brexit. Storbritannien melder sig ud af EU 31. oktober i år. Det er, hvad der er langt op til, og det er, hvad Storbritanniens premierminister garanterer vil ske. Om ikke andet så med et hårdt Brexit.

Vi i Nye Borgerlige følger spændt med i processen. Vi ønsker som bekendt, at Danmark skal melde sig ud af EU, og her er det afgørende, at Storbritannien viser vejen.

En unødvendigt grim skilsmisse
Forløbet, efter briterne stemte for en udmeldelse, har ikke været kønt. I danske medier fremstilles det, som om udfaldet udelukkende er Storbritanniens skyld. Men EU har heller ikke været samarbejdsvillig, og den aftale, som Theresa Mays regering fik forhandlet på plads, var alt andet end tilfredsstillende.

Det er en skam. Det burde være helt naturligt, at et land kan vælge at melde sig ud af EU, ligesom et land kan vælge at melde sig ind. EU bør være i stand til at medvirke til en aftale, som Storbritannien kan se sig selv i. Nu er risikoen for et hårdt Brexit en overhængende fare, og det vil gøre skilsmissen langt mere smertefuld, end den behøvede at være.

Boris Johnson har netop hævet indsatsen med sin plan om at suspendere det britiske parlament i en periode frem mod 31. oktober. Dermed ser muligheden for at hårdt Brexit endnu mere sandsynlig ud.

Spørgsmålet er, om det vil få EU til at genåbne forhandlingerne med Storbritannien, hvilket de ellers kategorisk har nægtet. Det ville være det bedste, men tiden løber stærkt. Der er kun to måneder tilbage. EU ønsker ikke Brexit, og der er formentlig kræfter i EU-systemet, som har håbet på, at Storbritannien ville omgøre beslutningen.

Tiden rinder ud
Hvis Storbritannien kommer ud af EU, og det efter en periode med turbulens viser sig, at de klarer sig ganske glimrende, vil EU-tilhængernes skræmmekampagner om, at det nærmest betyder landets undergang, hvis et land melder sig ud af EU, klinge hult.

Et hårdt Brexit vil dog også have store negative konsekvenser for de tilbageværende EU-lande, herunder Danmark. Hvis EU nu indser, at valget formentlig står mellem en ny aftale eller et hårdt Brexit, kan det være, at de får motivationen til at forhandle en justering af aftalen, så den bliver spiselig for Storbritannien.

Når jeg siger ”formentlig”, er det, fordi forløbet har været tumultarisk, og ingen kan vide sig sikre på, hvad der kommer til at ske i de kommende to måneder.

Den aftale, som Theresa Mays regering forhandlede på plads, er helt uantagelig for Storbritannien, og den er også blevet nedstemt tre gange i parlamentet. Spændende bliver det i hvert fald at følge.

Forrige artikel Tidligere vicegeneraldirektør i EU: Uskik at ministre ikke deltager i rådsmøder Tidligere vicegeneraldirektør i EU: Uskik at ministre ikke deltager i rådsmøder Næste artikel Skånsomt Kystfiskeri: Bomtrawlsfiskeri skal forbydes Skånsomt Kystfiskeri: Bomtrawlsfiskeri skal forbydes
  • Anmeld

    Steen Karlsen

    Forhandle om hvad?

    Hvad er det lige man skal forhandle om, den forhandlede aftale giver to år til at få alle delaftalerne mellem UK og EU på plads - det skal der vel ikke ændres på?

    Briternes udfordring er, at de selv har indgået en fredsaftale med Irland om at grænsen mellem Nordirland og Irland skal være åben. En fredaftale Storbritannien indgik med mellemkomst af USA.

    Da grænsen mellem Irland og Nordirland efter Brexit bliver en af EU's ydre grænser, så må EU vel have en garanti for at UK på en eller anden måde sikre, at den grænse bliver kontrolleret - så den ikke bliver en bagdør til EU for illegale varer og migranter.

    Samtidigt med at fredsaftalen kræver at UK holder grænsen åben.

    Det kan enten gøres ved, at der etableres en grænse der løber i det irske hav, eller at man bruger perioden frem til at EU's og UK's aftaler bliver forhandlet endeligt på plads, til at finde andre tekniske løsninger for at fastholde en åben grænse mellem Irland og Nordirland.

    Alternativt at man bruger fredsaftalens mulighed for, at lade nordirerne stemme om, at forlade UK og indtræde i Irland.

    Udfordringen er her, at stemmer nordirerne nej til den løsning, så er freden i Nordirland truet.

    Eller har du nogle bedre løsningsforslag?

  • Anmeld

    Hans Lembøl · Fhv. IT-chef

    Man kan ikke blæse og have mel i munden

    Selvfølgelig bør et land kunne melde sig ud af EU. Men EU er et filigran af regler, aftaler, love m.m.. Derfor kræver det en aftale om betingelserne, hvis et lan ønsker at forlade unionen. Briterne ønskede i forbindelse med deres udtræden at beholde fordelene ved et medlemskab, samtidig med at de slap for ulemperne. Måske forståeligt, men så også forståeligt, at de 27 resterende medlemmer i "foreningen" havde en anden opfattelse.
    Den britiske Brexit-kampagne byggede i høj grad overdrivelser, for ikke at sige løgne om hhv. fordele og ulemper ved en udtræden. Og det må i øvrigt ikke glemmes, at når det overhovedet kom til et brexit, var årsagen rent indenrigspolitisk, ja faktisk rent partipolitisk. David Cameron ønskede at opnå fordele for, og en styrkelse af det konservative parti, og lovede briterne en folkeafstemning, som han ikke havde forestillet sig det udfald af, som tilfældet blev. Helt inde i kernener Brexit-kampagnen ikke drevet af andet end ønsket om bevarelse og udbygning af økonomiske priviliegier for kapitalejere og erhvervsliv, selv om the Brexiteers anvender argumenter om bl.a. bevarelse af det britiske retssystem og barrierer for indvandrig (fra de andre EU-lande - Brexit-kampagnen medførte bl.a.flere overgreb på polske indvandrere).
    De 27 EU-medlemslande kom faktisk briterne ret langt i møde, men dagsordenen for the Brexiteers var, at man ville ud, no matter what. Derfor står man nu i en situation, hvor et konserativt parti med en temmelig beskeden vælgeropbakning og på baggrund af en folkeafstemning i 2016, hvor man stemte uden at kende de mulige konsekvenser af afstemningen, vil trække Storbritannien ud af EU - også uden en aftale.
    Befolkningerne i Ulster og Skotland stemte i øvrigt med flertal nej til Brexit, og der er en stor risiko for, at the United Kingdom i løbet af nogle år vil være knap så united.
    Både for briterne selv og for os andre, der ønsker en afskaffelse af en overnational, formynderisk og på mange måde udemokratisk union, ville det have været en fordel at forblive og kæmpe indefra for en ændring, der gav de enkelte medlemslande frihed til at bestemme over egne indre forhold samtidig med at det frivillige samarbejde mellem landene blev styrket.
    Et samarbejdende Europa er en nødvendighed i verden i dag, hvis vi skal kunne holde hovedet oven vande i "konkurrencen" mellem USA, Kina, Rusland og Indien. Men samarbejdet skal ikke bygge på tvang eller på princippet one-size-fits-all.