Debat

SF: Landbruget skal forstå, at de ikke bare kan bruge promilleafgiftsfondene til at forurene mere

Der er intet selvfølgeligt i, at provenuet fra miljøafgifter er penge, som det forurenende erhverv frit kan råde over – og slet ikke til at sælge flere klimabelastende produkter, skriver Carl Valentin (SF).

I stedet for at tage ansvaret for at omlægge produktionen på sig, er jeg sikker på, at repræsentanter fra landbruget i disse spalter nu vil fremhæve, at promilleafgiftsfondene er landbrugets egne penge, som de kan bruge, som de vil.
Men den køber jeg simpelthen ikke, skriver Carl Valentin.
I stedet for at tage ansvaret for at omlægge produktionen på sig, er jeg sikker på, at repræsentanter fra landbruget i disse spalter nu vil fremhæve, at promilleafgiftsfondene er landbrugets egne penge, som de kan bruge, som de vil. Men den køber jeg simpelthen ikke, skriver Carl Valentin. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Carl Valentin
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I disse dage bruger fødevareministeren megen energi på at promovere de nye kostråd, der beder os om at nedsætte vores kødforbrug markant. Det er fint. Men at regeringen – samtidig med det – gennem promilleafgiftsfondene fortsætter med at støtte markedsføring af animalske produkter med offentlige midler er noget af det mest absurde, jeg længe har været vidne til.

Det svarer jo nærmest til at bruge offentlige midler på cigaretreklamer, mens man turnerer rundt med en rygestopkampagne.

Temadebat

Skal landbrugets afgiftsfonde gentænkes?

Landbrugets afgiftsfonde bør revideres, så det ikke længere bruges offentlige midler på at markedsføre animalske fødevarer. Sådan lyder det fra regeringens støttepartier SF, Enhedslisten og Radikale.

Støttepartiernes kritik kommer, efter en rapport fra Klimarådet problematiserer, at det offentlige i 2021 tildelte tre gange så mange midler til kampagner for animalske produkter som til vegetabilske fødevarer. De penge blev tildelt gennem landbrugets afgiftsfonde.

Ifølge Klimarådet modarbejder det regeringens egne officielle grønne kostråd, og det kan gøre det sværere at få flere danskere til at spise mere klimavenligt og dermed nå klimamålene. Det er dog en misforstået præmis, mener Landbrug & Fødevarer, der ikke anerkender, at midlerne fra produktionsafgiftsfondene er midler fra det offentlige.

Landbrugets afgiftsfonde er en række statslige fonde, hvis indtægter hovedsageligt kommer fra afgifter, som er pålagt landbrugs- og fødevarevirksomheder. Der findes i alt 12 afgiftsfonde i Danmark, herunder to promilleafgiftsfonde og 10 produktionsafgiftsfonde, som administreres af forskellige erhvervsorganisationer. 

Landbrug & Fødevarer administrerer en af promilleafgiftsfondene og fem af produktionsafgiftsfondene i landbruget. De anerkender ikke præmissen om, at pengene fra landbrugets produktionsafgiftsfonde er midler fra det offentlige, der dermed kan fordeles anderledes.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener ikke, at kødkampagnerne nødvendigvis modarbejder de syv grønne kostråd, men understreger, at der er behov for en kvalificeret diskussion af afgiftsfondene.

Den debat vil vi gerne sætte gang i på Altinget Fødevarer, og derfor spørger vi aktører, forskere og politikere:

  • Hvilken påvirkning kan offentlige investeringer have på de danske forbrugere og deres adfærd?
  • Kan der være uhensigtsmæssigheder forbundet med at lade landbrugets fonde varetage offentlige midler? Hvilke?
  • Hvordan kan landbrugets fonde bidrage til omstillingen af fødevaresektoren?
  • Bør fondene revideres? Og hvad skal i så fald laves om? 

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Ikke kun for vores egen skyld

Ro på, tænker du måske. Koteletter og piskefløde er måske ikke ligefrem sundhedsfremmende, men at sammenligne med cigaretter er da noget af en overdrivelse.

Set udelukkende fra en sundhedsvinkel er det jo rigtigt nok, at cigaretter er værre end animalske produkter. Men vores voldsomme kødforbrug er jo ikke blot sundhedsskadeligt. Det er også ødelæggende for den planet, vi bor på. Og promilleafgiftsfondene bruger således fællesskabets midler på trække tingene i den helt forkerte retning på klimaområdet.

