Debat

Dansk Erhverv: Vi støtter ikke en klimamærkning

DEBAT: Der er så mange faldgruber forbundet med en klimamærkning på fødevarer, at Dansk Erhverv ikke kan støtte ordningen, skriver Jeppe Rønnebæk Kongsbak. 

Klimamærkning af fødevarer indebærer en stor risiko for forvirring hos forbrugerne, mener Dansk Erhverv.
Klimamærkning af fødevarer indebærer en stor risiko for forvirring hos forbrugerne, mener Dansk Erhverv.Foto: Andreas Hagemann Bro/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jeppe Rønnebæk Kongsbæk
Politisk konsulent, Dansk Erhverv

Regeringens forslag om et frivilligt klimamærke på fødevarer virker umiddelbart som en god idé. For vi ved fra undersøgelser, at forbrugerne gerne vil være mere klimavenlige i deres dagligdag, men samtidig har svært ved at navigere, når eksempelvis indkøbskurven skal fyldes.

Vi ved også, at mærkningsordninger kan have stor betydning for mange forbrugeres indkøb. Derudover står fødevareproduktionen antageligt for et sted mellem 20 og 30 procent af den menneskeskabte globale opvarmning. Så selvfølgelig skal fødevarer også indgå i et samlet klimaudspil.

Men i Dansk Erhverv tillader vi os alligevel at være skeptiske over for et decideret klimamærke på fødevarer.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Der er mange måder at ændre adfærd på, og endnu en mærkningsordning er ikke løsningen.

Jeppe Rønnebæk Kongsbak
Politisk konsulent, Dansk Erhverv

Faldgruber
For det første er risikoen for forvirring stor, hvis klimamærket bliver på produktniveau. Buræg vil være bedre end økologiske æg og juice fra koncentrat bedre end friskpresset. Forbrugerne risikerer således at skulle vælge mellem klima og økologi, klima og dyrevelfærd eller klima og friskhed.

For det andet vil et klimamærke på produktniveau være dyrt at administrere. En såkaldt life cycle assessment koster til eksempel flere tusinde kroner per produkt, og med flere tusinde varer på hylderne og forskellige sæsoner, hvor lokale vejrforhold spiller ind fra år til år, bliver det hurtigt et meget dyrt og kompliceret regnestykke.

Handlen med fødevarer er global, og det er umiddelbart svært at forestille sig, hvordan importerede fødevarer vil skulle indgå i en klimamærkningsordning.

Jeppe Rønnebæk Kongsbak
Politisk konsulent, Dansk Erhverv

Hvis mærket på troværdig vis skal angive det nøjagtige klimaaftryk, kræver det ud over en solid evidens også kontrol. Men handlen med fødevarer er global, og det er umiddelbart svært at forestille sig, hvordan importerede fødevarer vil skulle indgå i en klimamærkningsordning. Hvordan sikrer vi for eksempel fra dansk side kontrol af en peruviansk avocados anvendte vandmængde, transport og så videre?

Den britiske supermarkedsgigant Tesco forsøgte allerede tilbage i 2007 at lave en produktspecifikt mærkningsordning ud fra varens såkaldte carbon footprint. Men mærket blev droppet igen, da det var alt for besværligt at administrere, og kunderne heller ikke tog særligt godt imod det.

Kun danske fødevarer
Et oplagt kompromis for at komme i gang – for vi skal jo gøre noget – vil derfor være kun at omfatte danske fødevarer, udelade sammensatte fødevarer eller lave en mere simpel mærkningsordning. Men det bliver hurtigt så forsimplet, at det ikke er umagen værd.

En mærkningsordning på et meget overordnet kategoriniveau, hvor for eksempel en trafiklysregulering viser, at kød er lig rød, mejeri lig gul og grønsager lig grøn, vil efter vores bedste overbevisning ikke fortælle forbrugerne ret meget mere end det, de allerede ved: Det er klart, at en argentinsk bøf har et større klimaaftryk end en dansk gulerod.

Der er ganske enkelt så mange faldgruber, at vi i Dansk Erhverv ikke kan støtte ideen om et klimamærke på fødevarer. Men vi anerkender fuldt ud, at mange forbrugere har svært ved at navigere og vælge klimavenligt i mange forskellige situationer, og det skal vi have løst.

Mærkning er ikke løsningen
Vi anbefaler derfor, at vi til at begynde med får udarbejdet nogle enkle huskeregler, som inkorporeres allerede fra barnsben. Hvor mange danskere er for eksempel i dag i stand til at vælge grønt efter årstiderne? Og hvor mange er klar over, hvilke fisk der er i sæson? Måske kunne en kødfri dag om ugen også blive den nye lørdagskylling?

Der er mange måder at ændre adfærd på, og endnu en mærkningsordning er ikke løsningen. Dagligvarehandlen oplever allerede i disse år en markant vækst i salget af de plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter, og det er sket helt uden mærkning.

Samtidig peger ny forskning på, at der er en sammenhæng mellem sund kost og klimavenlig mad. Så måske skulle vi også koncentrere os om at løfte danskernes kostvaner, ligesom regeringen også har bebudet med sin strategi for mad, måltider og sundhed, der blev fremlagt tilbage i august. Det vil ikke blot gavne klimaet, men også sundheden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Rønnebæk Kongsbak

PA-konsulent, Dansk Boldspil-Union
Cand.scient.adm. (RUC, 2014)

0:000:00