Forsker: Dansk deltagelse i bankunion er en dårlig idé

DEBAT: Med bankunionen risikerer danske banker at blive tvangslukket af konkurrencehensyn og at skulle betale til krakelerende banker i EU. Der er i stedet behov for ny struktur for finanstilsyn i EU, skriver CBS-lektor Finn Østrup.

Af Finn Østrup
Lektor, CBS

I en tale fra oktober 2018 har statsminister Lars Løkke Rasmussen sat dansk deltagelse i den europæiske bankunion på dagsordenen. Der er flere grunde til, at det er en dårlig ide.

For det første vil der være en stor afgivelse af suverænitet.

Hvis Danmark vælger at deltage i bankunionen, vil tilsynet med de danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter overgå til Den Europæiske Centralbank (ECB), og det vil være en euro-myndighed (”Den Fælles Afviklingsinstans”), der træffer afgørelse om, hvorvidt et dansk penge- eller realkreditinstitut skal lukke.

Spørgsmålet er vigtigt, ikke mindst fordi Danmark siden 1908 har været ramt af ikke færre end fire store finanskriser.

Bankunion kan skabe ulig konkurrence
En ny finanskrise med bankkrak kan ikke udelukkes. Det kan få alvorlige følger for dansk økonomi, hvis ECB og den fælles euro-myndighed til håndtering af kriser under en krise skulle finde på at beslutte, at for eksempel Danske Bank, Nykredit eller Jyske Bank skal lukke eller eventuelt overtages af en udenlandsk bank.  

Det er i denne sammenhæng betænkeligt, at deltagerlande i bankunionen vil have en egeninteresse i at løse kriser i andre landes banker med en lukning, hvorved man kan fremme konkurrencemulighederne for sine egne banker.

Sat på spidsen: En lukning af Danske Bank eller Jyske Bank vil give gode ekspansionsmuligheder for eksempel for Deutsche Bank.

Tvungen hjælp til krisebanker
For det andet kan lande gennem deltagelse i bankunionen blive tvunget til fremover at støtte banker i andre deltagerlande.

Der er herved en risiko for, at danske skatteydere og/eller danske bankkunder fremover kan komme til at bidrage til at løse bankkriser i andre lande. Det er velkendt, at der fortsat er problemer i blandt andet det italienske bankvæsen.

Omvendt kan danskerne ved en deltagelse i bankunionen glæde sig over, at de eventuelt selv kan få støtte, hvis det skulle komme til nye store tab i de danske penge- og realkreditinstitutter.

Det er dog mest sandsynligt, at de fælles midler i bankunionen vil blive anvendt til at støtte de banker, som er vigtigst på europæisk niveau – det vil sige de største banker i de største lande.

Risiko for støtte stiger
I et tidligere indlæg bragt i Altinget har direktør i Nationalbanken, Per Callesen, fremført det synspunkt, at sandsynligheden for dansk støtte til banker i euro-lande vil være lille. Det er muligt. Men det er svært at forudse dybden i nye bankkriser. Og der er mange planer om udbygning af bankunionen i form af en større fælles fond eller en fælles ordning for indskydergarantier.

I begge tilfælde øges sandsynligheden for, at danske skatteborgere og/eller bankkunder kommer til at bidrage.

Bankunion genoptager droppede regler
For det tredje lægges der med reglerne i bankunionen op til, at kriser i deltagerlandenes banker fremover skal løses uden anvendelse af offentlige midler, hvilket indebærer, at en nødlidende bank enten skal lukkes, sælges til en anden bank, eller at bankens gæld skal nedskrives.

Det svarer til det system for bankkriser, som danske politikere indførte med den såkaldte Bankpakke 3 i 2010. Det var ikke nogen succes. Bankpakke 3 indebar stor usikkerhed, idet investorer løbende blev tvunget til at vurdere, om en bank var solid eller ej.

Usikkerheden medførte en forøgelse af finansieringsomkostningerne i de danske banker. I oktober 2013 besluttede de danske politikere, at vigtige danske finansielle institutter (de såkaldte SIFI-institutter) fremover ikke skal håndteres efter Bankpakke 3.

Det kan altså konstateres, at man nu på europæisk plan er ved at gentage den fiasko, som man i Danmark havde med Bankpakke 3, og som danske politikere måtte opgive.

