Nationalbanken: Bankunion udløser ingen ekstraregning til danskerne

DEBAT: Modstandere hævder, at danske skatteborgere kommer til at betale for bankkrak i andre lande, hvis vi tilslutter os EU's bankunion. Men det er en sandhed med kraftige modifikationer, skriver nationalbankdirektør Per Callesen.

Af Per Callesen
Nationalbankdirektør

Regeringen lægger op til, at der til efteråret næste år tages stilling til, om Danmark skal deltage i det styrkede banksamarbejde, der allerede er i Europa.

Nationalbanken anbefaler, at Danmark deltager.

Det styrkede banksamarbejde forbedrer muligheden for at holde styr på den finansielle sektor og forebygger fremtidige finanskriser. Samarbejdet er en videreudvikling af det indre marked for finansielle tjenester.

Vellykket regulering af internationale aktiviteter kræver internationalt samarbejde. Ved deltagelse vil de store danske banker komme under fagligt stærke fælleseuropæiske myndigheder for tilsyn og afvikling.

Samarbejdet er ikke etableret for bankernes skyld, men af hensyn til borgere, virksomheder og den finansielle stabilitet.

I den danske debat om deltagelse i det styrkede banksamarbejde er der ofte fokus på risikoen for, at danske banker og skatteborgere kommer til at dække tab i banker i andre lande. Jeg vil i dette indlæg fokusere på, hvorfor denne bekymring er ubegrundet.

Bankerne er bedre kapitaliseret
For det første udfoldes der mange bestræbelser på at øge sundhedstilstanden i banksektoren, så behovet for redning og oprydning formindskes.

Det betegnes "risikoreduktion". Risikoreduktionen er et arbejde, som i høj grad allerede har båret frugt. De europæiske banker er generelt blevet væsentligt bedre kapitaliseret i de senere år. Og omfanget af nødlidende lån, som navnlig har været et problem i en række sydeuropæiske lande, er blevet mærkbart nedbragt.

Samtidig er kravene til bankers kapitaldækning og likviditet blevet strammet og vil blive yderligere strammet med en række ændringer af EU's kapitalkravsregler, som snart ventes vedtaget.

Dertil kommer, at der er enighed om mere systematisk at overvåge, at der løbende sker en yderligere formindskelse af risici i deltagerlandenes banksektorer.

Banker og investorer dækker tab
For det andet, og mere fundamentalt, er den fælles hæftelse, det vil sige "risikodelingen", i det styrkede banksamarbejde element for element skruet sammen, så risikoen for overførsler fra banker og skatteydere i ét land til bankredninger i et andet land minimeres.

Det er et gennemgående træk i det styrkede banksamarbejde, som også præger den måde, eurosamarbejdet har fungeret på i praksis, at der er en væsentlig modstand mod ordninger, som medfører, at der overføres penge fra et land til et andet.  

Gældskrisen i euro-området er hidtil blevet løst uden overførsel af offentlige midler mellem landene. Grækenland fik eftergivet gæld, men kun privat gæld, ikke gæld til de andre eurolande. Grækenland fik også gælds­lettelse. Den har form af en udskydelse af renter og afdrag, ikke gældseftergivelse.

Samme tankegang gør sig gældende i det styrkede banksamarbejde. Kriseforløb løses uden overførsler mellem landene.

Et eksempel på tankegangen er den hidtidige krisehåndtering af banker i bankunionen – tre banker i Italien og en i Spanien – som er foregået uden brug af den fælles afviklingsfond og uden tværnationale overførsler.

De italienske banker er håndteret nationalt. Her har den italienske regering valgt at bruge statsstøttemidler, men man har kun kunnet anvende landets egne midler.

Et andet eksempel er den fælles afviklingsfond i det styrkede banksamarbejde, som er under opbygning med bidrag fra bankerne.

Regelværket er udformet, så træk på denne fond som altovervejende hovedregel undgås og kun bliver aktuelt i ekstreme tabssituationer – i praksis større end dem, vi så under finanskrisen.

Det er først og fremmest den nødlidende banks ejere og investorer, der skal dække tabene, som det jo også er tilfældet i den danske lovgivning.

Skabt for samfundets skyld
Og endelig er der et forslag til et fælles indskydergarantisystem, som stadig forhandles.

