Debat

Lokal fiskeriforening: Et stykke af Bornholms identitet forsvinder

Fiskeriet er stort set forsvundet fra Bornholm. Det er resultatet af en fejlslagen forvaltning af havmiljøet i Østersøen, skriver Thomas Thomsen, formand for Bornholms- og Christiansøs Fiskeriforening.

Fiskeriet har bidraget med vigtige arbejdspladser og udgjort grundlaget for de mange små havne, der i dag er med til at give Bornholm sin enestående charme og sjæl, der tiltrækker turister fra nær og fjern. Men desværre er det ikke sådan længere, skriver Thomas Thomsen.
Fiskeriet har bidraget med vigtige arbejdspladser og udgjort grundlaget for de mange små havne, der i dag er med til at give Bornholm sin enestående charme og sjæl, der tiltrækker turister fra nær og fjern. Men desværre er det ikke sådan længere, skriver Thomas Thomsen. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kunstmalere plejer at sige, at hvis man skal male noget fra Bornholm, og folk skal vide, det er Bornholm, så skal man male et røgeri. Det synes jeg, er et godt billede på, hvad fiskeriet har betydet for Bornholm.

Temadebat

Hvordan ser fremtiden ud for fiskeriet i Østersøen og Bælthavet?

I den seneste finanslov er aftaleparterne blevet enige om at etablere en trawlfri zone i Bælthavet (Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt), som skal "bidrage til at skabe et bedre havmiljø, blandt andet ved fremme af skånsomme fiskerier, at forbedre gyde- og opvækstforhold for torsken, som vil have bedre muligheder for at finde ly i uforstyrrede og intakte bundhabitater, samt styrke lystfiskeriet og lystfiskerturismen i området ved torskens tilbagevenden".

Aftaleparterne i finansloven vil desuden etablere en ophugningsordning for fiskere i Østersøen, efter at EU’s fiskeriministre i oktober besluttede at reducere torskekvoterne med 88 procent. Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) har af samme årsag varslet, at der er en handlingsplan for fremtidens fiskeri i Østersøen på vej. 

I en kommende temadebat sætter Altinget Fødevarer derfor fokus på fiskeriet i de berørte områder, når vi spørger aktører, forskere og politikere:

  • Hvilke konsekvenser vil indsatserne have for fiskeriet?
  • Hvordan bør ophugningsordningen se ud?
  • Hvor vigtigt er det, at der bliver taget hensyn til fiskebestandenes vilkår?
  • Hvordan ser fremtiden ud for fiskerierhvervet i Danmark?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Fiskeriet har altid været en del af Bornholm, og øen vil ikke være, hvad den er i dag, hvis ikke det var for fiskeriet. For fiskeriet har bidraget med vigtige arbejdspladser og udgjort grundlaget for de mange små havne, der i dag er med til at give Bornholm sin enestående charme og sjæl, der tiltrækker turister fra nær og fjern.

Desværre er det ikke sådan længere. Ganske vidst har vi stadig røgerierne. Men i dag ryger de ikke fisk, der er fanget på Bornholm. Det er en saga blot. Og det er en trist en af slagsen.

Vi har en lokal fisker, som er nødt til at ligge stille, selvom han har en lille torskekvote, han kan fange. For han må ikke fiske målrettet efter torsk grundet bifangstreglerne. Og da man ikke kan fange fladfisk med kroge, er han tvunget til at indstille fiskeriet.

Thomas Thomsen, formand, Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening

Lave kvoter og bøvlede regler

De bornholmske fiskere har dybest set befundet sig i den situation, fiskerne i den vestlige Østersø befinder sig i nu, de sidste tre år. For fiskerne har de sidste år skulle leve med en beskeden bifangstkvote.

Det har betydet, at fiskeriet er flyttet væk fra Bornholm. Nogle har været nødsaget til i perioder at være bosat i andre dele af landet langt fra deres familier for at holde fiskeriet i gang. Andre har måtte sige stop.

Vi har eksempelvis en lokal fisker, der fisker med kroge. Han er nødt til at ligge stille, selvom han har en lille torskekvote, han kan fange. For som reglerne er lige nu, må man ikke fiske målrettet efter torsk grundet bifangstreglerne. Og da man ikke kan fange fladfisk med kroge, er han tvunget til at indstille fiskeriet.

Det til trods for, han bedriver et fiskeri, som alle betegner som skånsomt. Det er trist. Og sådan går det til, at folk må kaste håndklædet i ringen. Endda til trods for, at de har en kvote at fange.

Derfor er der ingen tvivl om, der er brug for ophugning. For mange fiskere har brug for hjælp, hvis de skal ud af fiskeriet med skindet på næsen. Og det mener jeg, vi skylder dem. For de har fulgt eksperternes anbefalinger, og det er ikke deres skyld, det er kommet hertil.

Problemerne i Østersøen stikker langt dybere end fiskeriet. Og det skal indsatsen for at genoprette havmiljøet afspejle. For det er et stort politisk svigt, at der ikke er blevet taget hånd om det her problem.

Thomas Thomsen, formand, Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening

Havmiljøet er blevet svigtet

Når det er gået så galt i Østersøen, som tilfældet er, så skyldes det, at havmiljøet er dårligt. Selvom vi de sidste mange år har reduceret fiskeriet, har det ikke været nok til at vende skuden. DTU skriver sådan her om situationen:

"Der er flere årsager til, at torsken ikke trives i Østersøen. Dårlige iltforhold på bunden er medvirkende til, at torsken mangler bunddyr til at spise. Der er heller ikke særlig mange brislinger i den sydlige del i Østersøen, hvor torsken færdes. Desuden er der mange gråsæler. De spiser torsk, men et endnu større problem er de mange parasitter torsken har, som kommer fra gråsælen".

Det dokumenterer, at problemerne i Østersøen stikker langt dybere end fiskeriet. Og det skal indsatsen for at genoprette havmiljøet afspejle. I dag lider 97 procent af Østersøen af iltsvind, og landene omkring Østersøen har det til fælles, at de ikke overholder forpligtende internationale aftale om at reducere forureningen af havmiljøet, som de har indgået.

Det kalder på selvransagelse. For det er et stort politisk svigt, at der ikke er blevet taget hånd om det her problem. Og det er altså naivt at tro, at vi kan løse problemerne gennem et enøjet fokus på at begrænse fiskeriet. Det duer ikke.

Hvis fiskeriet på Bornholm skal vende tilbage, og der igen skal være lokale fisk i de bornholmske rygeovne, så skal der gøres noget ved forureningen. Det er uomtvisteligt. Det gælder i Danmark. Og i endnu højere grad i de øvrige lande omkring Østersøen, hvor Polen, Sverige og Rusland tegner sig for de største udledninger.

Dernæst er der heller ingen vej uden om, at der skal gøres noget ved sælerne. Det er så godt som umuligt at fiske med garn fra Bornholm. For sælerne ødelægger det. Enten æder de torsken eller smitter torsken med leverorm. Og så bliver det altså umuligt at få genoprettet bestanden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion