DI Fødevarer: Fødevarekrisen er ikke afblæst endnu

”Rygterne om min død er stærkt overdrevene”, sagde forfatteren Mark Twain engang.

Det sammen kan på sin vis siges om fødevarekrisen, som Altinget har valgt at sætte fokus på i anledning af ét-årsdagen for den tragiske krig i Ukraine.

Vi kan ikke afblæse fødevarekrisen endnu, men vi kan kontinuerligt forberede os på at afbøde konsekvenserne af den. Og det har både forbrugere, virksomheder og politikere forsøgt at gøre sit bedste for i det forgangne år, men vi er ikke i mål.

Sagen er nemlig den, at det er endog meget svært at forudsige, hvor længe vi kommer til at befinde os i en krisetilstand.

Det afhænger i sagens natur af rigtigt mange faktorer, herunder ikke mindst hvor længe krigen i Ukraine fortsætter.

Forsyningskæder blev smadret

Da Rusland for ét år siden invaderede Ukraine, fik det store konsekvenser for fødevaremarkederne.

De globale råvarepriser, som i forvejen havde været på vej op gennem et stykke tid, fik et yderligere boost ikke mindst som følge af de usikkerheder, som forplantede sig i råvaremarkederne.

Der opstod efter kort tid mangel på eksempelvis solsikkeolie og gødning som en direkte konsekvens af krigen.

De globale råvarepriser på fødevareområdet falder for tiende måned i træk.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Hertil kom usikkerheden omkring den kommende høst i Ukraine, som i første omgang påvirkede især mindre udviklede lande i eksempelvis Afrika.

Det udfordrede i høj grad også de mange danske fødevarevirksomheder, som var afhængig af ingredienser og underleverancer fra Ukraine og Rusland.

Forsyningskæder blev smadret og skulle nytænkes, og det blev ikke lettere af den restriktive kinesiske corona-politik, som var medvirkende til at bryde forsyningskæderne til den danske fødevarebranche.

Krigen i Ukraine førte som bekendt også en energikrise med sig, hvor rigtigt mange fødevarevirksomheder hurtigt skulle omstille sig til en verden med mindre og meget dyrere gas, som har været den meste udbredte energiforsyningsform i fødevarevirksomhedernes processer.

Man kan sige, at fødevarevirksomhederne blev ramt af den perfekte storm med en samtidig fødevare- og energikrise.

Det har så ført massive inflationsproblemer med sig i mange samfund verden over, og det medfører, at vi står i en periode med mindre vækst og økonomisk aktivitet, men med høj inflation og højere renter.

Selvom vi står midt i problemerne, og de mørke skyer stadig hænger over os, så er der enkelte solstrejf på horisonten.

Krisen er ikke afblæst

De globale råvarepriser på fødevareområdet falder for tiende måned i træk, viser FAO’s råvareprisindeks, som er faldet med godt 18 procent siden højden i marts 2022.

Man kan som forbruger forsøge at omlægge sine spisevaner og -mønstre, så man kommer til at efterspørge mindre.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Også gas- og elpriserne har rettet sig til et lavere niveau igen efter rekorderne i august.

Set fra både samfund, virksomheder og forbrugernes perspektiv er dette jo positivt. Men det er ikke det samme som at sige, at vi er tilbage ved normalen igen.

Den ulykkelige krig i Ukraine ser desværre ud til at blive langvarig, og det vil påvirke produktionen af afgrøder, olier og gødning i fremtiden, og det skaber store usikkerheder omkring den globale kornforsyning i 2023.

Energikrisen er også kommet for at blive en rum tid endnu, så vi kan med andre ord ikke afblæse hverken den ene eller anden krise endnu. Men vi kan forberede os på at komme bedst muligt igennem.

Det gælder på individniveau, virksomhedsniveau og samfundsniveau.

Det gælder nationalt, regionalt og globalt.

Har nok set det værste

Et regionalt og globalt fødevaresystem med højere grad af selvforsyning er én af måderne at komme videre på og i øvrigt sikre uafhængigheden af Rusland.

Det er for tidligt at lægge fødevarekrisen og andre forbundne kriser i graven.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Denne diskussion skal man tage i internationale organisationer, herunder ikke mindst i EU.

Fødevarevirksomhederne og andre industrier skal accelerere den grønne omstilling og i højere grad basere sine produktionsprocesser på grøn strøm frem for sort gas.

Dette skal understøttes politisk såvel nationalt som på EU-plan.

Og endelig kan man som forbruger forsøge at omlægge sine spisevaner og -mønstre, så man kommer til at efterspørge lidt mindre mad og mindske madspild.

Det korte af det lange er, at det er for tidligt at lægge fødevarekrisen og andre forbundne kriser i graven, selvom tingene ser bedre ud nu end for et års siden.

Den gode nyhed er, at vi nok har set det værste, og at de nødvendige tilpasninger er i fuld gang.