Debat

Tænketank: Bankunion mindsker konsekvenser af en ny finanskrise

DEBAT: En sund og stærk bankunion mindsker risikoen for, at en ny finanskrise får katastrofale konsekvenser, og kan i fremtiden styrke kampen mod hvidvask og skatteunddragelse, skriver Jan Høst Schmidt.

Danmark har en klar interesse i, at bankunionen etableres så hurtigt som muligt, mener  Jan Høst Schmidt.<br>
Danmark har en klar interesse i, at bankunionen etableres så hurtigt som muligt, mener Jan Høst Schmidt.
Foto: Michael Probst/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jan Høst Schmidt
Seniorrådgiver i Tænketanken Europa

Danmark har en klar interesse i at blive medlem af EU’s bankunion.

For det første reducerer bankunionen risikoen for, at en ny finanskrise igen udvikler sig til en økonomisk katastrofe, hvor skatteyderne skal hoste op med kapital til nødlidende banker.

Fundamentet i bankunionen er nemlig opbygning af kapital i bankerne og forøgelse af deres likviditetsreserver. Fælles regler og det såkaldte bail-in-princip sikrer, at det er aktionærer og kreditorer (ikke staten og skatteyderne), som skal til lommerne, hvis en bank kommer i vanskeligheder.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Herudover etableres nationale indskydergarantiordninger betalt af bankerne til dækning af almindelige indskud på op til 100.000 euro for at undgå paniske tømninger af banker. Fundamentet følger dansk praksis.

For det andet vil beslutninger om blandt andet realkreditten sandsynligvis træffes i regi af bankunionen, når briterne forlader EU.

Det må forventes, at afgørelser om fremtidig regulering af finanssektoren træffes inden for kredsen af lande, som er medlemmer af eurozonen og bankunionen. Skal vi have indflydelse, skal vi sidde med ved bordet.

Jan Høst Schmidt
Seniorrådgiver i Tænketanken Europa

Eurozonen vil udgøre 85 procent af EU’s BNP, og de foreløbige medlemmer af bankunionen vil repræsentere 77 procent af EU’s befolkning efter Brexit.

Et skridt på vejen i kampen mod svindel
Det må derfor forventes, at afgørelser om fremtidig regulering af finanssektoren, herunder den for Danmark vitale realkreditsektor, træffes inden for kredsen af lande, som er medlemmer af eurozonen og bankunionen.

Skal vi have indflydelse, skal vi sidde med ved bordet.

For det tredje vil EU’s medlemslande stå stærkere i kampen mod hvidvask og skatteunddragelse, hvis samarbejdet på det finansielle område forstærkes.

Bankunionen løser ikke disse udfordringer med et fingerknips, men den vil være et vigtigt skridt på vejen.

Bankunionen vil blive det naturlige forum for at sikre bedre og mere effektive regler. Her vil det have betydning, at Danmark deltager.

Vi følger eurozonen i modgang og medgang
Danmark har en klar interesse i, at bankunionen etableres så hurtigt som muligt.

Det vil nemlig styrke den finansielle stabilitet i eurozonen, og da dansk økonomi følger eurozonens udvikling i modgang og medgang, vil finansiel uro på de europæiske markeder ramme Danmark hårdt.

Danmark har desuden meget store banker i forhold til vores økonomiske størrelse. Derfor er det særligt vigtigt, at markederne har tillid til, at danske banker reguleres korrekt, og at de – hvis vanskeligheder skulle opstå – vil kunne støttes og afvikles uden panik. Det er afgørende for denne tillid, at Danmark kommer med i EU’s banksamarbejde.

Myndigheder sikrer overholdelse af regler
Bankunionen er endnu ikke færdig, men på EU-niveau er der etableret et fælleseuropæisk finanstilsyn, en fælleseuropæisk afviklingsmyndighed og en afviklingsfond.

Disse myndigheder er med til at sikre, at reglerne overholdes, og at en eventuelt afvikling af en bank kan ske med begrænset afsmitning for den finansielle sektor.

Afviklingsfonden baseret på indbetaling fra medlemslandenes banker kan i begrænset omfang bidrage til afvikling af banker i enkelte lande, men kun hvis aktiekapital og kreditordækning ikke rækker. Bidraget skal betales tilbage.

Danske interesser garanteres kun, hvis vi er med
For at mindske risiko for panik hos indskydere i tilfælde af uro på finansmarkederne foreslår Kommissionen en fælleseuropæisk indskydergarantiordning baseret på de nationale ordninger.

Den skal i første fase fungere som en genforsikringsordning og yde lån til nationale garantiordninger.

Danske banker skal altså ikke finansiere pressede banker i andre EU-lande, hvis den fælleseuropæiske indskydergarantiordning forbliver en gensidig låneordning.

Inden bankunionen kan betragtes som færdig, skal dårlige banklån afvikles og bankers beholdning af deres hjemlands statspapirer reduceres.

Afviklingsfonden skal have en ”bagstopper” – den europæiske stabilitetsmekanisme, ligesom EU-landene skal enes om en fælles indskydergarantiordning. Politisk vil en fælles indskydergaranti kunne etableres, hvis den forbliver en gensidig låneordning.

Danmark har en klar interesse i en sund og stærk EU-bankunion, og derfor skal vi være med hurtigst muligt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Høst Schmidt

Seniorrådgiver, Tænketanken Europa, fhv. direktør, EU-Kommissionen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)

0:000:00