Tænketanken Europa: EU’s bankunion er en dansk model, vi bør gå med i

DEBAT: Danmark bør gå med i EU's bankunion, der efter dansk eksempel har introduceret en bail-in praksis, der betyder, at banker i fremtiden selv skal redde sig ud af finanskriser uden hjælp fra stater, skriver Stefan Jørgensen.

Af Stefan Jørgensen
Projektmedarbejder Tænketanken EUROPA

Bankunionen er med til at skabe større stabilitet i EU’s finansielle system, og for et lille land som Danmark med en åben økonomi er det i vores interesse, at bankunionen bliver en succes. I sin nuværende form kan bankunionen sikre en mere retfærdig fordeling af omkostningerne, hvis banker kommer i finansielle problemer. Unionen sikrer også en mere ensartet og uafhængig tilsynsførelse på tværs af grænserne i EU.

Et vigtigt element af bankunionen er den fælles afviklingsinstans, SRB, der sørger for afvikling af kriseramte banker. Den er indrettet sådan, at skatteyderne ikke kommer til at betale for bankernes fejltagelser. EU har her valgt, hvad man kunne karakterisere som en ”dansk model”.

Banker og investorer skal selv redde kastanjerne ud af ilden
Skatteydere kommer ikke til at hæfte for de risici, som banker påtager sig igennem deres investeringer. Denne praksis med bail-in anvendte Danmark under finanskrisen. Det overordnede princip for et bail-in er, at bankens ejere og investorer betaler prisen for bankens problemer ved at nedskrive deres værdier, i stedet for at staten dækker bankens tab ved et såkaldt bail-out. 

Bail-in-modellen indebærer flere fordele for det europæiske finansielle system såvel som skatteydere, såfremt reglerne, der nu er en del af bankunionen, bliver fulgt. Den mest åbenlyse fordel er, at det sikrer en mere retfærdig fordeling of omkostningerne ved finansielle kriser.

Når banker og deres investorer har mulighed for at tjene mange penge på de investeringer, banken foretager, bør de også hæfte for eventuelle dårlige investeringer – selv hvis det truer bankens eksistens.

Disciplinering af banksektoren
En anden fordel ved bail-in er, at det reducerer forbindelsen mellem banker og stat, da princippet fastsætter, at en stat ikke må gå ind og redde en bank. Dermed sikres en uafhængighed mellem bankers og staters interesser i højere grad. Herved vil bankerne ikke på samme måde kunne udnytte den politiske indflydelse, de har alene i kraft af deres enorme økonomiske vægt.

For tætte forbindelser mellem den finansielle sektor og nationale politiske systemer er ikke et uset fænomen – heller ikke i EU. Med bail-in tager man et taget skridt for at adskille det politiske system fra det finansielle. Det er i alles interesse – både stat og borgere.

Bail-in har også konsekvenser for bank-ejerskab, eftersom risikoen for at pådrage sig tab vokser, når nedskrivninger afløser staternes bail-outs.

At risikoen for at tabe penge øges, kan være med til at disciplinere banksektoren til at tage færre risici og mindsker muligheden for såkaldt moral-hazard, hvor banker foretager risikable investeringer velvidende, at de ikke selv kommer til at dække eventuelle tab.

På denne måde sikrer bankunionen både et mere retfærdigt og stabilt banksystem – efter dansk forbillede. Da den danske finansielle sektor er dybt integreret med den europæiske, og da vi under alle omstændigheder bliver ramt af finanskriser i eurozonen, er det i klar dansk interesse at gå med i bankunionen.

At EU har valgt en dansk model, er en klar fordel for os, og det er vigtigt, at vi kommer til at sidde med ved bordet og søger indflydelse i bankunionen.

Forrige artikel Vindindustrien: Ambitiøst EU-mål for grøn energi vil fremme danske interesser Vindindustrien: Ambitiøst EU-mål for grøn energi vil fremme danske interesser Næste artikel NGO: EU's bankunion kan ende i frontalangreb på velfærdsstaten NGO: EU's bankunion kan ende i frontalangreb på velfærdsstaten
Danskerne føler et tab af indflydelse i EU efter Brexit

Danskerne føler et tab af indflydelse i EU efter Brexit

HØRT: Mange danskere føler, at Danmark har fået mindre at skulle have sagt i EU de seneste år, viser nye tal. Bekymrende, mener forsker, fordi følelsen af medindflydelse er vigtig for tilliden til samarbejdet.