Bankunion er ikke bastion mod hvidvask
Lars Løkke Rasmussen mener, at der med en dansk deltagelse i den europæiske bankunion mere effektivt kan sættes ind over for skattesvindel og hvidvask.

Umiddelbart er der intet, som tyder på, at det vil være tilfældet. I februar 2018 blev der afdækket en sag med omfattende hvidvask i Letland, og chefen for den lettiske centralbank er sat under anklage for at have været vidende om hvidvasken.

Den lettiske centralbankchef sidder i ECB’s styrelsesråd. Det var de amerikanske myndigheder (og ikke ECB), der kom på sporet af hvidvasken.

Det er svært for tilsynsmyndigheder – herunder Finanstilsynet i Danmark – at afdække bevidste overtrædelser af gældende lovgivning, herunder også overtrædelser af bestemmelser om hvidvask og skattesvindel.

Ny struktur for tilsynsmyndigheder nødvendig
Hvidvask-sagen i Danske Banks Estland-filial tyder dog på, at det er svært at føre tilsyn med udenlandske aktiviteter, og at Danske Bank er blevet for stor for det danske finanstilsyn.

Løsningen ligger lige for: De danske myndigheder bør stille krav om, at Danske Bank udskiller sine udenlandske aktiviteter i selvstændige datter- eller søsterselskaber, der så vil komme under tilsyn af myndighederne i de respektive lande, herunder finanstilsynet i Estland.

Det danske embedsapparat og Nationalbanken har hidtil både før og efter finanskrisen stillet sig afvisende over for denne løsning.

Burde Lars Løkke Rasmussen ikke gennemtrumfe forslaget om udskillelse af Danske Banks udenlandske aktiviteter i selvstændige selskaber?

Og hvis Lars Løkke Rasmussen mener, at det danske finanstilsyn fungerer ineffektivt, skylder han at forklare, hvad der kan gøres bedre. 

Forrige artikel Jurist: Hvad ville der ske, hvis Danmark opgav menneskerettighederne? Jurist: Hvad ville der ske, hvis Danmark opgav menneskerettighederne? Næste artikel 3F Byggegruppen og BAT: Sådan sikres lønmodtagerne en fair fri bevægelighed 3F Byggegruppen og BAT: Sådan sikres lønmodtagerne en fair fri bevægelighed
  • Anmeld

    gert christensen

    bank-union NEJ TAK

    Hvorfor skal vi deltage i noget vi ikke har indflydelse på. F eks italienske og græske banker er underlagt italienske og græske regler, men regningen kan via bankunionen så sendes til dk. nej-nej...gu vil vi ej

  • Anmeld

    Erik Mørk

    Hørt

    Vi borger kan høre det rigtige i indlægget, men kan politikerne det?

  • Anmeld

    Alvin Moesgaard Jensen

    Desvære, Erik Mørk

    Det er kun de politikere der IKKE er betalt af bankerne og som IKKE giver skylden for alt til syndebukke som kan se det.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Der er brug for en finansverden, fri for humbug.

    Bankerne bliver tykke og fede af at udlåne penge der - slet ikke findes. Det minder om skræddernes forretningsmodel i Kejserens Nye Klæder - de syede de nydeligste klæder til Kejseren af materiale der - slet ikke eksisterede.

    Bankernes pengeskabelse foregår, har man forstået, i vid udstrækning ved, at man debiterer én konto og krediterer en anden, uden at have dækning i egne midler, i indskydernes eller aktionærernes penge. Men - det kan jo slet ikke lade sig gøre, for ifølge fysikkens love kan man ikke udlåne noget der ikke findes. Når noget ikke findes er det en fiktion og sådan så Højesteret, i en anden anledning også på begrebet fiktion, da man i sin tid konstaterede at Glistrups fradragscirkus kun lod sig gøre i en fiktiv verden.

    Vi bør derfor forbyde bankudlån der ikke er fysisk dækning for. Hvorfor pokker skal smarte finansakrobater have lov til at berige sig på udlån af penge der ikke findes.

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Mester

    Enig!

    Vi har støttet danske banker med mange penge. De skal ikke hældes af nu.

  • Anmeld

    T R · Debattør

    Hr. Østrup kommer jo heller ikke selv med nogen løsning

    Det er meget fint at min gamle lektor falder ind i koret om at kritisere EUs bank union hvor han har væsentlig flere pointer end et tidligere indlæg for nogle uger siden herinde, men Hr. Østrup kommer jo heller ikke selv med løsninger andet end det fornuftige i at opsplitte Danske Bank.