Indskud, som er dækket af indskydergaranti, er i EU-lovgivningen tildelt en særlig beskyttelse, hvis kreditorer i en nødlidende bank skal bidrage til dækning af tab.

Beskyttelsen betyder, at den foreslåede fælles indskydergarantifond, der finansieres af bankerne, kun vil komme i spil i meget voldsomme tabssituationer, som overgår dem, vi så i den seneste finanskrise.

Både afviklingsfond og indskydergaranti kan derfor nærmest betragtes som katastrofeforsikringer. De er nødvendige og kan være vigtige hjælpemidler i ekstreme situationer. Men det er meget lidt sandsynligt, at der bliver brug for dem.

Det er afgørende, at diskussionen om bankunionen foregår på de rigtige præmisser. Både tilhængere og modstandere bør erkende, at fælles hæftelse ikke er en del af de præmisser.

Samarbejdet er bygget op, så bankproblemer – på nær i helt ekstreme situationer – håndteres uden træk på fælles midler eller overførsel af støtte mellem landene.

Bankunionen er ikke skabt for bankernes skyld, men for samfundets skyld.

Forrige artikel Professor:  Dansk politik har brug for oplyst kvotedebat Professor: Dansk politik har brug for oplyst kvotedebat Næste artikel Kommission: Er vores demokrati i krise? Kommission: Er vores demokrati i krise?
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Skønmaleri af EUs finansunion

    Finanslobbyen sidder reelt for bordenden når reglerne fastlægges i EU.
    Der er ikke foretaget den nødvendige regulering af finanssektoren p.g.a modstand fra finanslobbyen. Det ville være mere ærligt hvis nationalbanken åbent erkendte at der stadig ikke er styr på finanssektoren og regningen for sektorens mange " kreative " forretninger i sidste ende rammer samfundet.
    https://arbejderen.dk/indland/kapitalmarkeds-union-p%C3%A5-vej

  • Anmeld

    Erik Høgh-Sørensen · DF-regionsrådsmedlem i Nordjylland

    Forkert af nationalbankdirektøren

    Der var måske engang, man havde instinktiv respekt for nationalbankdirektører. Ikke længere, når Callesen skriver ting som dette:
    "Både tilhængere og modstandere bør erkende, at fælles hæftelse ikke er en del af de præmisser."
    For selvfølgelig betyder bankunionen, at danske bankkunder risikerer at betale for fallitter andre steder i Europa.
    Og hvis ikke der er et element af "fælles hæftelse", hvad skulle da være Sydeuropas formål med bankunionen?
    Callesen undergraver endvidere sin egen troværdighed ved at fortie, at end ikke bankernes egen brancheorganisation i sine hidtidige udtalelser har udtrykt begejstring.
    EU-bankunionen er så gennemgribende for det danske samfund, at en folkeafstemning er nødvendig.

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Mester

    Det er løgn.

    Igen.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Skal vi vædde?

    Skal vi vædde om, at de første tre indlæg repræsenterer den næste række af indlæg, der alle vil afvise deltagelse i bankunionen, uanset forklaringerne i artiklen.

  • Anmeld

    Erik Høgh-Sørensen · DF-regionsrådsmedlem i Nordjylland

    Svar til Kurt:

    Din kommentar antyder, at der ikke skulle være belæg for at hævde, at bankunionen er en skadelig foranstaltning. Jeg kan orientere dig om, at fandtes der overvældende gode grunde til at gå ind i bankunionen, ville jeg acceptere dem. Det er der bare ikke.
    Callesen er vejet og fundet for let. Han er nok EU-jasidens dyreste lobbyist - ligesom hans forgænger var ved euroafstemningen.
    Så folkeafstemning tak, før danskerne skal være bytte for den senest tilkomne gebyrgrib.

