Debat

Enhedslisten: Sidste år toppede sodødeligheden – nu må Christiansborg stille krav til industrien

Sidste år døde 160.000 avlssøer alt for tidligt. Det er på tide, at vi politikere stiller krav til svineindustrien, for de frivillige tiltag har fejlet, skriver Søren Egge Rasmussen (EL).

Søer er ikke maskiner. De er levende, sansende væsner, der i stadigt stigende grad bukker under for forholdene i industriproduktionen, skriver Søren Egge Rasmussen (EL).
Søer er ikke maskiner. De er levende, sansende væsner, der i stadigt stigende grad bukker under for forholdene i industriproduktionen, skriver Søren Egge Rasmussen (EL).Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Søren Egge Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

15 år er den normale levetid for en gris. Men i dansk svineproduktion er der ikke meget, der er normalt.

For de dyr, der holdes som avlssøer og som giver liv til de omkring 40 millioner svin, der hvert år fødes i Danmark, er den forventede levealder, ifølge Dyrenes Beskyttelse, kun 1-3 år.

Og selv ikke det korte liv, kan søerne tage for givet. Hvert eneste år dør nemlig 160.000 avlssøer før tid. Det svarer til, at hver sjette so dør alt, alt for tidligt. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Læs også

Danmark har en omfattende svineindustri og er det land i verden, der har flest svin per indbygger.

Svinekød og smågrise til eksport udgør produkterne i svineindustrien, mens de omkring 1 millioner søer, der føder og opfostrer de mange grise, er selve industriens ”produktionsapparat”.

Søer er ikke maskiner. De er levende, sansende væsner, der i stadigt stigende grad bukker under for forholdene i industriproduktionen.

Søren Egge Rasmussen
Fødevareordfører (EL)

Men søer er ikke maskiner. De er levende, sansende væsner, der i stadigt stigende grad bukker under for forholdene i industriproduktionen.

I 2014 blev der ellers indgået en frivillig aftale med landbruget om at sætte ind overfor problemerne med den elendige dyrevelfærd for svin.

Problemet med de mange søer, der dør før tid i staldene, var blandt aftalens fokuspunkter, og der blev sat et mål om, at dødeligheden skulle ned på ni procent i 2018.

Men som med alle andre frivillige aftaler, der går på, at landbruget skal tage ansvar for at løse sine egne problemer – lige fra kvælstofforureningen af vores dejlige hav til det galoperende antibiotikaforbrug, som udgør en bombe under folkesundheden – så har de danske svineproducenter også i dette tilfælde vist sig som en helt igennem uansvarlig aftalepartner.

Nødvendig lovgivning 

At frivillige aftaler med landbruget ikke er en troværdig løsning ses tydeligt i statistikkerne for sodødelighed.

Siden 2017 er kurven kun gået en vej, nemlig op, op, op. Og sidste år toppede den indtil videre på 16,5 procent.

Derfor har Enhedslisten nu stillet forslag om at gribe ind med lovgivning, der skal forbedre dyrevelfærden for søer.

Vi foreslår, at der sættes ind på fem centrale punkter for at forbedre dyrenes muligheder for at overleve.

  • Fiksering af søer skal forbydes, og de skal have plads til at bevæge sig og adgang til halm, som de kan bygge rede af.
  • Avlsarbejdet skal lægges om, så man avler efter, at søer ikke føder flere grise, end de har patter til.
  • Søerne skal have fri adgang til groft og fiberholdigt foder, som de kan spise af, når de er sultne.
  • Der skal indføres krav om uddannelse i dyrevelfærd til staldpersonalet.
  • Der skal sættes ind mod varmestress i sostalde.

Bedre forhold betaler sig

Det er bemærkelsesværdigt, hvor stor forskel der er på dødeligheden mellem søerne i den økologiske og den konventionelle svineproduktion. I den økologiske produktion har dødeligheden i perioden 2011-2020 ligget stabilt omkring 7 procent.

Det viser tydeligt, at det betaler sig at give dyrene mere plads og bedre forhold.

Og har man set en so passe sine smågrise i det fri, set hende samle redemateriale til sine unger, og set de små komme løbende og springende, når deres mor kalder dem til sig med et grynt, ja, så er det ikke svært at forstå, hvad der udgør forskellen i forhold til dyrene i den industrielle konventionelle produktion. 

Der er brug for at sætte ind med krav til uddannelse i dyrevelfærd.

Søren Egge Rasmussen
Fødevareordfører (EL)

I den konventionelle produktion, hvor de færdes på glatte cementgulve på minimal plads, og hvor søerne i lange perioder er fastspændt i metalbøjler – eller fikseret som det hedder i industrien.

Der er flere forskellige årsager til, at så mange søer dør alt for tidligt.

Lige fra mangel på plads til at bevæge sig, til alt for store kuld af smågrise med meget langvarige fødsler til følge.

Fra foder, som ikke passer til dyrenes maver og medfører, at fire ud af ti de søer, der når slagterierne, har mavesår. Til varmestress fordi søerne ikke har adgang til mudderhuller eller vand, de kan bade sig i for at regulere deres kropstemperatur, som de ville gøre under naturlige forhold.

Derudover er der alt for lidt personale til at passe de mange dyr i industristaldene. Det resulterer i for lidt tid per dyr og stiller store krav til viden, opmærksomhed og systematik hos personalet.

Derfor er der brug for at sætte ind med krav til uddannelse i dyrevelfærd.

Er der noget at sige til, at alt for mange søer dør under forholdene i svineindustrien?

Der er brug for, at vi politikere tager ansvaret på os nu og stiller håndfaste krav om øget trivsel for dyrene, så færre dyr i industrien fremover kommer til at dø en alt for tidlig og smertefuld død.

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Egge Rasmussen

MF (EL)
Tømrer (Frode Nielsens Tømrer og Snedkerforretning 1990), økologisk landmand (Den Økologiske Landbrugsskole 2002)

0:000:00