    Det er fint at kritisere andre, men det har langt mere vægt hvis man kan opstille et fornuftigt og validt alternativ for Løkke er vel forhåbentlig ikke den eneste der mener at det danske tilsyn ikke har løst deres opgave i nærheden af tilfredsstillelse - det må selv Hr. Østrup da være enig i? Og hvis han er hvorfor spørger han så Løkke det spørgsmål han burde stille sig selv - nemlig hvordan det kan fungere bedre? For uanset hvad man mener om Bank Unionen så er det trods alt et alternativ som Løkke står på mål for og et alternativ til det eksisterende set up som Hr. Østrup selv ingen alternativer har til andet end at fortsætte som hidtil åbenbart?

    For det er muligt at amerikanske myndigheder opdagede hvidvask i Letland for nyligt, men det var jo altså ikke danske myndigheder der opdagede den omfattende mia. svindel sag i Europa herunder DK for nyligt - det var tyskerne. Tyskerne var ikke forpligtet til at kontakte Danmark, og kan fortsætte med ikke at være det til en anden god gang i fremtiden når nu vi er så bange for at afgive en eller anden form for fiktiv suverænitet, hvor Østrup til min personlige skuffelse iøvrigt lyder som en anden Farage fra den yderste højrefløj fra Brexit lejren der har ført UK ud i mangeårige problemer.

    Ja, Bankpakke 3 var ikke løsningen , men det var jo heller ikke løsningen kun at droppe Bankpakke 3 uden at erstatte den med et alternativ - det har vi jo netop set mange eksempler på på det seneste. Eller hvem ved måske Hr. Østrup synes at det nuværende setup er aldeles glimrende og at vi da bare skal fortsætte til næste bank skandale?

    Bank forretning og økonomisk kriminalitet går over lande grænserne Hr. Østrup og dit svar er åbenbart at fortsætte som hidtil - det er mildest talt et skuffende indspark og ikke specielt validt når Hr. Østrup ikke selv bringer et fornuftigt alternativ på banen, hvis han da har et.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Hysterisk nationalisme

    Lektor Finn Østrup er tydeligvis bange for verden, bange for forpligtigelser og lider af den vrangforestilling, at dansk økonomi og danske banker (hvis sådanne reelt findes !) skulle være bedre end andre europæiske. Og så har han åbenbart en tyrkertro på, at danske politikere er dygtigere til at styre internationalt sammenhængende finans end Den Europæiske Centralbank.

    Ak ja, gid det var så vel. Men dansk parlamentarisk liv er mestendels befolket med glade pengeuddelere, fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti, og kun et mindretal kerer sig om hvor pengene kommer fra og hvordan de forvaltes.

    Det kan kun være i danske lønmodtageres interesse at få en så tæt tilknytning som mulig til Det Europæiske Banksystem, og så tæt en binding som muligt til Den Europæiske Centralbank. Lønmodtagere og pensionister har brug for stabilitet, og sikkerhed imod amatørerne på fløjene i Folketinget.

    Så jo tak, afgivelse af suverænitet på finansområdet vil være en gave til befolkningen. Så slipper vi for den evige bekymring for hvad renegater i Folketinget nu har fundet på i deres vankundighed.

    Og så må vi leve med, at Lektor Finn Østrup og CBS mister indflydelse, da de næppe får så meget taletid i Frankfurt som på Slotsholmen, men ærlig talt: Det er et lille offer at bringe til gengæld for stabilitet og en rolig nattesøvn.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Illusionen om at kunne stoppe vandets strømning

    Hvis det stormer i Europa er det en illusion at tro vi kan have magsvejr i Danmark. Det erkendte Nordea og flyttede derfor sit hovedsæde til Eurozonen.

    Man kan ikke basere sit liv på frygt for at samarbejdspartnere måtte være kriminelle.

  • Anmeld

    P. D.

    Ja til Bankunionen

    Helt enig i Bertel Johansens kommentar.

    Samarbejde er vejen frem, især for en sektor som banksektoren som allerede er så international.
    Det ville være en velkommen forandring hvis Danmark gik med i noget, i stedet for at vi altid sidder på sidelinjen uden indflydelse over de beslutninger som bliver truffet hen over hovedet på os.