Som Klimarådet blandt andet har peget på, vil klimabelastningen fra landbrugsproduktionen kunne halveres, hvis alle spiste en sund bæredygtig kost med mere grønt og mindre kød. Samtidig vil et skift til en bæredygtig kost ifølge Klimarådet kunne frigøre omkring 60 procent af landbrugsarealet til andre formål, herunder for eksempel mere vild natur.

Så et lavere forbrug af animalske produkter vil kunne bidrage markant til at håndtere både klima-, natur- og biodiversitetskrisen.

I praksis er det faktisk tæt på umuligt sikre en bæredygtig udvikling uden en markant reduktion af kødforbruget globalt. Ifølge tænketanken World Resources Institute vil der i 2050 mangle et landbrugsareal på to gange Indien, hvis vi skal brødføde verdens befolkning – et areal, som ifølge tænketanken formentligt vil blive fundet via forsat skovrydning.

Et massivt globalt skift i retning af en mindre arealkrævende kost, altså en kost med mindre kød, er derfor helt afgørende for at bremse skovrydningen og dermed den globale opvarmning. I den situation, vi står i, er det derfor simpelthen uansvarligt at bruge offentlige midler på markedsføring af kød. Det skal stoppe nu.

Et skift i kostvaner i rettet mod de nye kostråd vil kunne medføre konkrete besparelser i sundhedsvæsenet på omkring 600 millioner om året og samlede samfundsøkonomiske gevinster på omkring 12 milliarder kroner om året.

Carl Valentin, miljøordfører, SF

Klimavenlig kost vil gavne hele samfundet

Udover det enorme problem med destruktion af klima og biodiversitet, er det også ekstremt underbelyst, hvor negative sundhedseffekter danskernes uforholdsmæssigt store forbrug af animalske produkter har. Således viser en analyse fra Københavns Universitet, at vi ville kunne undgå cirka 1.100 for tidlige dødsfald om året, hvis danskerne i gennemsnit spiste en kost, der svarer til de nye kostråd.

Ifølge analysen fra Københavns Universitet vil et skift i kostvaner i retning af de nye kostråd samtidig kunne medføre konkrete besparelser i sundhedsvæsenet på omkring 600 millioner kroner om året og samlede samfundsøkonomiske gevinster på omkring 12 milliarder kroner om året.

Cirka halvdelen af de samfundsøkonomiske gevinster skyldes i øvrigt et reduceret tab af arbejdsproduktivitet, så det kan overraske, at erhvervslivet og det borgerlige Danmark, der normalt ikke skyr noget midler for at øge arbejdskraftsudbuddet, ikke stejler over offentligt finansierede kødkampagner.

Det virker absurd at bruge offentlige midler på at markedsføre kød, samtidig med at Fødevarestyrelsen får lavet popsange om bælgfrugter. Når man kaster penge efter kødreklamer, modarbejder man decideret sig selv.  

Carl Valentin, miljøordfører, SF

Forurenerne skal ikke bruge flere penge på at forurene

For mig virker det absurd at bruge offentlige midler på at markedsføre kød, samtidig med at Fødevarestyrelsen får lavet kampagner og popsange om bælgfrugter for at udbrede kendskabet til de nye kostråd. Man spilder jo ikke bare sine penge ved at kaste penge efter kødreklamer. Man decideret modarbejder sig selv.

I stedet for at tage ansvaret for at omlægge produktionen på sig, er jeg dog sikker på, at repræsentanter fra landbruget i disse spalter nu vil fremhæve, at promilleafgiftsfondene er landbrugets egne penge, som de kan bruge, som de vil.

Men den køber jeg simpelthen ikke.

Promilleafgiftsfondene er finansieret af afgifter på sprøjtegifte, og der er intet selvfølgeligt i, at provenuet fra miljøafgifter er penge, som det forurenende erhverv frit kan råde over – da slet ikke til at sælge flere klimabelastende produkter. At midlerne bliver tilbageført til landbruget via et kompliceret system af cigarkasser, som erhvervet selv har opfundet for længe siden, ændrer intet ved den konklusion.

Mange danskere har et ønske om at reducere deres kødforbrug. Så lad os nu stoppe med at tage deres penge og bruge dem på at få dem overbevist om, at de bare kan fortsætte som altid.

For det kan vi ikke, og det har de fleste af os forstået. Klimakrisens ødelæggelser kræver forandringer hos os alle – og mest af alt fra dem, der sidder på magten. Så kom i gang, Rasmus Prehn, hvis du virkelig mener det der med de bælgfrugter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Valentin

MF (SF)
BA, samfundsfag (Københavns Uni. 2019)

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)