Enhedslisten: Bankunion frarøver os kontrollen med de store banker

DEBAT: Et medlemskab af EU’s Bankunion er både utilstrækkeligt, udemokratisk og vil fratage os kontrollen over vores største banker, skriver Rune Lund (EL).

Af Rune Lund (EL)
Finansordfører

Under åbningsdebatten i Folketinget 4. oktober sagde Lars Løkke Rasmussen (V), at hvidvasksagen i Danske Bank gør, at han mener, at en dansk deltagelse i EU’s Bankunion vil være en fordel.

Men her blander landets statsminister tingene sammen.

Med mindre han mener, at Danske Bank i forbindelse med den groteske hvidvaskskandale, som banken er involvereret i, er ved at være nået til et punkt, hvor der skal bankpakker til for at redde Danske Bank.

Eller hvis vi er der, hvor der skal drages konklusioner om at fratage Danske Bank sin banklicens.

Borgerne ender med regningen
For EU’s bankunion handler hverken om at bekæmpe hvidvask eller svindel med udbytteskat. Såfremt Danmark i morgen blev medlem af EU’s bankunion, ville det for eksempel stadig være bagmandspolitiet (SØIK), der skulle efterforske hvidvask og beslutte, hvilke tiltaler der skal rejses.

Præcis som i dag, hvor Danmark står uden for bankunionen. Til gengæld vil Danmark ligesom i dag kunne være med i det fælleseuropæiske banktilsyn, EBA.

Her kan Danmark sagtens, uden at være medlem af bankunionen, deltage i et tættere samarbejde. Danmark er allerede i dag med i EBA, og et af de seks styrelsesmedlemmer i EBA er oven i købet direktøren for det danske finanstilsyn, Jesper Berg.

Bankunionen er derimod EU’s forsøg på at løse det problem, vi så under finanskrisen, hvor almindelige borgere skulle punge ud og tage den økonomiske risiko for de bankpakker, som skulle redde bankerne.

Løsningen er, at landene skal opbygge puljer betalt af bankerne, som skal udgøre den første buffer mod tab.

Sagen er bare, at der er alt for få penge afsat, hvis en stor bank krakker. Derfor vil det alligevel være borgerne, der – igen – ender med at betale gildet, hvis en stor bank går ned.

Mister kontrollen med egne banker
Det andet problem med bankunionen er, at den afgørende ændrer spillereglerne for, hvordan det besluttes, hvad der skal ske med en stor bank, der er i vanskeligheder.

Bankunionen regulerer banker med aktiver for mere end 30 milliarder euro, hvilket svarer til cirka 224 milliarder kroner. I Danmark er det for eksempel Danske Bank og Jyske Bank.

Melder Danmark sig ind i bankunionen, vil beslutningen om, hvad der skal gøres ved en dansk storbank i vanskeligheder være overladt til Den Europæiske Centralbanks (ECB) Styrelsesråd. Her sidder der kun eurolande.

Med andre ord: Hvis Danmark melder sig ind i bankunionen, uden samtidig at indføre euroen, vil Danmark ikke engang kunne være med til at tage beslutninger om, hvad der skal ske med for eksempel Danske bank og Jyske Bank, for eksempel om de skal have frataget deres banklicens.

Er der virkelig nogen, der ved deres fulde fem kan mene, at det er klogt, at Danmark bliver medlem af bankunionen, hvis det, endda helt uden stemmeret til Danmark, betyder, at det vil være op til andre lande at beslutte, om en stor dansk bank som Danske Bank skal have frataget retten til at drive bank?

Selv hvis vi forestiller os, at der lige pludselig i befolkningen skulle være et flertal, der ved en folkeafstemning vil afskaffe kronen til fordel for euroen, så vil Danmark stadig kunne blive stemt ned i en afgørelse om, hvorvidt en bank som Danske Bank skal miste sin banklicens.

Udemokratisk og farlig
Bankunionen indeholder for få penge til, at bankerne selv skal betale gildet ved en kommende finanskrise. Regningen vil igen blive sendt til borgerne i de europæiske lande.

Og bankunionen overlader det til eurolandene at beslutte, om en dansk storbank, som kan være afgørende for hele det danske samfunds økonomi, skal lukkes.

Bankunionen er dermed både utilstrækkelig, udemokratisk og kan udgøre en fare for vores lands økonomi.

Forrige artikel Messerschmidt: Flygtningekonvention­en er en møllesten om halsen på Vesten Messerschmidt: Flygtningekonvention­en er en møllesten om halsen på Vesten Næste artikel DF: Vi vil ikke betale for svage sydeuropæiske banker DF: Vi vil ikke betale for svage sydeuropæiske banker
  • Anmeld

    Rene Rafn · Enhedslisten

    Virksomheder skal tættere på skat

    Det er snart dagligt, man hører om tiltagende svindel med de offentlige midler, og det undrer mig, at der ikke er kommet en skatte-smiley. Det forestiller jeg mig, at virksomhederne selv melder sig til, så Skat kan se, om alt går rigtigt til. Alle andre institutioner i samfundet er blevet digitaliseret, og selv adgangen til kommune og stat skal foregå gennem e-boks.

    Hvis man nu havde et system, hvor skat kunne følge med i den daglige drift, ville man komme meget svindel til livs. Sidder du som kontanthjælpsmodtager nede i jobcentret, har det offentlige adgang til alle dine oplysninger samt din ægtefælle – det er vist ikke helt fair. Jurister og revisorer vil med lethed kunne gennemskue, hvis der er noget uldent med et regnskab, og kunne gribe ind med det samme. Som Skat fungerer nu, er det kun folk med en lønseddel, der bliver tjekket rigtigt, og det er så små beløb, der kan hentes, mod de mange milliarder, der bliver kørt uden om systemet. Dette ville betyde en genansættelse af de 5.000, der er blevet fyret fra Skat.

Det sker i EU: Så skal skilsmissepapirerne underskrives

Det sker i EU: Så skal skilsmissepapirerne underskrives

OVERBLIK: Briternes exit fra Unionen kommer til at dominere ugen frem mod et topmøde i Bruxelles søndag. Men også det iranske komplotforsøg på dansk jord kommer på dagsordenen, og så tager statsministeren på besøg hos Merkel.