Højskoleelever: EU's handelsaftale med Sydamerika er en katastrofe for klimaet

Af Signe Urup og Eva Puggaard
Højskoleelever

I 2015 indgik 196 af verdens lande Parisaftalen, i 2019 erklærede EU-Parlamentet undtagelsestilstand for klimaet, og i 2020 vedtog det danske folketing en ny ambitiøs klimalov. Sideløbende har EU-Kommissionen forhandlet en omfattende handelsaftale med Mercosur-landene. 

Aftalen, som i folkemunde bliver kaldt “kvæg for biler-aftalen”, vil være med til at fjerne import- og kontrolafgifter på handlede varer mellem de to verdensdele. Dette er på papiret en god idé, idet aftalen indbefatter øget samhandel og samarbejde på tværs af landegrænserne.

Aftalen vil dog få beviselige konsekvenser for klimaet og fældning af regnskoven. En fortsat adskillelse af klima- og handelspolitik vil være direkte uansvarligt set i lyset af den galopperende klimakrise.

Klimapolitikken bør derfor i fremtiden agere rettesnor i alle afkroge af international politik.

En økonomisk bjørnetjeneste  
Ifølge en rapport udarbejdet af CAN Europe vil den aktuelle handelsaftales klimaomkostninger langt overstige de økonomiske fordele, hvorfor aftalen er en direkte modarbejdelse af nationale- såvel som globale strategier på området.

Man kan derfor frygte, at regeringen ikke vil være i stand til realisere sit hockeystavs-princip, simpelthen fordi at skaftet vil knække, inden vi når til hockeystavens svaj. Danmark vil ikke både kunne agere grønt foregangsland og samtidig indgå handelsaftaler, der trækker tæppet væk under den grønne omstilling. 

Signe Urup og Eva Puggaard
Højskoleelever

Dette skyldes i høj grad, at aftalens primære formål er at øge handlen af varer, der driver den massive afskovning af Amazonas - herunder oksekød, soja og biler. Aftalen ignorerer derved Amazonas' betydning for det globale klima, hvis gyldighed netop stadfæstes i rapporten. 

Amazonas udgør et afgørende tipping-point, idet regnskovens evne til at binde CO2 er af afgørende betydning for det globale klima. Man kan anse Amazonas som værende en omfattende CO2-bombe, der ved at sprænge vil føre til en eskalering af globale skader på klimaet. Disse skader vil på længere sigt være irreversible og sætte den grønne omstilling mange år tilbage.

Man kan derfor frygte, at regeringen ikke vil være i stand til realisere sit hockeystavsprincip, simpelthen fordi skaftet vil knække, inden vi når til hockeystavens svaj. Danmark vil ikke både kunne agere grønt foregangsland og samtidig indgå handelsaftaler, der trækker tæppet væk under den grønne omstilling. 

Et urealistisk klimasyn 
Information bragte 24. oktober et debatindlæg af udenrigsminister Jeppe Kofod, hvori han påstår, at aftalen vil være en del af den grønne omstilling. Han anser således EU-Mercosur handelsaftalen som et værktøj i den grønne omstilling, der har for øje at indfri Parisaftalen og verdensmålene.

Dele af aftalen kan umiddelbart fremstås som et bæredygtigt redskab i handelsaftalen, men ved nærmere kig ses dens manglende handlekraft. Landene udtrykker en fælles forpligtelse overfor Parisaftalen, men der er ingen sanktionsmuligheder, hvori parterne kan holde hinanden op på den forpligtelse.

Forpligtelse er en af kerneværdierne i kampen for klimaet. Uden den kan aktørerne gang på gang springe over, hvor gærdet er lavest.

Foruden regeringens blinde øje til aftalens omfang og konsekvenser er aftalen forhandlet på et dansk mandat, der er givet på samme tid som åbningen af Storebæltsbroen. Man vil derfor kunne så tvivl, om aftalen er forældet, før den overhovedet er trådt i kraft.

Måske er det derfor tid til en offentlig debat, der sætter spørgsmålstegn ved aftalens legitimitet og forhandlingsgrundlag. Når vi inden for få år står med en kollapset regnskov og en klimakrise ude af kontrol, vil vi forhåbentlig stille os undrende overfor årsagerne.

Denne aftale vil stå som en skamplet for den grønne omstilling, og de politikere, der stemmer for, må derfor stå til ansvar for kommende generationers spørgsmål. 

Så kan man som grønt foregangsland gå ind for en aftale, der er erklæret klimabelastende af flere internationale rapporter?