EU ruster sig til vilde tider efter Boris Johnson

BRUXELLES: I en af de kampagnevideoer, som Rishi Sunak lagde op på sociale medier, efter han havde meldt sig i kampen om formandsposten hos de britiske Konservative, ses han stå med kasser og bunker af dokumenter. På de øverste papirer i stakkene står der ord som ”EU-lovgivning” og ”bureaukratisk EU-bøvl”, og så begynder han ellers at makulere af hjertens lyst.

Signalet er rimelig klart. Han lovede, at han inden 100 dage ville få luget ud i alle de regler, som blev indført under briternes lille halve århundrede i samarbejdet, og som stadig udgør en stor del af britisk lovgivning. ”Keep Brexit safe”, som det lyder i videoen.

Derfor skulle man måske tro, at det så var ham – en kendt brexiteer allerede inden afstemningen i 2016 – der fik angstens sved til at løbe ned ad eurokrat-ryggene i korridorerne i Bruxelles, når kampen om formandsposten i de britiske Konservative og dermed rollen som Storbritanniens næste premierminister afgøres mandag eftermiddag.

I stedet er det hans rival, udenrigsminister Liz Truss, der var på ja-holdet for at holde briterne i Unionen, rundet af ræverøde forældre, og som teenageflirtede med Liberaldemokraterne, som med sin vilde omvending til glødende Brexit-tilhænger siden afstemningen, har fået mange i EU-land til at frygte det værste.

Masser af faresignaler

Truss er storfavorit til at overtage pladsen i Downing Street 10 efter Boris Johnson.

Faktisk er der ingen af dem, som Altinget taler med til denne artikel på hverken den ene eller den anden side af Den Engelske Kanal, som mener, at det er værd overhovedet at diskutere, hvad den nu tidligere finansminister under Boris Johnson kunne have for planer for sit forhold til Europa.

Al fokus er på Truss og på, om hun seriøst mener det, hun siger, når det kommer til sine europæiske naboer.

Faresignaler har der nemlig været nok af både før og efter, hun meldte sig på banen i formandsopgøret.

Truss har bygget sin kampagne på at vinde sit partis højrefløjs ultra-EU-skeptiske medlemmers gunst ved at køre en benhård linje, når det kommer til konfrontation med de tidligere europæiske sengefæller, hvor hun har flekset godt og grundigt med musklerne.

”Der er kun én ting, som EU forstår, og det er styrke,” sagde Liz Truss under en formandskabsduel, hvor hun lovede, at det var noget, hun kunne levere.

Truss, der vel at mærke er landets siddende udenrigsminister, leverede også et nærmest Donald Trumpsk svar, da hun blev spurgt, om Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, skal ses som ven eller fjende af Storbritannien. Her meddelte hun, at det er spørgsmål, hvor ”juryen stadig voterer”.

Vil bryde international lov

Ligesom Sunak har hun også lovet en dyb sanering af britisk lovgivning for spor af EU-regler, selv om det får britisk erhvervsliv til at rive sig i håret ved tanken om at skulle leve op til forskellige regelsæt hjemme og på EU’s 450 millioner store forbrugermarked.

Samtidig er det hende som ansvarlig for at forvalte forholdet til Unionen efter Brexit, der står bag den såkaldte Northern Ireland Protocol Bill, der blev præsenteret i foråret. Det er et stykke lovgivning, der underminerer hjørnestenene i den skilsmisseaftale, som Boris Johnson i 2019 forhandlede med EU og sidenhen vandt opbakning til både i det britiske parlament og fra befolkningen ved en dundrende valgsejr.

Det burde måske ikke komme som en overraskelse, eftersom hun allerede afslørede sit ret nonchalante forhold til konsekvenserne af den britiske udtræden af Unionen, da hun som minister for international handel til et event på en amerikansk tænketank i Washington lod forstå, at det i hendes øjne ”kun vil berøre et par enkelte landmænd med majroer på ladet” på den irske ø, hvis der ikke kom en aftale mellem briterne og EU.

For det meste vil du som leder efter et opgør som dette bevæge dig ind mod midten for at appellere til de britiske vælgere og ikke kun til medlemmerne af De Konservative. Men indtil videre er der meget få tegn på, at Liz Truss vil gøre det.