  • Anmeld

    J. Jensen

    Der bliver heldigvis ingen folkeafstemning

    "Danmark har også underskrevet aftalen om bankunionens fælles afviklingsfond til nødlidende banker. Det er dog sket med en tilknyttet erklæring om, at selvom Danmark har underskrevet aftalen, så vil en efterfølgende dansk godkendelse af aftalen være betinget af, at man fra dansk side vælger at gå med i bankunionen.
    Justitsministeriet har i et notat den 30. april 2015 vurderet, at Danmark kan deltage i bankunionen uden at afholde en folkeafstemning, da der ikke er tale om overdragelse af suverænitet fra Danmark til EU. Samme dag offentliggjorde Regeringen en større analyse af bankunionen, hvor konklusionen var, at vente med at tage endelig stilling til spørgsmålet om dansk deltagelse i bankunionen."
    Så den kæphest kan staldes op igen. Kun fornuften bliver lagt til grund for den beslutning.

  • Anmeld

    Kim Nielsen · Verdensborger der synger med på John Lennons imaginen

    Et unødvendigt partsindlæg

    Jeg har i forbindelse både ved folkeafstemninger og især ved folkeafstemninger hørt at alt er godt ved EU og hvis man ikke ønsker at være med kan det få frygtelige økonomisker for borgerne elller man går ud fra en økonomisk fordel.
    Det oftest vist sig ikke at ske det, der påstås - tværtimod
    Nu er det ikke kun Pro EU politikere der benytter den metode, det gør også eksperter, økonomer og erhvervslivet der er meget Pro EU
    Når det ikke bliver som præsten præker så er der altid 1000 bortforklaringer eller også er der sket noget uforset.
    Jeg tror ikke, at nationabankdirektør vil udstede en garanti på, at bankunionen - hvis Danmark tilslutter sig bankunionen - ikke ville koste danskerne så meget som en 1 øre og omvendt jeg kan ikke påstå, at det kommer til at hive en masseskatte kr op ad lommerne fra skatteborgernes
    Der er mange der hyler det økonomisk librralistik EU, hvor grundholdningen har været, hvad der ikke kan stå må falde, er undtaget fra banker som de seneste år har vist det har været mere af grådighed end samfundssind - eller hensynet til de skatteydere der stiller en ikke sædvanlig garanti for privatejede virksomheder.
    Jeg undrer mig over Nationalbankens partsindlæg, for regeringen har sikkert sig at justitsministeriet ( der på den måde fungerer som en slaks domstol, der har pligt til at føre regeringens politik ud i livet )har vurderede at tilslutningen til bankunionen ikke er en suværentitsafgørelse.
    Det betyder, hvis regeningen efter grundloven får 5/ 6 for at tilslutte bankunionen, at der ikke bliver en folkeafstemning, medmindre der er enighed om at afholde en vejledende folkeafstemning.
    Det tror jeg ikke sker, for de Pro EU tilhængere i folketinget ville undgå de vælger der enten ikke har forstået noget som helst eller har handlet følelsesmæssigt eller stemt i mod for de utilfreds med f.eks. Regeringen
    Det kunne ikke tænkes på der ligger rationelle og saglige grundlag bag et eventuelt nej
    Det er også rart interessant at alle kan forstå et ja til en folkeafstemning om EU, men når det bliver en nej ved en folkeafstemning i Danmark og Storbritannien kan Pro EU tilhægere ikke forstå nejet.
    Det må give inspiration til dem, der i livet ville møde et nej, at det kan sandelig ikke forstå


  • Anmeld

    Kim Nielsen · Verdensborger der synger med på John Lennons imaginen

    Min uhærddrlig ven J. jensen

    Det er således at justistministeriet skal fremme regeringens politik og der ville det komme som en overraskelse hvis justitsministeriet var kommet til det resulatet at der var tale om suværentitetsafgivelse.
    På det punkt kommer justitsministeriet til en fungere som en domstol - bort set fra de ikke opfylder sagligheds - og upartiskhed
    Ganske vidt kan borgere lægge sag ved domstolene men da er skaden sket.

    Jeg forstå nu hvorfor du synes at EU, når dd lever op til din udemokratiske holdning.
    Det er besynderligt at du skriver noget som du utallige af gange har dokumenterede ikke at være i besiddelse af, nemlig fornuft.
    Hvordan går det med din ven på hjemmet de i Roskilde omegn kalder for ku ku

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Der er brug for gennemgribende regulering af finanssektoren

    Vi er slet ikke nået til bunds i forståelsen af de enorme problemer i den finansielle sektor. Der er dels tale om systemiske svigt og en systematiseret kriminel adfærd. Hvis nogen har svært ved helt at købe at det er den reelle udfordring vi står over for så kan jeg kraftigt anbefale at se Danske Banks whistleblowers indlæg på høringen om hvidvask i folketinget i går ( det kommer ca. 1 time inde i høringen). Det ville klæde nationalbankdirektøren ærligt at gøre rede for hvor kritisk situationen er i sektoren i stedet for at prøve at puste effekten af EU reguleringen op i et forsøg på at tale befolkningens berettigede skepsis ned. Den europæiske indsats mod afdækning af bankskandaler er absurd. I Europa kriminaliseres dem der anmelder ulovlighed og ikke dem der begår dem. Her er et punkt hvor vi kunne lære noget af Amerikansk lovgivning.
    https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20181/eru/tv.5728.aspx?as=1

  • Anmeld

    jesper jespersen · professor, Roskilde Universitet

    Bankunion: dansk deltagelse i ØMUen ad bagdøren!

    Nationalbankens anbefaling af Den europæiske Bankunion:
    Vi har ligesom været der før. Hvem husker ikke Nationalbankens varme anbefaling af dansk deltagelse i ØMUen tilbage i 2000. Der var ikke grænser for de økonomiske fordele, det ville indebære.
    Bankunionen er et forsøg på at luske dansk deltagelse i ØMUen ind ad bagdøren. Det fælles regelsæt kommer til at gælde for alle bankpenge, der udgør 90 pct. af den samlede pengemængde. Hertil kommer, at den danske statskasse bliver en del af 'garantikapitalen' bag euro-zonens uigennemskuelige banksektor, der stadig vakler, som en konsekvens af den fælles valuta og fraværet af monetær suverænitet.

  • Anmeld

    J. Jensen

    Ikke ad bagdøren

    I modsætning til bankunionen, så skal en deltagelse i 3. fase af ØMUen igennem en folkeafstemning i lighed med den der blev afholdt i 2000, og så er det op til demokratiet at træffe den beslutning

  • Anmeld

    Michael Mose · driftsleder

    Bankkrak i Danmark

    Nu kan det jo være at det er i Danmark at vi skal have hjælp ved et bankkrak. En rimelig stor bank er vist med i en hvidvaskskandale.

  • Anmeld

    Kim Nielsen · 6 x verdensborger

    J.jensen min uhæderlig ven

    Der synes det demokratisk og ligefrem fornuftigt at skatteborgerne ikke får mulighed for at stemme om Bankunionen der i værste kan medføre, hvis en af de grådige banker går konkurs, skal dykke godt ned i lommerne for at betale for en dårlig adfærd
    En rigtig gode Radikal Løsning og en besynderlig adfærd.
    Hvordan går det med din ny ven ku ku på hjemmet nogle har sagt at han havde fået navnet for at vise sin sympartii for kuk klux plan
    Jeg var ved at spørge dem om de tog p.. på mig, men så kom jeg i tanke om hjemmet

  • Anmeld

    T R · Debattør

    Hvad er alternativet til EUs Bank Union?

    Det er forståeligt så lidt tiltro bank folk har fået af vurdering af deres egen sektor men det er omvendt også helt slukket ikke at lytte til vores National bank direktør for hvor er vi ellers henne? Skal vi lukke helt ned for samtlige finans sektorer herhjemme og lade Enhedsliste/DF folkene om at styre biksen? Det er tilladt lige at trække vejret...

    Omkring ØMU'en så himler hr. professor Jørgensen op om hvor fantastisk det var at DK ikke gik med i ØMU'en i år 2000 når sandheden er at vi er afhængig af ØMU landene og dermed reelt er afhængig af ØMU'ens udvikling herunder følger vi jo eks. slavisk Euro'en som vi slavisk før Euro'en har fulgt D-Mark'en i årevis.

    Et kollaps i ØMU'en vil dermed også betyde et kollaps for DK uanset om vi er med i ØMU'en eller ej og det er ærlig talt himmelråbende naivt og farligt at forestille sig andet når vi er så afhængige af ØMU landene som vi er. I den forbindelse kan man være overrasket over de illusioner som hr. Jørgensen indikerer i den store gevinst for DK ved ikke at være med i ØMU'en - specielt i hans egenskab af professor!

    DK taber årligt en del på transaktions omkostninger ved ikke at være med i ØMU'en og hertil på en række andre områder det er sværere at måle på eks. investeringer. Det er selvfølgelig langt fra hele årsagen, men en lille del af forklaringen på at DK i årevis har haltet efter specielt vores nabo lande Sverige og Tyskland i vækst, som tilsyneladende har gjort det glimrende på trods af den "forfærdelige" ØMU Hr. Jørgensen og andre herinde raser imod.

    Nå det er sagt er jeg ikke uenig i at ØMU'en blev skabt for tidligt og på et ufuldstændigt grundlag hvor man burde have delt den op i en nord og en syd del for bedre at afspejle de to europæiske regioners økonomier, men nu er den her altså og vi må leve med den fordi vi er afhængige af de lande der er i den - så simpelt er det.

    Vedr. Bank unionen mangler vi mere information som regeringen er ved at indsamle og det er nok en god ide at vente på den information inden vi tager endelig stilling. Igen kan man være overrasket over en professors stillingtagen der åbenbart ikke kræver nærmere undersøgelse fra regeringen? Mon det er sådan hr. Jørgensen plejer at arbejde i hans daglige gøremål?

    Umiddelbart lyder Bank unionen som en del af den løsning vi leder efter omkring de mange bank skandaler vi har oplevet på det seneste, nemlig bedre kontrol og tilsyn og tættere samarbejde med vores europæiske samarbejdspartnere, men som sagt er det en god ide at se hvad der kommer ud af regeringens undersøgelse og dermed afvente rapporten i efteråret næste år formentligt.

    I stedet for hører jeg intet alternativ fra kritikerne og ej heller fra vores kære professor omend man da kan have forhåbninger til at der er mere i ham end 7-8 liniers kommentarer? Er det virkelig holdningen at man ikke synes at det er en god ide med et mere formaliseret samarbejde med EU i og med at bank transaktioner altså foregår imellem landene og det samme gør økonomisk kriminalitet?

    Kort sagt hvad er alternativet til Bank unionen? At vi bare kører videre, holder os for ører og øjne og lader som om vi ikke lever i en stærkt integreret verden og håber at naboer næste gang er lidt heldigere og hurtigere med at ringe til os om en brandalarm der har larmet lige lovlige længe nok og som vist nok kommer fra vores hus?

  • Anmeld

    Kim Nielsen · Verdensborger

    I R

    Det er svært at tage nogen alvorlig der ikke tør ved fulde navn og gennem sig bag tog bogstaver
    Det er sgu for svagt

    Du er gloende EU tilhængere og ligesom en del af med den holdning har den noget besynderligt opfatter, at hvis man ikke deres hedeste ønske om at nedlægge som en selvstændig som stat, så skal man straks angive et alternativt, således har det aldrig fungere før hvor systemer og styrer er ophørt med at eksistere det er rent nonsen og skrivesbi håb om at det er nødvendig skæbne der ikke kan gøres noget ved - menneskeheden har altid haft evne og muligheder for at tilpasse og indrette sig til de forhold de lever under og ændre på disse uden at have haft en afklaret viden på, hvad forandringerne ville medføre.
    Med den retorik du lægger for dagen kunne man under andenverdenskrig havde sagt til modstandsbvægelsen hvis i Ikke har et alternativ i stedet for nazisterne skal i gøre modstand mod samarbejdspolitiken.

    At dNmark har koblet sig på ømuen ( ikke - den 3 fase) har medført tab af danske arbejdsladser fordi kronen er en stærk valuta

    Vi nærmere også snart den 29/3 det bliver rigtig spændende at se Storbritannien nedsmelte økonomisk som du tidligere så frejdigt har påstået, når de forlader EU

  • Anmeld

    J. Jensen

    En inflationsskabende devaluering har ingen gang på jorden

    i 1972 indgik DK i samarbejdet om valutaslangen, og siden 1982 har Danmark haft en fastkurspolitik over for først den tyske D-mark og fra 1999 over for euroen. Det betyder, at der hele tiden er det samme vekselforhold mellem danske kroner og euroen. Men da det er umuligt at fastholde kursen helt præcist, er det aftalt, at kursen må svinge med 2,25 procent til hver side af den faste kurs.

