Debat

Sportsfiskerne og S: Østersøens fremtid afhænger af øget miljøbeskyttelse, skånsomme fiskemetoder og en økosystembaseret tilgang

Torsken er tæt på et kollaps i Østersøen. Skal udviklingen vendes, kræver det, at der sættes turbo på miljøbeskyttelsen, at skånsomme fiskemetoder prioriteres og at den samlede forvaltning af fiskeriet tilrettelægges efter en økosystembaseret tilgang, skriver Kasper Roug (S) og Torben Kaas.

Forvaltningen i Øresund har  betydet, at der i årtier har været et eftertragtet og populært lystfiskeri efter torsk. Undersøgelser har endda vist, at værdien af det rekreative lystfiskeri efter torsk i Øresund er højere end det erhvervsmæssige, skriver Kasper Roug (S) og Torben Kaas.
Forvaltningen i Øresund har  betydet, at der i årtier har været et eftertragtet og populært lystfiskeri efter torsk. Undersøgelser har endda vist, at værdien af det rekreative lystfiskeri efter torsk i Øresund er højere end det erhvervsmæssige, skriver Kasper Roug (S) og Torben Kaas. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kasper Roug
Torben Kaas
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der hersker ikke længere tvivl om, at Østersøen er i en miljø- og naturmæssig krise. Store områder er plaget af forurening og iltsvind, og vigtige leve- og opvækstområder for en række fiskearter er forsvundet.

Temadebat

Hvordan ser fremtiden ud for fiskeriet i Østersøen og Bælthavet?

I den seneste finanslov er aftaleparterne blevet enige om at etablere en trawlfri zone i Bælthavet (Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt), som skal "bidrage til at skabe et bedre havmiljø, blandt andet ved fremme af skånsomme fiskerier, at forbedre gyde- og opvækstforhold for torsken, som vil have bedre muligheder for at finde ly i uforstyrrede og intakte bundhabitater, samt styrke lystfiskeriet og lystfiskerturismen i området ved torskens tilbagevenden".

Aftaleparterne i finansloven vil desuden etablere en ophugningsordning for fiskere i Østersøen, efter at EU’s fiskeriministre i oktober besluttede at reducere torskekvoterne med 88 procent. Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) har af samme årsag varslet, at der er en handlingsplan for fremtidens fiskeri i Østersøen på vej. 

I en kommende temadebat sætter Altinget Fødevarer derfor fokus på fiskeriet i de berørte områder, når vi spørger aktører, forskere og politikere:
Hvilke konsekvenser vil indsatserne have for fiskeriet?
Hvordan bør ophugningsordningen se ud?
Hvor vigtigt er det, at der bliver taget hensyn til fiskebestandenes vilkår?
Hvordan ser fremtiden ud for fiskerierhvervet i Danmark?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Samtidig skubber klimaforandringerne til balancen i Østersøen, og de stigende havtemperaturer påvirker havets modstandskraft og livet i det. Oven i det hele har en markant øget population af skarver og sæl medvirket til et yderligere pres på blandt andet torskebestanden.

Turbo på miljøbeskyttelsen og det skånsomme fiskeri

Udover de miljømæssige presfaktorer er årtier med højt fisketryk en af de vigtigste årsager til torskens nedgang. De massive landinger af torsk tilbage i 80’erne, der i 1984 toppede med en samlet fangst for Østersøen på 409.000 tons, er i dag reduceret til en minimal bifangstkvote.

Der er dermed sket et regimeskifte i Østersøen: Det tidligere torskefiskeri med bifangst af fladfisk er nu afløst af et målrettet fiskeri efter fladfisk med torsk som bifangst.

Skal udviklingen vendes, og skal havet, fiskebestandene og fiskeriet igen blomstre, kræver det, at der sættes turbo på miljøbeskyttelsen, at skånsomme fiskemetoder prioriteres, og at den samlede forvaltning af fiskeriet tilrettelægges efter en økosystembaseret tilgang.

Udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer skal nedbringes markant, og bundtrawl skal erstattes med langt mere skånsomme og selektive fiskemetoder.

Det er altså værd at bemærke, at en ændret praksis inden for erhvervsfiskeriet ikke kan løse udfordringerne alene. Men det spiller absolut en afgørende rolle. Netop derfor er det seneste forslag i forbindelse Finansloven om at holde Bælterne fri fra trawl også et vigtigt skridt i den rigtige retning – både et vigtigt skridt for et bedre havmiljø og en rigere natur, men også et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt, skånsomt og værdifuldt fiskeri i Østersøen.

