Sådan skal det se ud: Her er anbefalingerne til det kommende klimamærke på fødevarer

De mest klimavenlige fødevarer skal mærkes med et grønt A, mens de produkter, der har det højeste CO2-aftryk, må nøjes med et rødt E.

Sådan lyder én af anbefalingerne fra den arbejdsgruppe, der i det seneste år har haft til opgave at nå til enighed om en model for et nyt klimamærke på fødevarer.

Arbejdsgruppen har bestået af en bred kreds med forskellige interesser, og det siger mig, at der er blevet gjort et grundigt stykke arbejde.

Jacob Jensen (V)
Fødevareminister

Målet med mærkningen er at gøre det nemmere for de danske forbrugere at handle klimavenligt ved køledisken og hylderne i supermarkedet og dermed bidrage til at nedbringe klimaaftrykket fra fødevareforbruget.

Arbejdsgruppen forventer, at det nye klimamærke tidligst kan tages i anvendelse fra 2025.

Anbefalingerne blev overdraget til fødevareminister Jacob Jensen (V) ved en reception i Føtex på Fisketorvet i København torsdag formiddag, og han glæder sig nu til at dykke ned i rapporten.

"Arbejdsgruppen består af en bred kreds med forskellige interesser, og det siger mig, at der er blevet gjort et grundigt stykke arbejde, hvor der er taget højde for mange - også svære - elementer. Derfor forventer jeg også, at vi politisk kan arbejde videre med anbefalingerne," sagde ministeren ved receptionen.

Han vil nu drøfte rapporten med de øvrige partier i Folketinget, inden klimamærket kan blive etableret til gavn for de danske forbrugere.

”Vi har en ambition om at give forbrugerne et frit valg. Hvad valget bliver er i sidste ende op til forbrugeren selv, men det skal ske på et åbent og oplyst grundlag. Danskerne har i den forbindelse tradition for at tage mærkningsordninger til sig, og det tror jeg også, at de vil gøre med klimamærket," sagde Jacob Jensen.

Få overblik over alle otte anbefalinger fra regeringens arbejdsgruppe her:

Mærket skal baseres på en skalamodel

• Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et frivilligt statskontrolleret klimamærke.
• Arbejdsgruppen anbefaler, at et klimamærke skal kunne anvendes på alle fødevarer, herunder drikkevarer, og at mærket baseres på en skalamodel på tværs af alle fødevarer. Fem niveauer på skalaen anses som passende og tilsvarer det testede skalamærke. Brug af farver (fra grøn til rød) samt angivelse af bogstaver (fra A til E) er essentiel for den intuitive forbrugerforståelse af skalamærket.
• Arbejdsgruppen anbefaler, at fødevarer både kan mærkes med klimamærket baseret på generiske klimaaftryk og baseret på produktspecifikke klimaaftryk, hvor der er blevet foretaget en beregning af det konkrete produkt.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Der skal tages udgangspunkt i en grafisk cylindermodel

• Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med cylindermodellen.
• Cylindermodellen har den fordel, at den er simpel i sit udtryk og derfor nem at arbejde med for producenter og nem at afkode for forbrugere. Samtidig taler den med sin form og farve ind i en skala-forståelse som mange forbrugere kender fra andre sammenhænge og derfor intuitivt nemt kan afkode.

Opgørelsen af klimaaftryk bør anvende en A-LCA-tilgang

• Arbejdsgruppen anbefaler, at der anvendes en A-LCA-tilgang (en livscyklusvurdering, der opgører hver fødevares specifikke kæde med gennemsnitlige værdier red.) til opgørelse af fødevarers klimaaftryk.
• Anbefalingen er tiltrådt i Fødevareministeriet og arbejdet med metodegrundlaget er påbegyndt ved Aarhus Universitet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at A-LCA-tilgangen kan anvendes til at opgøre produkters klimaaftryk med henblik på en mærkningsordning, og at metoden vil være i overensstemmelse med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets øvrige opgørelser af klimaaftryk.

Der skal etableres en database som grundlag

• Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres en database med fødevarers klimaftryk, der 1) kan anvendes til generisk klimamærkning af fødevarer og 2) som herudover kan anvendes i bredere kontekst f.eks. offentlige indkøb (SKI-aftaler og kommunale indkøb), i food service, restaurationsbranchen samt til virksomheders markedsføring. Arbejdet til støtte for udvælgelse af de første 500 produkter er påbegyndt ved DTU Fødevareinstituttet.
• Databasen skal opdateres med jævne mellemrum. Arbejdsgruppen anbefaler, at der afsættes ressourcer til videreudvikling af en database og et klimamærke.

Mærket skal følges op med en massiv markedsføringskampagne

• Arbejdsgruppen anbefaler, at mærket bakkes op af en massiv kommunikations- og markedsføringskampagne, hvor forbrugerne, producenterne og detail sammen skal skabe en fælles forståelse for og brug af mærket.
• Implementering af et klimamærke vil kræve en flerårig kampagneindsats med det formål at oplyse om mærket og hjælpe forbrugerne til at forstå og bruge mærket og lade sig guide i indkøbssituationer.

Arbejdsgruppen bør fastholdes som referencegruppe

• Arbejdsgruppen anbefaler, at gruppen inddrages som referencegruppe i det videre arbejde for at sikre forskellige hensyn og erfaringer. Interessenternes kompetencer kan bringes ind i de videre drøftelser omkring datagrundlaget, den endelig specificering af mærkningsmodellen og kontrolkonceptet samt planlægning af markedsføring.

Mærket skal evalueres efter to år

• Arbejdsgruppen anbefaler, at klimamærket evalueres, efter at mærket har været i anvendelse i to år, med henblik på eventuelle tilrettelser. Evalueringen bør omfatte bl.a. effekt, anvendelse, funktionalitet og behov for justeringer og udvidelse af mærket med andre parametre.

Vejledning til frivillige opgørelser bør videreudvikles

• Arbejdsgruppen anbefaler, at Fødevarestyrelsens vejledning i forhold til frivillige anprisninger videreudvikles. Andre frivillige anprisninger kan bidrage til incitament hos producenterne og synliggøre de væsentlige klimaforbedringer, især i forbindelse med markedsføringen af de produkter, hvor klimamærket ikke kan anvendes.

Læs mere om anbefalingerne, baggrunden for dem, forslag til det videre arbejde og tidsplanen for klimamærket i hele materialet fra arbejdsgruppen her.