Anand Menon
Professor, King's College London

Men for EU-siden er det britiske ønske om egenhændigt at bryde en international traktat en krigserklæring, der sætter hele forholdet mellem de to sider i spil.

Lovforslaget udskriver en blankocheck til briterne til på egen hånd at underløbe aftalen, hvad angår check og kontroller på varer og dyr mellem Nordirland og resten af Det Forenede Kongerige, fordi det medfører administrativt bøvl og praktiske problemer. Netop de check er dog afgørende for EU-siden, fordi det fjerner behovet for fysiske kontrolposter på Unionens nye ydre grænse på tværs af den irske ø, men stadig sikrer, at der ikke er en åben ladeport for varer, der ikke lever op til reglerne på det indre marked.

Forslaget er allerede passeret gennem Underhuset og er nu i hænderne på de britiske lords og ladies i Overhuset.

Hendes baby

For nogle i Bruxelles er der stadig håb om, at Truss vil slå ind på en mere forsonlig linje, når hun ikke længere skal bejle til de 160.000 medlemmer af Det Konservative Parti, som afgør formandskonkurrencen. De håber, at man kan trykke på genstartknappen i det flossede forhold mellem parterne, efter Boris Johnson tirsdag er ude af Downing Street.

Men den køber Europa-direktør i konsulentfirmaet Eurasia Group, der rådgiver firmaer om politiske risici, Mujtaba Rahman, ikke.

”Forslaget var hendes ide og hendes initiativ. Hun ejer det, det er hendes baby, og hun har presset det igennem parlamentet. Som jeg forstår det, vil hun også forsøge at presse det gennem Overhuset hurtigt,” siger Rahman.

Han kalder det ”højst usandsynligt”, at Truss vil bløde op på den front, fordi hun også efter valget fortsat vil blive holdt i et dødsgreb af sit partis EU-skeptiske fløj i Underhuset ledet af den såkaldte European Research Group.

”Jeg tror, hun er fastlåst. Hun har lavet en aftale med dem for at kunne vinde nøglerne til Downing Street,” siger han.

Svære omstændigheder

Samme vurdering kommer fra professor Anand Menon, der er leder af UK in a Changing Europe ved King’s College i London.

”For det meste vil du som leder efter et opgør som dette bevæge dig ind mod midten for at appellere til de britiske vælgere og ikke kun til medlemmerne af De Konservative. Men indtil videre er der meget få tegn på, at Liz Truss vil gøre det. Jeg tror, hun vil forsøge. Men den store ubekendte er, om hendes eget parti vil lade hende gøre det,” siger han. 

Han mener dog, at den ekstremt udfordrende økonomiske situation i Storbritannien med energipriser på himmelflugt, pundet under pres, en truende recession og den højeste inflation i 40 år, der truer med at sende millioner af briter over fattigdomsgrænsen, kan give den kommende premierminister dækning for ikke at gøre noget, der kan lede til en stærkt økonomisk skadelig handelskrig med verdens største handelsblok.

”Hvis De Konservative bliver set som dem, der gør leveomkostningskrisen værre, så er det rent selvmord,” siger Anand Menon.

Sandhedens øjeblik

Et første tegn på, hvilken linje Liz Truss vil lægge over for EU, hvis hun får nøglerne til nummer 10, vil sandsynligvis komme ganske snart. 15. september skal den britiske regering have svaret på de traktatkrænkelsessager, som EU-Kommissionen har åbnet i kølvandet på det kontroversielle forslag om at give sig selv magt til at sløjfe dele af den såkaldte Nordirlands-protokol.

Her vil det stå mere tydeligt, om hun vil skalere op eller ned for konfrontationsniveauet.

En anden ting, der vil blive holdt øje med, er hendes valg af regeringsmedlemmer. Indsætter hun tidligere brexitforhandler David Frost eller fremtrædende EU-skeptiske medlemmer af The European Research Group som Jacob Rees-Mogg i ledende poster i forholdet til EU, sådan som der er rygter om, er det i sig selv et ret tydeligt signal.

I Bruxelles forbereder man sig i mellemtiden på, at forholdet muligvis kan blive endnu mere turbulent, end det var under Boris Johnson – og det var ikke så lidt.