Dyrenes Beskyttelse: Dyrevelfærdsloven er et tiltrængt paradigmeskifte

For Dyrenes Beskyttelse er god dyrevelfærd en naturlig og fuldt integreret del af fødevareproduktionen, samt en helt afgørende forudsætning for at tale om bæredygtighed i fødevareproduktionen. Produktion af fødevarer, hvor der indgår dyr, skal derfor altid indrettes, så der tages udgangspunkt i dyrenes natur, deres artsspecifikke behov og det faktum, at dyr er følende skabninger.

Det er derfor en lovende start og en god ramme, at det i en nyskabt formålsbestemmelse i den nye dyrevelfærdslov nu fastsættes, at dyr ikke alene er levende, men også 'sansende væsener', der skal behandles respektfuldt og etisk korrekt.

Princippet om dyrets tarv som det vigtigste hensyn er nu knæsat. Og for første gang er der fastsat en ambitiøs og visionær retning for dyrevelfærden, der skal fremmes og forbedres i henhold til dyrenes naturlige adfærdsmæssige behov.

Dyret er en produktionsenhed
Og virkeligheden demonstrerer da også alt for tydeligt behovet for dette fundamentale paradigmeskifte i synet på - og behandling af - dyr, når vi kigger på forholdene og dyrevelfærden for landbrugsdyrene i den danske fødevareproduktion. En produktion, som frem for alt er kendetegnet ved at være en intensiv og industrialiseret produktion med snævert fokus på økonomisk vækst, effektivitet og eksport.

Det enkelte dyr er i udgangspunktet blevet en produktionsenhed, der til stadighed skal effektiviseres, optimeres og specialiseres.

Britta Riis
Direktør for Dyrenes Beskyttelse

For hvad er det for vilkår, som vi mennesker byder de mere end 200 millioner landbrugsdyr og 366.000 tons fisk m.m., der årligt lægger krop og liv til produktionen?

Svaret er ikke entydigt. Men vi ser dyr presset sammen i golde produktionssystemer uden reel miljøberigelse, uden mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd og uden adgang til det fri med frustration, stress og sygdom til følge.

Den typiske danske malkeko kommer aldrig ud på græs og holdes på stald hele året, over 40.000 spæde tyrekalve eksporteres til udlandet på lange dyretransporter, slagtekyllingen vokser så hurtigt, at den når slagtevægten på to kilo på en måneds tid, og nærmest ikke længere kan gå normalt, soen fikseres i metalbøjler, når den skal fare, og pattegrisen fravænnes alt for tidligt, og antibiotika anvendes i alt for mange tilfælde til at kompensere for dårlig dyrevelfærd.

Det enkelte dyr er i udgangspunktet blevet en produktionsenhed, der til stadighed skal effektiviseres, optimeres og specialiseres. Gennem målrettet avlsarbejde presses dyrets biologi til det yderste med det formål at få det til at vokse sig større og producere mere på stadigt kortere tid.

Dyrets egen oplevelse
Og nej, det er ikke godt nok at behandle dyr på den måde! Det er ikke god dyrevelfærd. For os i Dyrenes Beskyttelse er god dyrevelfærd, at det enkelte dyr har et liv, der er værd at leve. Det må vurderes ud fra dyrets aktuelle situation, hvor det er dyrets egen oplevelse af situationen, som er afgørende.

Dyrevelfærden er dermed dynamisk og handler om både at sikre dyret positive oplevelser og at minimere de negative oplevelser. Det betyder i praksis, at produktionssystemet skal indrettes efter dyrenes behov og natur, hvor dyrene har god plads, relevant berigelse og - for landbrugsdyr - adgang til det fri.

Det betyder også, at dyrene skal være intakte, raske og sunde, og at de kun behandles med antibiotika ved sygdom.

Et fødevaresystem baseret på disse principper vil være bæredygtigt, også i forhold til dyrevelfærd, og med den nye dyrevelfærdslov har vi nu mulighed for - for alvor - at skabe rammerne for et bæredygtigt system. Et fødevaresystem baseret på mere økologi, mere planteproduktion af føde til mennesker og et husdyrbrug med god dyrevelfærd.

Men det kræver vilje, mod og handlekraft. I Dyrenes Beskyttelse står vi klar til at yde vores bidrag.