Debat

DI Bio: EU's lovgivning skal opdateres, hvis kulstof skal blive til guld

Kulstof kan blive det nye olie. Og selvom det kræver politisk knofedt at omstille til et biobaseret samfund, findes mange af løsningerne allerede, skriver Mikael Wraae Valsted.

Hvis vi i 2045 skal være kulstofneutrale, kræver det et opgør med vores afhængighed af olie, skriver Mikael Wraae Valsted.
Hvis vi i 2045 skal være kulstofneutrale, kræver det et opgør med vores afhængighed af olie, skriver Mikael Wraae Valsted.Foto: Nf/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Mikael Wraae Valsted
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

2. august 1972 er en milepæl i dansk historie.

Her deltog prins Henrik og skibsreder Mærsk McKinney Møller ved åbningen af den danske nordsøolie. Et nyt erhvervseventyr var grundlagt, og resten er historie.

Temadebat

Er biosolutions fremtiden for et grønnere dansk miljø, landbrug og fødevaresystem?

Naturens egne mekanismer er for mange en vigtig del af den grønne omstilling, men hvor og hvordan skal disse biosolutions bidrage til et mere bæredygtigt miljø og landbrug i fremtidens Danmark? Hvis de da overhovedet skal det?

Det tapper en række relevante aktører ind i denne fælles temadebat mellem Altinget Miljø og Altinget Fødevarer.

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Caroline Boas.

Når den kommende aftale om klimaafgift på landbruget skal indgås, kan det meget vel være et nyt olieeventyr, der indledes. Det vil ellers blive på en kedelig baggrund af en landbrugs- og fødevaresektor i verdensklasse, der vil blive udfordret på sit levned, for de to sektorer fortjener ros for deres senere års udvikling.

At jeg alligevel ser det positive i udsigten, skyldes dansk erhvervslivs bioteknologiske forspring. I sin korthed skyldes det udviklingen af innovative, biologiske klimaløsninger (biosolutions) fra blandt andre Chr. Hansen, Cysbio, Novozymes og Pond, der gør kulstof til det nye olie.

Det næste erhvervseventyr

I klimakredse hersker der nemlig en offentlig hemmelighed, som få taler om: Nemlig at olien blev fundamentet for den vestlige udvikling i det seneste århundrede, fordi den er så absurd alsidig, og dét er netop problemet.

Alt dit køkkenudstyr er lavet af fossil olie. Det samme er dit løbetøj og løbesko, din datters legetøj, hendes bleer og vådservietter, fortykningsmidlet i din solcreme, folien til at holde dine agurker friske, og sådan kan jeg blive ved.

Her kommer vi tilbage til Danmarks næste erhvervseventyr. For hvis vi i 2045 skal være kulstofneutrale, kræver det et opgør med vores afhængighed af olie.

Læs også

Heldigvis findes der en anden vej. En vej, som den danske biosolutions-sektor er verdensførende inden for, og hvor vi allerede i årtier har arbejdet for at udbrede den.

Med danske biosolutions-virksomheder i spidsen kan vi fange CO2 med mikroalger og lave biobrændstof, dyrke alternative proteiner som supplement til de animalske, gøre anlægsbranchen markant mere CO2-effektiv med biobeton, og erstatte fossil plast med biobaseret. Endda gerne fanget ud af luften med biobaseret CCUS. Det bedste er ikke fremtiden, men hvad vi allerede kan i dag i større og mindre skala.

Humlen i fremtidens 100 procent biobaserede, genanvendelige og CO2-neutrale samfund bliver altså den kulstof, som vi kan dyrke til lands, til vands og i alverdens lagerhaller. For vi kommer i fremtiden til at have mindst lige så meget brug for denne biobaserede kulstof fra landbruget, som vi i dag bruger det fossile kulstof fra undergrunden.

Omstilling kræver politisk knofedt

Fremtidens landbrug skal dyrkes endnu mere intensivt (imens vi tager langt større hånd om biodiversitet, lokalmiljø og dyrevelfærd), hvis vi skal i mål med vores grønne omstilling. Eksperter fra FN’s klimapanel vurderer, at jorden – selv efter en omfattende elektrificering – kun kan levere cirka 20 procent af det forventede samlede kulstofbehov i fremtiden.

Forhåbentligt bliver 2023 året, hvor vi gør kulstof til guld med lige så historiske billeder, som da prinsen og skibsrederen åbnede for olien

Mikael Wraae Valsted
Chef, DI Bio

Hermed kommer vi tilbage til start. Nemlig at vi i fremtiden får endnu mere brug for det kulstof, som vi dyrker i form af afgrøder. Her skal vi prise os lykkelige over, at vi også har en biosolutions-sektor i verdensklasse, der kombineret med vores førende landbrug forhåbentligt kan grundlægge et nyt erhvervseventyr i fællesskab.

Løsningen bliver ikke nem, for det kommer til at kræve politisk knofedt at omstille vores fossile samfund til et biobaseret. Heldigvis findes mange af løsningerne og endda i vores egen baghave, et stenkast fra Christiansborg.

Konkret kræver det, at vi opdaterer EU-lovgivningen inden for biosolutions-området, så det afspejler virkeligheden anno 2023.

At vi indfører et innovationsprincip på lige fod med forsigtighedsprincippet. At vi anerkender den biorevolution, som enzymer og gærkulturer kan skabe inden for produktion, fødevarer, energi og forbrugerprodukter. At vi opdaterer Novel Food- og GMO-lovgivningen. Listen er lang, men også realistisk.

Forhåbentligt bliver 2023 året, hvor vi gør kulstof til guld med lige så historiske billeder, som da prinsen og skibsrederen åbnede for olien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikael Wraae Valsted

Chef, DI Bio
cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

0:000:00