Analyse af 
Rikke Albrechtsen

Pernille Weiss-sagen viser, at Europa-Parlamentet er drømmearbejdspladsen for dårlige chefer

Stresssygemeldinger på stribe var ikke nok til at få Konservatives medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, til at overveje, om det var arbejdsklimaet på hendes eget kontor, den var gal med. Nu har partiet taget affære, men sagen afslører endnu engang, at Parlamentet har et alt for skrøbeligt setup, når det kommer til at tage vare på medarbejdere.

Pernille Weiss har endnu ikke besluttet, hvad hun vil gøre, efter hendes parti har bedt hende om at forlade sin plads i Parlamentet i kølvandet på anklager om mobning og chikane fra tidligere medarbejdere.
Pernille Weiss har endnu ikke besluttet, hvad hun vil gøre, efter hendes parti har bedt hende om at forlade sin plads i Parlamentet i kølvandet på anklager om mobning og chikane fra tidligere medarbejdere.Foto: Europa-Parlamentet
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Det var ikke én ting, der fik glasset til at flyde over for Pernille Weiss’ medarbejdere. Det var en konstant følelse af at være under opsyn, at blive kontaktet på mærkelige tider af døgnet på alle tænkelige platforme. At blive micro-managet, at blive spillet ud mod sine kolleger. At blive råbt ad og talt grimt til – både i virkeligheden og på skrift.

”Hun var utilregnelig, og hun var fuldstændig uden empati for sine medarbejdere,” siger én af de ni medarbejdere, der siden 2019 har forladt hendes kontor i Europa-Parlamentet.

For en god håndfuld af dem endte mødet med Konservatives eneste EU-parlamentariker i deciderede stress-sygemeldinger.

Derfor er det påfaldende, at Pernille Weiss i sin egen udlægning af sagen, som hun har oprullet på sociale medier, fremhæver, at hun ikke er blevet gjort opmærksom på, at der var problemer.

Flere af hendes tidligere ansatte fortæller til Altinget, at det ikke passer. De siger, at de har drøftet deres udfordringer med hende. Så selv om der ikke er blevet rejst officielle klager i Parlamentets system, bør det ikke komme som en overraskelse for hende

Der er også blevet sendt nødråb hjem til partiet. Det er dem, der nu er endt i en undersøgelse, som partiet har udført i hemmelighed blandt tidligere medarbejdere, og som Weiss blev gjort bekendt med af partiets forretningsudvalg på et møde i sidste uge.

Politisk vendetta?

Tirsdag blev hun informeret om, at partiet vender hende ryggen. De vil ikke have hende som kandidat til næste parlamentsvalg. Partiformand Søren Pape Poulsen opfordrede hende offentligt til at træde tilbage med øjeblikkelig virkning.

Læs også

I sin fremstilling får Weiss det til at smage af politisk vendetta. Hun henviser til, at det sker på baggrund af tidligere medarbejderes udtalelser ”hvoraf flere nu arbejder for andre partier”, som hun skriver.

Det gør det dog bare endnu mere klart, at det ikke var, fordi hendes tidligere ansatte generelt ikke kunne tåle lugten i bageriet. Parlamentet er kendt som en arbejdsplads med et enormt højt arbejdspres, hvor gennemstrømningen af assistenter er stor, fordi mange knækker halsen på det ofte urimelige tempo, der skal lægges for dagen.

Derfor er konklusionen på, at så mange af hendes tidligere medarbejdere har valgt at blive i Parlamentet, snarere et tegn på, at udfordringen var hende selv.

Svær at lægge sig ud med

Faktisk er det påfaldende, at nærmest alle dem, der har forladt hendes kontor, valgte at blive i Bruxelles, ikke bare i Parlamentet, men også som lobbyister eller hos andre internationale institutioner.

Det kan også være en af grundene til, at det har taget så lang tid for sagen at komme for en dag, selv om de første opsigelser efterhånden ligger år tilbage.

Pernille Weiss er det eneste danske medlem af Parlamentets største gruppe, det magtfulde kristendemokratiske EPP. Dermed er hun også en person, det er risikabelt at lægge sig ud med, hvis man vil have en fremtid i og omkring EU-institutionerne.

Derfor står de tidligere ansatte heller ikke i kø for at træde offentligt frem med deres historier. Det kan også være blandt grundene til, at ingen af dem har valgt at gøre officielle personalesager ud af de oplevelser, som de i Konservatives egen udredning nu beskriver som mobning og ydmygelse.

Det viser også skrøbeligheden i den måde, kontorerne omkring de enkelte parlamentarikere fungerer. På et lille kontor med en folkevalgt og bare et par medarbejdere er der ingen steder at gemme sig og heller ingen at gå til, hvis forholdet går skævt. Der er langt hjem til partiorganisationen, og at gå til Parlamentets egen administration er et voldsomt skridt, der er for stort for mange.

Langtfra den eneste

Derfor skriver sagen om Pernille Weiss sig også ind i en lang og trist tradition for konflikter mellem EU-politikere og deres medarbejdere. Det seneste danske eksempel var det nu tidligere radikale medlem Karen Melchior, som en række forhenværende medarbejdere i 2021 også anklagede for at skabe et voldsomt ubehageligt arbejdsmiljø.

Det er dog langtfra kun et dansk problem. Så sent som i sidste uge kom en lignende sag om den belgiske parlamentariker Assita Kanko fra den konservative ECR-gruppe frem i lyset, mens luxembourgske liberale Monica Semedo tidligere på året modtog sin anden omgang sanktioner for psykisk chikane af sine medarbejdere fra Parlamentet.

Det er dog kun toppen af isbjerget, der er synligt i det, der ofte er en svær dans mellem politikere, der skal levere resultater både i Parlamentet og i offentligheden, og de personer, der bag kulisserne skal hjælpe dem med at nå det hele.

Fra Parlamentets side har man indført klageinstanser og kurser i korrekt opførsel til de folkevalgte i erkendelse af, at der er et problem.

Et diplom fra sådan et kursus hang også på væggen på Pernille Weiss' kontor, fortæller tidligere ansatte til Altinget. Det tyder på, at der skal noget mere til, hvis der skal rettes op på situationen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Weiss

MEP (K)
sygeplejerske, cand.scient. i sundhedsvidenskab (SDU 2004), master i ledelse og innovation (CBS), certificeret sexolog

0:000:00