Enhedslisten: Vi har behov for mindre banker – bankunion vil gøre dem større

Af Rune Lund (EL)
Finansordfører

Der er gået ti år siden finanskrisen, og vi kan desværre konstatere, at finanssektoren i sin nuværende form stadig udgør en latent trussel mod borgerne, samfundsøkonomien og den finansielle stabilitet.

Vi oplever igen i disse år en risikabel adfærd fra bankerne, der kan føre til nye finanskriser, og vi har været vidne til en lang række skandaler i forhold til hvidvask, skattely og svindel med udbytteskat, der har afsløret en pilrådden kultur og mangel på moral og samfundssind i storbankers øverste ledelser.

Der er altså brug for politisk handling. Men EU’s bankunion er ikke løsningen.

Hæderligt formål, udemokratisk løsning
EU’s bankunion handler hverken om at bekæmpe hvidvask eller skattesvindel. Men er EU's forsøg på at sikre, at det ikke igen bliver skatteborgerne, der i forbindelse med en finanskrise igen skal samle regningen op.

Et hæderligt formål i udgangspunktet. Der er dog flere problemer med den model, der er valgt, hvoraf et helt centralt problem er, at den er udemokratisk, da bankunionen overlader det til eurolandene i Den Europæiske Centralbank (ECB) at beslutte, om for eksempel Danske Bank eller Jyske Bank skal lukkes eller overtages af en udenlandsk bank.

Det er mest sandsynligt, at bankunionen først og fremmest vil blive anvendt til at støtte de banker, der er størst og vigtigst på EU-niveau. 

Rune Lund (EL)
Finansordfører

Men andre lande bør ikke kunne beslutte, om en dansk bank i problemer skal lukkes eller eventuelt sælges til en tysk eller fransk konkurrent.

Det er udemokratisk, men det risikerer også at kunne være en fare for vores økonomi. Det bør kun være danske politikere, der kan tage en sådan beslutning.

Samtidig kan det ikke kan udelukkes, at franske, tyske eller spanske repræsentanter i ECB vil varetage nationale egeninteresser frem for overordnede eller danske interesser. En dansk storbank i eventuelle problemer kan jo blandt andet være et godt opkøbsmål for andre landes store banker.

Understøtter de store
I det hele taget er det mest sandsynligt, at bankunionen i høj grad først og fremmest vil blive anvendt til at støtte de banker, der er størst og vigtigst på EU-niveau. Således må vi forvente, at de fælles midler, der er til rådighed i bankunionen, først og fremmest vil blive kanaliseret til disse banker.

Samtidig betyder hele konstruktionen, at der sandsynligvis vil være en tilbøjelighed til, at mindre banker vil skulle blive overtaget af større udenlandske banker.

For hvis eurolandene i ECB skal beslutte sig for, hvad der for eksempel skal ske med Danske Bank, hvis denne bank måtte komme i krise i en situation, hvor Danmark i fremtiden måtte være medlem af bankunionen, så vil det nok være mere naturligt, at Danske Bank bliver opslugt af Deutsche Bank, end at den bliver overtaget af en mindre dansk bank.

De store finanshuse bør deles op
Denne indbyggede sandsynlighed for at fremme og støtte større banker går stik imod Enhedslistens ønsker for en reform af finanssektoren. Finanssektoren har i de seneste knap 30 år været ude i et eksperiment, hvor banker har udviklet sig til finansielle supermarkeder drevet af krav om meget store krav til afkast til aktionærerne.

Det har skabt en banksektor, der i stadig stigende grad har kigget væk fra kunden og lokalsamfundet og over på aktionærerne i stedet. Et grundlæggende skift i måden at være bank på, der også er bagtæppet for den grådighed, som vi ser i de mange skandaler, der vælter ud af skabene eller bankboksene, om man vil.

De største danske finanshuse bør deles op i mindre enheder, og vi skal vende tilbage til den skarpe opdeling mellem bank, realkredit og investeringsbank, som var gældende indtil for få årtier siden.

Bankunionen skubber på en udvikling i retning af større banker. Det er en stor politisk fejl. Og endnu en grund til, at Danmark ikke bør gå med i bankunionen.