Fødevareforbund: Stop mistænkeliggørelse af landbrugets fonde

De seneste ugers debat om fondene i landbruget har desværre lignet mange andre politiske debatter: Hellere udelade nuancer end risikere, at budskabet går tabt.

Men mistænkeliggørelsen af arbejdet i fondene er trist.

Fødevareforbundet NNF sidder med som en af de mange repræsentanter i fondene, der skal sikre et bredt samfundshensyn. Og det har vi gjort.

Fondene har været en afgørende brik i udviklingen af fødevareerhvervet og har understøttet reduktion i klima- og miljøbelastningen fra både dyr og marker, udviklingen af økologien, dyrevelfærd, bekæmpelse af nedslidning, fokus på konkurrenceevne og danske arbejdspladser og fremme af sunde fødevarer.

Det bruger fondene penge på

I Fødevareforbundet NNF har vi som medlem af fondene været med til at bruge landmændenes penge. Mange af de resultater, som man allerede har opnået i forhold til klima, kan føres tilbage til fondenes investeringer.

Senest er det fondenes bevillinger til afsætningsfremme, som er kommet under beskydning. Men ingen har indtil videre gjort sig den ulejlighed at undersøge, hvad pengene rent faktisk bliver brugt til.

Det ville passe som en god fodformet sko, hvis man endnu engang kunne mistænkeliggøre den animalske sektor for at ville ødelægge udviklingen af et mere plantebaseret marked. Det er bare ikke sandt.

Søren Sand Kirk
Public affairs chef, Fødevareforbundet NNF

I forhold til skoler handler aktiviteterne om at tilbyde undervisningsaktiviteter, der sætter fokus på sundhed i form af sunde madpakker og drikkevaner samt gode rammer omkring spisepausen. Det er muligt, at det er bedre for klimaet, at børnene stikker i kiosken efter en cola, men det er ikke sundere.

Vi har også bakket op om midler til Åbent Landbrug, hvor landmænd landet over inviterer danskere inden for. Er det kødpromovering, hvis landmanden har grise? Eller er det sundt for os alle at se, hvor maden egentlig kommer fra?

På tværs af fondene er der ydet støtte til promovering af det statslige dyrevelfærdsmærke. Det er naturligvis en slags markedsføring. Men vi vil jo gerne have forbrugerne med til at efterspørge og prioritere bedre dyrevelfærd.

Vi har også støttet afsætningsfremme af grisekød i Japan. Danske slagterimedarbejdere er eksperter i at levere den slags udskæringer af høj kvalitet, som efterspørges i Japan. Og at japanerne nu foretrækker dansk gris i deres ramen, har betydet mange nye arbejdspladser i Danmark.

Vi skal levere både plantebaseret og animalsk

I Fødevareforbundet NNF bakker vi helt op om udviklingen af et voksende plantebaseret marked. Vi tror helhjertet på, at det er fremtidens arbejdspladser for mange af vores medlemmer.

Men enten-eller-tilgangen er grundlæggende en helt misforstået præmis.

Idéen om, at hvis børn ikke hører om skolemælk, så drikker de nok vand og spiser bønner i stedet i ti-frikvarteret – den køber hverken jeg eller skolebørnene.

Vi har brug for arbejdspladser i den animalske sektor, hvor vi leverer fødevarer af så høj kvalitet, at de efterspørges verden over, men vi skal samtidig blive mindst lige så dygtige til det plantebaserede.

Og så skal vi stille krav til produktionen af det kød, vi fortsat kommer til at producere i Danmark, så vi også sikrer, at japanerne får det mest klimaeffektive kød i verden.

Det ville passe som en god fodformet sko, hvis man endnu engang kunne mistænkeliggøre den animalske sektor for at ville ødelægge udviklingen af et mere plantebaseret marked.

Det er bare ikke sandt.