Seges til lektors kritik af landbrugspakken: Dine konklusioner holder ikke vand

Jens Borums bekymring går på, at udledningen af kvælstof til kystvandene i 2021 er opgjort til 55.000 ton, hvilket betyder, at der ikke kan ses det forventede fald i udledningen, som blev stillet i udsigt ved vedtagelsen af Landbrugspakken.

Umuligt at konkludere endnu

Vi mener, at det er for tidligt og måske endda umuligt isoleret at sige noget om betydningen af Landbrugspakken og den større kvælstofkvote. For det første svinger selv den afstrømningskorrigerede udledning meget mellem årene, og derfor skal der nogle år til før, at man kan se en trend i udledningen.

Jens Borum bruger en navngiven tidligere forsker ved Aarhus Universitet som kilde samt et simpelt ”konvolutregnestykke".

Flemming Gertz & Leif Knudsen
Chefkonsulenter, Seges Innovation

For det andet er der siden Landbrugspakken vedtaget andre regelændringer som for eksempel en stramning af kravene til udnyttelse af husdyrgødning. Og for det tredje er den sidste del af den målrettede regulering først indført i 2020/21, og den har dårligt kunnet nå at have haft effekt på de målte udledningstal.

Det fremgår af artiklen, at Jens Borum mener, at gødskningen er roden til alt ondt, og han mener, at Landbrugspakkens afskaffelse af undergødskningen var en skandale.

Seges Innovation var og er af den opfattelse, at det var nødvendigt at øge kvælstoftildelingen, hvis vi stadig skal have en konkurrencedygtig landbrugsproduktion i Danmark; Med undergødskningen på 20-25 procent var vi før Landbrugspakken i en situation, hvor proteinindholdet i dansk korn var så lavt, at det i udlandet blev betragtet som en sekundavare.

Ikke gratis for landbruget, men nødvendigt 

Afskaffelsen af undergødskningen var ikke gratis for landbruget. I stedet for undergødskning blev kravene til efterafgrøder mere end fordoblet samtidig med, at der blev indført kollektive virkemidler som våd- og minivådområder, skovrejsning med videre. 

Jens Borum fremhæver, at effekten af mergødskningen på udledningen blev undervurderet. Der blev kun regnet med, at 18 procent af mertilførslen af kvælstofgødning blev udvasket.

Jens Borum bruger en navngiven tidligere forsker ved Aarhus Universitet som kilde samt et simpelt ”konvolutregnestykke”, hvor han finder, at merudvaskningen skal være 40 procent af mertilførslen af gødning før, at regnestykket går op.

Blandt andet på grund af diskussionen i forbindelse med Landbrugspakken har de forskere på Aarhus Universitet, der har kvælstofudvaskning som deres forskningsområde, beskæftiget sig indgående med spørgsmålet.

De kommer fortsat frem til efter at have gennemgået resultaterne af en række forsøg, at merudvaskningen er i niveauet 20 procent.

SEGES Innovation har ligeledes i de sidste fem år gennemført en række forsøg med sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og udvaskning og kommer ligeledes til, at merudvaskningen er 15-20 procent af mertilførslen: Lavest på lerjord og højest på sandjord.

Konvolutregnestykke holder ikke

Vi tror mere på forskere med specialviden på området og vores egne forsøg end på Jens Borums ”konvolutregnestykke”. Merudvaskningen ved afskaffelse af undergødskningen i Landbrugspakken er faktisk betydeligt mindre og ikke større, som Jens Borum skriver, end forskerne antog i deres konsekvensberegning.

Forskerne mente, at afskaffelsen af undergødskning ville forøge kvælstofforbruget med 76.000 ton, mens Seges forudsagde en stigning på godt det halve.

Måske temperaturstigningen i samme periode har en overskyggende negativ effekt på iltsvind.

Flemming Gertz & Leif Knudsen
Chefkonsulenter, Seges Innovation

Den faktiske stigning i kvælstofforbruget siden indførelse af Landbrugspakken har ifølge statistikkerne kun været i niveauet 20.000 ton, hvilket blandt andet skyldes, at afgrødesammensætningen er ændret.

Seges Innovation forventer, at udledningen af kvælstof vil vise et vist fald i de kommende år, uden at der indføres ekstra restriktioner, fordi alle allerede vedtagne reduktioner ikke er slået fuldt igennem, og fordi der sker en løbende forbedring af landbrugspraksis.

Men i virkeligheden er det ikke udviklingen i udledningen af kvælstof, der er vigtigst. Det er udviklingen i miljøtilstanden.

Vi kan blive meget bekymrede, når havbiologer med flere udtaler, at miljøtilstanden i disse år forringes for eksempel i form af mere udbredte iltsvind.

Det hænger ikke sammen med, at landbruget har halveret kvælstofudledningen siden 1980’erne, men måske temperaturstigningen i samme periode har en overskyggende negativ effekt på iltsvind.

Samtidig hører vi beretninger om, at fiskebestanden nær kysterne er i en meget dårlig forfatning. Der er derfor al mulig grund til at undersøge årsagerne hertil, og ikke blot som automatreaktion skyde skylden på landbrugets udledning af kvælstof.

Kvælstof-reduktion er svært med landbrug

Der er mange andre presfaktorer på vandmiljøet, som man bør kigge på.

Vi ved, at fosfor spiller en rolle i at begrænse algevæksten i foråret og kvælstof om sommeren, så ud over at inkludere fosfor bør man også se på tidsligheden for udledningen af kvælstof.

Det er svært at reducere kvælstofudvaskningen fra jorden ret meget mere end i dag.

Flemming Gertz & Leif Knudsen
Chefkonsulenter, Seges Innovation

Dette har betydning for visse fjorde, og i den sammenhæng har man undervurderet betydning af spildevand i flere fjorde, fordi spildevand udgør relativt mere i forhold til diffuse kilder om sommeren.

I vandområdeplanerne undlader man at forholde sig seriøst til det, som betegnes ”top-down control”, som er sammenhængen mellem større fisk og miljøtilstanden.

Det er videnskabeligt beskrevet, hvorledes tilstedeværelsen af visse fisk for eksempel torsk positivt påvirker ålegræsbestanden.

Det kan konstateres, at i for eksempel Øresund, hvor fiskeriet er begrænset, er der stadig torsk som et af de få steder i de indre danske farvande, og i Øresund er planktonalger og ålegræs i god økologisk tilstand jævnfør udkast til Vandområdeplaner.

Det er svært at reducere kvælstofudvaskningen fra jorden ret meget mere end i dag, hvis der fortsat skal være landbrugsproduktion.

Hovedparten af udvaskningen skyldes, at vi etablerer en ny afgrøde hvert år, og er ikke særlig påvirket af gødskningen. En større reduktion i kvælstofudledningen kræver, at vi får øget kvælstoffjernelsen under transport fra rodzone til kyst ved at tage jord ud af drift til vådområder og klimalavbund, men det tager tid.

Der er derfor ikke nogen hurtig vej til kvælstofreduktioner, og en mere helhedsorienteret tilgang til at løse problemerne i kystvandene må derfor være vejen frem, end som Jens Borum der blot hæfter sig ved kvælstofforbruget i landbruget.