  • Anmeld

    gert christensen

    Nej til bankunionen

    Helt uenig med P.D. hvilken indflydelse har vi på græske og italienske banker ????????

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re: Gert Christensen, godt argument FOR en bankunion.

    - netop: de Græske og Italienske banker har ikke specielt meget indflydelse, og det er netop det fine ved mekanismen i fællesskab om forpligtende finansinstitutioner.

    Det giver jo mulighed for at tage de alt for letsindige i opløbet - før de får held til at vælte deres overoptimistiske gælds-tagelse over på andre mere fornuftige i andre lande.

    Så De har selv leveret det allerbedste argument FOR en bankunion, (og for danske deltagelse i EUR-oen.)

    Så tak for argumentet.

  • Anmeld

    Svend-Erik Hansen · Menneske

    Eurofile er på banen igen

    Øh, hvis de græske og Italienske banker ikke har specielt meget indflydelse, har de danske banker vel heller ikke specielt meget indflydelse.

    Hvordan bliver det, at man ikke har "specielt meget indflydelse", til et argument FOR at tilslutte sig noget?!

    Ikke mindst, når bankunionen udvides med en fælles ordning for indskydergarantier.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Det er en god ide fordi............

    Bankunion er en god ide netop fordi den flytter noget national bestemmelse over én valuta til en større sammenhæng.

    Demokrati er godt, men nationale demokratier der ensidigt fokuserer på egen nation´s snævre øjeblikkelige interesser er absolut IKKE godt.

    Og slet ikke for lønmodtagere og pensionister der jo IKKE kan bringe værdierne i sikkerhed i Schweitz eller ø-statsskattely.

    Og da demokratier vælger de politiske ledere, har disse politikere undertiden en kedelig tendens til at udarte i national-chauvinisme.

    Men ingen nations valuta er uden indflydelse på andres, og i det meget samhandlende Europa, er alle valutaer afhængige af hinanden.

    Så: Derfor er det klogt at begrænse lokale politikeres og bankers muligheder for at handle ensidigt nationalt i ethvert finansspørgsmål.

    Demokrati er godt - men også det har nogle svagheder. Det stærkt nationale perspektiv er én af dem.

  • Anmeld

    Svend-Erik Hansen · Menneske

    Europas Forenede Stater

    Nå, så kom den gamle traver på banen igen...var den ikke stendød?

    Derudover er det jo bare herligt med alle de argumenter, der starter med:

    Demokrati er godt, men..........

    Danskerne og deres parlament med 179 medlemmer er ikke i stand til at styre deres land, så vi må heller skynde os at overdrage alt ansvar til 751 EU-parlamentarikere...

    Jow jow...det har vi hørt før

    Demokrati er altså godt, så længe vi vælger de "rigtige".

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re: Svend-Erik Hansen

    Nej, det er ikke de 751 medlemmer af EU-parlamentet der er vigtige for centrale og afgørende beslutninger for EU-medlemslandene, men derimod Kommissionen. Og det er jo et ganske andet billede. Og det har intet med Deres fata-morgana "Europas Forenede Stater" at gøre.

    Og: Det er ikke mindre demokratisk at overlade sager af international betydning til mere internationale fore, end det er at overlade fælleskommunale anliggender til Folketinget frem for den enkelte kommunalbestyrelse.

    Grænsen ved Kruså er ikke et Jerntæppe, men blot en administrativ grænse. Heldigvis.

    .

  • Anmeld

    J. Jensen

    Bertel Johansen

    Det er ikke kommissionen, der er vigtige for centrale og afgørende beslutninger, men ministerrådene. Kommissionen opgave er at føre deres beslutninger ud i lovgivning og kontrollere, at de overholdes.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re: J Jensen

    Tak for korrektionen, og glimrende: Det er altså ikke 751 parlamentarikere, men de valgte fagministre i medlemslandene + kommissionen der er afgørende.

    Fint.

Brexit-fejde fortsætter, men EU rykker videre

Brexit-fejde fortsætter, men EU rykker videre

TOPMØDE: Trods kontant afvisning har den britiske premierminister ikke opgivet at få EU-hjælp til at sælge sin Brexit-aftale derhjemme. Men de øvrige EU-lande har nu mere travlt med slag om migration, økonomiske reformer og det næste langtidsbudget.