  • Anmeld

    Kim Nielsen · Verdensborger

    J. Jensen min uhæderlig ven

    Jeg konstaterede bare stille roligt ohg fredeligt at den stærke kr der er koblet op på ømuen koster arbejdspladser i Danmark - det var bare for at påpege den påstand om at EU skaber velstand i Danmark ikke er en sandhed uden store modifikationer

    Hygger dig og KU Ku jer på hjemmet jeg så jeres korrespondance et andet sted på Altinget - det var næsten rekorde i dumheder - men jeg vil sige der holder jeg med dig

  • Anmeld

    Peter Voss · Dipl.Ing.

    deflation er være end inflation

    Man har i EU valgt en årlig infaltionrate på 1,92 procent forud for indførelsen af den fælles mønt. At overholde denn e 1,92 % rate hvert år er det vigtigste,
    som EU-staterne derefter skulle have foretaget sig, når de er medlem af
    den fælles valuta. En række af de stater, som nu er de rigeste og exportstærkeste lande i EU har holdt sig tydeligt under de 1,92 %. Dertil har de helle ikke øget de gennemsnitlige lønniveauer med den gennemsnitlige og tendentielle produktivitetsstigning/anno. Tyskland er det værste eksempel herpå. Men også lande som Østrig, Nederlande, Belgien og de skandinaviske lande hører til i denne gruppe er derved skyld i at vi siden 2008/9 nærmest ikke er kommet fra pletten med den økonomiske udvikling; modsat USA, med lavere arbejdsløshed og langt større genskabelwse af den økonomiske fremgang.
    Om vi bør tiltræde Bankunionen? - Jeg har ikke dannet mig en afsluttende
    mening om det; dog vil jeg mene, hvis den Europäiske Centralbank, EZB, ville
    følge den forpligtelse, som en centralbank har, nemlig at stille den fornødne kapital til rådighed for landenes banker, så ville der intet problem findes.
    Den gør det bare ikke på grund af totalt idiotiske krav fra Masticht omoverholdelse af bestemte højest gældsniveauer'*) og lignende. Jeg hælder mest til, at EU skal lave dumhederne i forfatningskontrakterne om, før Danmark bø rgår med til mere integration.
    *) 60 % gæld af BIP/anno vil betyde for Dem personligt, hvis de havde en indtægt på 500.000 kr (efter skat), så måtte De kun låne alt i alt 0,6x500.000 = 300.000 kr. (løjerlige regler: ikke?

  • Anmeld

    J. Jensen

    Peter Voss

    Jeg syntes, at ECB gøres meget for at få inflationen op på target med den pengestrøm de sender på marked. Men mon ikke at væksten er hæmmet af den store private opsparing.
    Om de bekymringer Italien giver anledning ti, så er statsgæld på 480 milliarder euro, og med et budgetunderskud, der i 2019 vil være for stort, og endnu større året efter, samtidig med at Italien finansiere sin gæld med kortfristede obligationslån, der lige nu nærmer sig en rente på 4 %, så skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvem der får den regning. Ved den mindste anledning eller usikkerhed om landets økonomi, så slår spekulanter ned, og så ender rente måske hurtigt på det dobbelte. Det er trods alt set før.

  • Anmeld

    jesper jespersen · professor, Roskilde Universitet

    Italien: Kontrol med spekulative kapitaltransaktioner

    Kontrol med internationale spekulative kapitalbevægelser må være svaret - ikke kun for Italien.
    Hvor er det den kortsigtede spekulative kapital, der skal bestemme, hvilken finanspolitik, der kan føres? Think it over!
    Hvorfor var væksten så stabil og høj i perioden fra 1948-1973? Fordi Maynard Keynes fik indført international kapitalkontrol i Bretton Woods-aftalen fra 1944. Tænk, hvis Bretton Woods-aftalen kunne genoplives.
    Mens det overvejes, så kast et blik på, hvorfor Island kom så hurtigt og relativt blidt igennem finanskrisen!
    Ja, tænk hvis fornuften og ikke finanskapitalen fik større indflydelse og på EU-traktaten.
    Fortsat god dag - måske anledning til en tænkepause!

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Jesper Jespersen

    Det ville være oplysende for alle tror jeg, hvis du gav en introduktion til Bretton Woods - aftalen.