Et forbud mod bundtrawl i Bælterne vil have en markant positiv effekt. Men selv et trawlforbud i store sammenhængende områder er ikke nødvendigvis nok til at sikre fremgangen for en torskebestand, der i dag nærmer sig et kollaps.

Torben Kaas og Kasper Roug, hhv. formand, Danmarks Sportfiskerforbund og fiskeriordfører, Socialdemokratiet

Se mod Øresund

Et glimrende eksempel på effekten af et trawlforbud finder vi i Øresund. I 90 år er der ikke blevet fisket med trawl i det trafikerede farvand mellem Danmark og Sverige, og Øresund er i dag kendt for at være rigt på fiskearter og sunde habitater og er et af de eneste steder i Østersøen, hvor torsken i et vist omfang stadig trives og har succes med at gyde.

Derfor er der i Øresund også plads til et langt mere skånsomt fiskeri med passive fiskeredskaber, som flere mindre fiskere kan leve af fremfor få store trawlere. Forbrugerne er endda også villige til at betale mere for fisk, så længe de er fanget med et mindre aftryk på naturen og havmiljøet. Dermed bliver fiskeriet mere værdifuldt.

Forvaltningen i Øresund har også betydet, at der i årtier har været et eftertragtet og populært lystfiskeri efter torsk. Undersøgelser har endda vist, at værdien af det rekreative lystfiskeri efter torsk i Øresund er højere end det erhvervsmæssige.

Med det sagt, skal lystfiskeriet naturligvis ikke nødvendigvis vægtes højere end erhvervsfiskeriet. For der skal stadig fisk på forbrugernes tallerkner. Men med den rigtige forvaltning kan man både sikre et bæredygtigt erhvervsfiskeri og et attraktivt lystfiskeri, som kan give den højst mulige værdi af det samlede fiskeri, samtidig med at vi beskytter naturen og fiskebestandene.

Det er vigtigt at slå fast, at det langsigtede mål ikke er at begrænse fiskeriet, men derimod at skabe de bedste forudsætninger for et bæredygtigt og værdifuldt fiskeri i Bælthavet. Det vil både kunne sikre en fremtid for de fiskere, der gerne vil udøve skånsomt fiskeri.

Torben Kaas og Kasper Roug, hhv. formand, Danmarks Sportfiskerforbund og fiskeriordfører, Socialdemokratiet

En økosystembaseret og bæredygtig tilgang

Et forbud mod bundtrawl i Bælterne vil utvivlsomt have en markant positiv effekt på udbredelsen af egnede habitater og dermed bedre muligheder for torsken til at reetablere sig i Østersøen. Men selv et trawlforbud i store sammenhængende områder er ikke nødvendigvis nok til at sikre fremgangen for en torskebestand, der i dag nærmer sig et kollaps.

I en netop udgivet rapport fra den uafhængige, svenske nonprofitorganisation The Fisheries Secretariat (FishSec) under projektet Return of the Cod anbefales, at der implementeres en økosystembaseret og dermed bæredygtig forvaltning af fiskeriet i Østersøen.

Blandt de mest centrale anbefalinger er, at fiskeri med den mindst mulige påvirkning af økosystemet bør favoriseres. Det kan ske ved at tildele prioriteret adgang til fiskerimulighederne for de fartøjer, der gør mindst skade eller fisker på den mest bæredygtige måde.

Et sådant princip er allerede skitseret i artikel 17 i den fælles europæiske fiskeripolitik, og i Østersøen vil det være oplagt at implementere dette princip ved at favorisere fartøjer med den mindste bifangst af torsk.

Vi skal sikre en fremtid for alle fiskere

Samtidig anbefales det, at der arbejdes målrettet på at implementere selektive fiskeredskaber.

I løbet af de seneste år er der sket fremskridt inden for udvikling af alternative redskaber, som kan forebygge mod bifangst af torsk, men meget få af disse redskaber bruges i øjeblikket af fiskerisektoren. Obligatorisk anvendelse af de mest selektive redskaber i de fiskerier, hvor der forekommer bifangst af torsk, vil være en effektiv måde at begrænse fiskeridødeligheden hos torsk.

Det er vigtigt at slå fast, at det langsigtede mål ikke er at begrænse fiskeriet, men derimod at skabe de bedste forudsætninger for et bæredygtigt og værdifuldt fiskeri i Bælthavet. Det vil både kunne sikre en fremtid for de fiskere, der gerne vil udøve skånsomt fiskeri og for de mange lystfiskere, som også nyder glæden ved at fange en torsk og samtidig bidrage til samfundsøkonomien. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion