DN: Fremtidens bæredygtige fiskeri skal være grønt, klimavenligt og skånsomt

Den store nedtur for havnaturen i Østersøen og Bælthavet er massiv. Der er nu så få torsk og sild, at man risikerer, at fiskene helt forsvinder fra området. Fiskeri med bundslæbende redskaber udjævner havbunden, ødelægger strukturen og fjerner de sårbare bunddyr og -planter.

Dræbende iltsvind er blevet en fast sommergæst, der nu ofte bliver hængende til hen i efteråret. Vigtige levesteder for fisk forsvinder, og havets fødekæde kommer i ubalance. Det bør stå klart for alle, at der skal ske noget helt nyt, hvis havmiljø, fisk og fiskere skal reddes.

Derfor er det meget positivt, at fødevareminister Rasmus Prehn (S) den seneste tid både i ord og i handling har lagt op til, at vores fælles hav skal forvaltes anderledes. Langt mere bæredygtigt, skånsomt og i balance med den havnatur, der er hele forudsætningen for et fiskeri på havet.

For lad os slå det fast: Fiskeriets dybe krise skyldes ikke de nye politiske tiltag og reguleringer, der skal hjælpe havnaturen på fode igen. Fiskeriets krise skyldes, at havnaturen har det skidt, og at de store fiskebestande, vi havde for 40 år siden i de danske farvande, i dag er forsvundet.

Da torskefiskeriet i Østersøen toppede i midt 80'erne, blev der landet svimlende 100.000 tons torsk om året af de danske fiskere. I dag er det målrettede torskefiskeri i Østersøen og Bælthavet helt lukket. Der er alt for få fisk at fange.

Der er ingen tvivl om, at mange danske fiskere er hårdt ramt af de alt for små fiskebestande, og vi føler med de berørte fiskere. Vi tror dog ligesom fødevareministeren på, at der fortsat er en fremtid for de fiskere, der ser nødvendigheden af at lægge om til et fiskeri i bedre balance med havnaturen – og som ser mulighederne i forandringerne.

Mere plads til naturen

Danmarks Naturfredningsforening bakker fuldt op om, at Bælthavet skal være trawlfrit. Stor ros til regeringen og partierne bag finansloven for den beslutning, der for havbundens dyr og planter betyder, at de fremover bliver fri for skaderne fra bundslæbende fiskeredskaber. Beslutningen er et vigtigt nybrud for fremtidens beskyttelse af havnaturen og for det skånsomme fiskeri i Danmark.

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at flere af vores kystnære danske havområder løbende bliver gjort trawlfri.

Cathrine Pedersen Schirmer
Havpolitisk seniorrådgiver, DN

Afgrænsningen af det trawlfri Bælthavet er endnu ikke fastlagt. Men hvis det skal have mærkbar effekt for havnatur og fiskebestande i hele Bælthavet, så opfordrer Danmarks Naturfredningsforening til, at det bliver et stort sammenhængende område.

Hvor de sårbare sønderjyske fjorde og torskens vigtige gydeområder i den vestlige Østersø også bliver omfattet af trawlforbuddet.

Så får naturen på havbunden fred til at genetablere sig og skabe levesteder, hvor fisk og bunddyr kan skjule sig, finde føde og gyde, og hvor fiskeyngel kan vokse op. Ikke mindst den hårdt pressede danske torskebestand får mulighed for over tid at rejse sig og vokse i antal.

Som i Øresund, hvor der ikke er blevet trawlet siden 1932 på grund af skibstrafikken. Det har betydet en langt større biodiversitet i det marine liv end i andre danske havområder – med sundere fiskebestande, som et skånsomt fiskeri her fisker af.

Større tilfredshed hos fiskerne

I det nye trawlfri område i Bælthavet får fiskere, der vælger at lægge om til skånsomme og mere selektive fiskeredskaber en særstatus, hvor de ikke skal konkurrere med et intensivt trawlfiskeri om fiskene.

Erfaringer fra nabolande som England viser, at det kan blive en win-win for fiskeriet og havnaturen. Når et stort og sammenhængende område bliver forbeholdt det skånsomme fiskeri, og havbunden skånet fra bundtrawl.

De skånsomme fiskere oplever øgede fangster og højere priser for deres fisk, fordi forbrugere har været parate til at betale mere for fuldt sporbare, bæredygtige og skånsomt fangede fisk. Dette har hos fiskerne ført til en større tilfredshed og et ønske fra yngre generationer om at komme ind i branchen.

Fordelene for fiskerne er gået hånd i hånd med en målbar genoplivning af marine leveområder, sjældne arter og en række vigtige kommercielle fiskebestande.

Derfor opfordrer Danmarks Naturfredningsforening også til, at flere af vores kystnære danske havområder løbende bliver gjort trawlfri. Så den potentielt rige havnatur her kan rejse sig igen og skabe levesteder og grundlag for flere fisk og et skånsomt kystfiskeri af dem.

Klimakampen skal også tages op af fiskerierhvervet

Vi står midt i en alvorlig klimakrise. Som alle andre erhverv skal fiskeriet mindske sit klimaaftryk, og her er der stor forskel på, hvilke redskaber, der fiskes med.

Når et tungt bundtrawl trækkes gennem den dybe bløde mudderbund for at fange jomfruhummere, så bliver der brændt meget store mængder diesel af.

Fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker også havets evne til selv at fange og binde CO2 i havbunden og dermed fungere som et naturligt CO2-lager. Meget tyder nemlig på, at der bliver frigivet store mængder CO2 fra havbunden, når bundtrawlet river op i det organiske materiale her.

Ifølge forskning fra DTU Aqua forhindrer fiskeri med bundslæbende redskaber også en udbredelse af ålegræs i vores farvande. Det sker blandt andet, når bundsediment hvirvles op i vandsøjlen og skygger for lyset, eller når ålegræsset fjernes fysisk af blandt andet muslingefiskerens tunge jernskraber.

Havvegetation som ålegræs er et af de vigtigste CO2-lagre, vi har. Men i havet omkring Danmark har det længe været i stærk tilbagegang. Over 70 procent af havbundens tang-og ålegræsarealer her er gennem tiden forsvundet. Det svarer til to gange Fyns areal.

I Danmarks Naturfredningsforening så vi gerne, at klimaaftrykket kommer langt højere op på dagsordenen, når vi taler om fremtidens fiskeri i Danmark. Vi håber derfor, at den kommende fiskerikommission vil tage klimaproblematikken op, når den skal komme med forslag til fremtidens bæredygtige fiskeri i Danmark.