Ngo: Bankunionen er skabt for storbankerne

Af Kenneth Haar
Analytiker, Corporate Europe Observatory

”Bankunionen er ikke skabt for bankernes skyld, men for samfundets skyld.”

Sådan afrundede Nationalbankens direktør, Per Callesen, sin kommentar om bankunionen på Altinget, hvor han anbefaler dansk tilslutning til den del af bankunionen, vi ikke er omfattet af i dag.

Europæisk tilsyn vil sikre betryggende overvågning, og skulle det komme til afvikling af bankerne, vil vi ikke skulle betale for italienske eller tyske bankers deroute. Det er essensen i budskabet.

De afgørende beslutninger bliver taget af andre, og det betyder, at mange andre interesser end hensynet til den danske økonomi kan blive afgørende. 

Kenneth Haar
Analytiker, Corporate Europe Observatory

En bankunion for bankerne
Spørger man de store banker, tror jeg nu ikke, der er tvivl om, at de mener, bankunionen er skabt for dem. Og for tiden er de meget opsatte på at få gjort arbejdet færdigt.

I september plæderede topchefen for Deutsche Bank, Christian Sewing, for eksempel for en hurtig færdiggørelse af bankunionen for at sikre europæiske bankers konkurrencedygtighed over for USA og Asien.

Spørger man de store banker, tror jeg nu ikke, der er tvivl om, at de mener bankunionen er skabt for dem. Og for tiden er de meget opsatte på at få gjort arbejdet færdigt.

Kenneth Haar
Analytiker, Corporate Europe Observatory

Det skyldes, at bankunionen skal skabe det indtryk, at EU har så meget styr på sine banker, at skulle de komme i problemer, vil det blive spottet i tide, og banken vil kunne afvikles i ro og mag.

Kapitalmarkedsunion med garanti
Den er et statsligt sikkerhedsnet for banker – med mange skattekroner som garanti.

Med sådan en forsikringsordning på plads er det ikke et problem at give sig i kast med nye, vilde eksperimenter såsom den såkaldte kapitalmarkedsunion, som blandt andet har gjort det lettere at handle med finanspapirer, som til forveksling ligner de subprimelån, som mange tildeler et hovedansvar for finanskrisen i 2008. Det mener for eksempel Den Europæiske Centralbank.

Lettere at overtage mindre banker
En anden grund til storbankernes begejstring handler om bankkoncentration. Deutsche Banks Christian Sewing har som mål at få større banker i Europa, som i hans optik er mere effektive, og bankunionen er indrettet sådan, at det gøres lettere og billigt for andre banker at overtage svagere banker i problemer.

Det har vi allerede fået et eksempel på med den spanske bank Banco Popular, der blev solgt for bare en enkelt euro til rivalen Santander, på et tidspunkt hvor værdien blev vurderet til en milliard euro af Deloitte. Det var første og foreløbigt eneste gang, bankunionen rigtigt var i aktion. 

Det fik selvfølgelig mange spaniere til at spørge sig selv, om den fremgangsmåde og om den pris nu også var i alles interesse. For hvad betyder bankunionen for samfundets interesser?

Bankunion giver afkald på politisk kontrol
Hører man til dem, der mener, at det må være slut med, at vi alle skal betale for dyre bankpakker, så er bankunionen ikke svaret. Vi vil ovenikøbet miste den politiske kontrol over situationen, hvis det for eksempel var Danske Bank, som skabte nye problemer.

Det er et væsentligt kendetegn ved bankunionen, at det fra dag ét bliver Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen og repræsentanter for eurozonen, som kommer til at afgøre, hvordan Danmark skal reagere, hvis landets største bank får problemer.

De afgørende beslutninger bliver taget af andre, og det betyder, at mange andre interesser end hensynet til den danske økonomi kan blive afgørende. 

Danske borgere kan ende med regningen
Hvis for eksempel Deutsche Bank bød en euro for Danske Bank, og hvis det lyder som en god løsning for det kompleks af embedsmænd og medlemslande, som skal tage beslutningen, så nytter det ikke noget, at den danske stat byder to.

Eller det kan blive, som da Irland blev presset af Den Europæiske Centralbank til at tage et stort og i øvrigt unødvendigt lån for at redde en irsk bank. Regningen havnede dengang hos irerne som helhed, og det samme vil ske, hvis det var Danmark og Danske Bank.

Det er ikke en dårlig idé at samarbejde internationalt om finanssektoren. Det er nødvendigt. Men det er ikke den slags samarbejde, vi har behov for.