Denne artikel er fra Altinget.se og oversat fra svensk 

Mandag formiddag blev den svenske statsminister Stefan Löfven væltet ved en mistillidsafstemning i det svenske parlament, Riksdagen. 181 medlemmer af Riksdagen stemte for at vælte statsministeren, og 109 stemte imod. 51 medlemmer undlod at stemme, mens otte medlemmer var fraværende.

Det er første gang nogensinde, at det svenske parlament vælter en statsminister ved en mistillidsafstemning. Riksdagen har tidligere fremsat mistillidsvotum mod ministre, men aldrig væltet nogen. Der var mistillidsafstemninger rettet mod Stefan Löfven både i 2015 og 2017. Også dengang var det Sverigesdemokraterna, der anmodede om afstemningen, skriver DN.

Löfvens svar

Efter afstemningen mandag formiddag holdt statsminister Stefan Löfven pressemøde. Her beklagede han, at Vänsterpartiet sammen med de højreorienterede partier har dannet en midlertidig koalition for at vælte statsministeren og udløse en krise i svensk politik.

Löfven skal nu bruge den uge, som han har ifølge loven, til at beslutte, om der skal udskrives valg, eller om der skal iværksættes en formandsrunde - hvilket minder om den danske dronningerunde.

Formandsrunden styres af den såkaldte talman, som er Riksdagens formand, og som er hævet over partipolitik på den måde, at han udtræder af parlamentet og bliver erstattet af en anden, når han tiltræder som formand. Den nuværende talman, Andreas Norlén, er oprindeligt valgt for det borgerlige parti, Moderaterna.  

”Man skal huske på, at det her er den samme Riksdag og sammensætning, som ved valget i 2018, og dengang tog det 134 dage at danne regering,” sagde Stefan Löfven under pressemødet.

Dengang blev krisen løst med den såkaldte Januaraftale, der er en slags forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, Miljöpartiet og de to borgerlige partier Centerpartiet og Liberalerna. De to sidste er dog bare støttepartier uden ministerposter i regeringen.

”Vi vil tale med vores støttepartier i den kommende uge. Uanset hvad, vil jeg og mit parti påtage os ansvaret for at bevæge Sverige fremad.”

Löfven meddelte samtidig, at han ikke udelukker et valg i utide og at han ikke har planer om at overlade partilederposten i Socialdemokraterna til andre inden et næste valg. 

Forhandlinger om ny regering

Ender det med en formandsrunde og en afstemning i Riksdagen om en ny svensk regering, som man så det ved de langstrakte regeringsforhandlinger i 2018, lover talman Andreas Norlén, at det vil gå hurtigere end ved det seneste valg, skriver Svd.

”Jeg vil gå til parlamentet meget hurtigere, end jeg gjorde dengang,” siger Andreas Norlén i Agenda.

Efter fire forgæves forsøg på at få Riksdagen til at godkende en ny statsminister vil der automatisk blive udskrevet valg. 

Hvis der udskrives valg

Hvis der udskrives ekstravalg som følge af krisen, skal Sverige stadig have valg i 2022, da svenskerne har fast riksdagsvalg hvert fjerde år.

Og valgresultatet ved et valg i utide vil formodentlig se lidt anderledes ud end ved et almindeligt valg, fortæller politisk forsker ved Södertörns Højskole Jenny Madestam til SVT.

Liberalerna - som har udgjort en del af Stefan Löfvens regeringsgrundlag, men som har lovet at støtte en borgerlig statsminister efter næste valg - risikerer at ryge ud af Riksdagen, da de i målingerne står til 2,5 procent af stemmerne, og dermed er under den svenske spærregrænse. Også Miljöpartiet og Kristdemokraterna ligger dårligt.

”Vælgerne vil sandsynligvis bakke op om de store partier,” siger Jenny Madestam.

Sidste gang, at der blev udskrevet valg i utide i Sverige, var i 1958.

Liberalerna går efter borgerlig regering

Liberalerna holdt pressemøde i den svenske Riksdag samtidig med Löfven. Der fortalte de, hvordan de ser på den såkaldte Januaraftale, nu da Stefan Löfven er blevet væltet, skriver Omni.

”Min besked i dag er, at vi i talman-runder eller i et ekstravalg vil stræbe efter en borgerlig regering,” sagde partilederen Nyamko Sabuni ved pressemødet.