  • Anmeld

    J. Jensen

    At få kontrol med spekulanter er vel ønsketænkning

    Når der henvises til den høje vækst i efterkrigsårene 1948-1973, så er det ikke ad den vej man kan anbefale der skaffer vækst. At man i 1944 fik indført en form for kapitalkontrol vil jeg ikke afvise, men verden er en helt anden i dag, og kapitalen flyttes med et museklik. Hvis man på nogen måder kunne begrænse spekulanternes muligheder, så var de tiltag nok allerede blevet iværksat,
    Island har heldigvis klaret sig flot siden finanskrisen, hvor den nuværende fremgang blandt andet har rod i en blomstrende turisme, men malurten i bægeret er, at den kan være flygtig som så meget andet. Danmark har nu også klaret det meget godt efter at den tidligere socialdemokratiske regering i årene efter 2011 fik skubbet gang i hjulene.

  • Anmeld

    Peter Voss · Dipl.-Ing

    @ J. Jensen- Umuligt at standse spekulation mod stater

    Hvis staterne hhv EU var deres opgave opgave voksen, var intet lettere end at stande spekulationen.
    Man kan desværre kun formode, at neoliberalistiske ideer, udbredt gennem økonomilærebøger, har fordunklet de fleste politikers blik på virkeligheden.
    Derfor vil de foreløbigt helt sikkert være på kapitalens side, som de skylder
    noget til gengæld for økonomisk partistøtte og derved partiledelsernes videstgående uafhængighed af partifolket. Det samme fører også til, at politikken imod enhver fornuft sænker skatterne for virksomhederne; det kan betegnes om en milddædig (lign.: gavmild) gave til nogen, som har for meget i forvejen. Med den gave i ballasten kræves der ingen indsats for at få et overskud. Man kan læne sig dovent tilbage, da lønningerne jo ikke stiger med den planlagte inflation og den tendentielle produktivitetsstigning, fordelt over hele befolkningen. Havde man gjort det, ville lønnen være noget højere end den reelt er. Følgen:
    der er færre penge i omløb. Derfor kan virksomhederne også nøjes generelt
    med at lade være med at investere - måske lige bortset fra vedligeholdelse og erstatningsinvestering. Dette tærer også på pengeomløbet. Manglende pengeomløb betyder at økonomien trækker sig sammen. Hvilket faktisk for Danmarks vedkommende har fundet sted hele sidste året, endskønt regeringspolitikerne fortsat tåger om højkonjunktur.
    Havde man bibeholdt en højere skat, ville staten kunne have meget sat igang på et tidlere tidspunkt til undgåelse af nedgangen i dansk økonomi.
    Intet virker hurtigere end statslig finanspolitik, forudsat man lader staten have kompetencerne. Som det er nu, skal det hele desværre jo være til spekulanternes gavn; så er vi igen ved deres milddædighed og kredsen sluttes. Det spørsmål, som må slutte sig hertil er: kan vi som borgere i dette land virkeligt ønske os sådanne misforhold.
    Svaret på, at spekulationen ikke mod stater ikke kan undgås, er, at, hvis i EU-sammenhæng (og dette gælder for ethvert land, som har en egen nationalbank og denne nationalbank var underlagt dens regering - helt imod den internationale storkapitals ønsker og krav) den Europäiske Centralbank
    gjorde det, som er dens opgave, at forsyne Italiens bankereller per direkte statsfinancering som den allerbedste løsning med de nødvendige penge, så ville Italien også kunne nøjes med ca 0% per anno i forrentning. Men da den
    Europæiske Union har indrettet sig efter neoliberalt hhv neoklassisk økonomisk teori i sine vedtægter og derved ligger langt fra at kunne forstå den økonomiske virkelighed, så laver de det meste forkert. Som en lille tilføjelse: Italien som de fleste Sydlande står skidt tilbage, fordi Tyskland siden indførelsen af Euro'en ikke har holdt sig til aftalerne og har derved ca fået sig 20 til 25 procent prisfordele i forhold til alle de lande, som ikke har fulgt Tyskland på dens vej som Østrig, Danmark og flere andre nordlande,
    Til en anden bedragsyder: targetsaldoer er bare statistik og har i den virklige verden så godt som intet med staternes aktuelle eller fremtidige gældsætning at gøre.