Ngo: Debatten om CETA er kun lige begyndt

DEBAT: Folketinget sagde ja til CETA uden at kende det fulde omfang. Handelshensyn kan komme til at trumfe hensyn til miljø og mennesker, skriver Nanna Clifforth fra NOAH.

Af Nanna Clifforth,
Kampagnemedarbejder i NOAH

1. juni stemte Folketinget ja til CETA. Men politikerne stemte ikke ja til en færdig aftale, da flere kapitler i aftalen gør den til en såkaldt levende aftale. Der blev stemt ja til en aftale, man ikke kender omfanget og effekten af.

Det er især kapitlet om reguleringssamarbejde, som etablerer institutioner og processer, som løbende skal ensrette eksisterende og fremtidig lovgivning mellem EU og Canada, der gør aftalens konsekvenser ukendte.

Man hører til tider, at disse processer kunne lede til højere standarder, men teksten peger i den modsatte retning. Ifølge CETA skal lovgivning være så ”simpel som mulig”, og et ”early warning system” giver Canada mulighed for at kommentere på lovgivning, inden det når EU-Parlamentet.

Ligeledes skal hver part forklare, hvis man ikke vil indlede reguleringssamarbejde på et område. Denne sprogbrug åbner desuden op for store fortolkningsmuligheder, som vil blive fortolket af handelsadvokater.

CETA indeholder også en reference til det såkaldte ”sounds science” princip og ikke EU’s traktatfæstede forsigtighedsprincip. Det understreger, at EU og Canada har forskellige tilgange til lovgivning, og Canada har også allerede gennem WTO udtrykt utilfredshed med EU’s forsigtighedsprincip. I 2015 blev kritikken særligt rettet mod EU’s udarbejdelse af kriterier for identifikation af hormonforstyrrende stoffer.

Handelshensyn trumfer lovgivning
Det viser sig også, at eksisterende lovgivning og processer i forhold til hormonforstyrrende pesticider allerede udvandes på grund af handelshensyn.

EU har på verdensplan en af de strammeste lovgivninger på området, fordi man ønsker et forståeligt højt beskyttelsesniveau både over for natur og borgere. Lovgivningen har af flere omgange været underlagt kritik af flere af EU’s handelspartnere, idet lovgivning og grænseværdier bliver set som tekniske handelshindringer.

I perioden 2014-2017 er der blevet godkendt højere maksimalgrænseværdier for 31 pesticider, hvoraf næsten halvdelen indeholder hormonforstyrrende stoffer. Argumentet, som det ses i høringer og andre officielle dokumenter, har i flere tilfælde været, at de tidligere grænseværdier forhindrede handel med tredjelande. At en handelsaftale som CETA pludselig skulle bruges til det omvendte, synes meget virkelighedsfjernt.

Mere magt til virksomhederne
I 2009 igangsatte EU en proces for at udarbejde kriterier til identifikation af hormonforstyrrende stoffer, men processen har været på standby, da en række virksomheder fra pesticidindustrien har bedt om en konsekvensanalyse af, hvilke omkostninger et forbud mod pesticider med hormonforstyrrende stoffer vil have for dem.

Virksomhederne har haft en enorm indflydelse på processen omkring udarbejdelsen af kriterierne, for eksempel sidder Bayer i EU's ekspertråd, der behandler hormonforstyrrende stoffer. Det er disse processer og indflydelse, man åbner endnu mere op for med CETA.

Med ICS-mekanismen og reguleringssamarbejdet har man altså sat alle sejl til for at angribe lovgivning, der beskytter mennesker og miljø, både før og efter lovgivning bliver til virkelighed. CETA er samtidig en international traktat, som er hævet over national lovgivning og institutioner. Vi bør derfor for alvor nu holde øje med CETA og de processer, aftalen kan sætte i gang. 

Forrige artikel Advokater advarer: Danske skilsmisser anerkendes ikke i Europa Advokater advarer: Danske skilsmisser anerkendes ikke i Europa Næste artikel LA: Frihandel for forbrugerens skyld LA: Frihandel for forbrugerens skyld
Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

FOKUS: Fem danske EU-parlamentarikere får plads i fem nye underudvalg, der skal have fokus på kræft, kunstig intelligens, skattesnyd og desinformation. Få overblik over de nye danske udvalgsmedlemmer.