SF: Landbruget skal forstå, at de ikke bare kan bruge promilleafgiftsfondene til at forurene mere

I disse dage bruger fødevareministeren megen energi på at promovere de nye kostråd, der beder os om at nedsætte vores kødforbrug markant. Det er fint. Men at regeringen – samtidig med det – gennem promilleafgiftsfondene fortsætter med at støtte markedsføring af animalske produkter med offentlige midler er noget af det mest absurde, jeg længe har været vidne til.

Det svarer jo nærmest til at bruge offentlige midler på cigaretreklamer, mens man turnerer rundt med en rygestopkampagne.

Ikke kun for vores egen skyld

Ro på, tænker du måske. Koteletter og piskefløde er måske ikke ligefrem sundhedsfremmende, men at sammenligne med cigaretter er da noget af en overdrivelse.

Set udelukkende fra en sundhedsvinkel er det jo rigtigt nok, at cigaretter er værre end animalske produkter. Men vores voldsomme kødforbrug er jo ikke blot sundhedsskadeligt. Det er også ødelæggende for den planet, vi bor på. Og promilleafgiftsfondene bruger således fællesskabets midler på trække tingene i den helt forkerte retning på klimaområdet.

Som Klimarådet blandt andet har peget på, vil klimabelastningen fra landbrugsproduktionen kunne halveres, hvis alle spiste en sund bæredygtig kost med mere grønt og mindre kød. Samtidig vil et skift til en bæredygtig kost ifølge Klimarådet kunne frigøre omkring 60 procent af landbrugsarealet til andre formål, herunder for eksempel mere vild natur.

Så et lavere forbrug af animalske produkter vil kunne bidrage markant til at håndtere både klima-, natur- og biodiversitetskrisen.

I praksis er det faktisk tæt på umuligt sikre en bæredygtig udvikling uden en markant reduktion af kødforbruget globalt. Ifølge tænketanken World Resources Institute vil der i 2050 mangle et landbrugsareal på to gange Indien, hvis vi skal brødføde verdens befolkning – et areal, som ifølge tænketanken formentligt vil blive fundet via forsat skovrydning.

Et massivt globalt skift i retning af en mindre arealkrævende kost, altså en kost med mindre kød, er derfor helt afgørende for at bremse skovrydningen og dermed den globale opvarmning. I den situation, vi står i, er det derfor simpelthen uansvarligt at bruge offentlige midler på markedsføring af kød. Det skal stoppe nu.

Et skift i kostvaner i rettet mod de nye kostråd vil kunne medføre konkrete besparelser i sundhedsvæsenet på omkring 600 millioner om året og samlede samfundsøkonomiske gevinster på omkring 12 milliarder kroner om året.

Carl Valentin
Miljøordfører, SF

Klimavenlig kost vil gavne hele samfundet

Udover det enorme problem med destruktion af klima og biodiversitet, er det også ekstremt underbelyst, hvor negative sundhedseffekter danskernes uforholdsmæssigt store forbrug af animalske produkter har. Således viser en analyse fra Københavns Universitet, at vi ville kunne undgå cirka 1.100 for tidlige dødsfald om året, hvis danskerne i gennemsnit spiste en kost, der svarer til de nye kostråd.

Ifølge analysen fra Københavns Universitet vil et skift i kostvaner i retning af de nye kostråd samtidig kunne medføre konkrete besparelser i sundhedsvæsenet på omkring 600 millioner kroner om året og samlede samfundsøkonomiske gevinster på omkring 12 milliarder kroner om året.

Cirka halvdelen af de samfundsøkonomiske gevinster skyldes i øvrigt et reduceret tab af arbejdsproduktivitet, så det kan overraske, at erhvervslivet og det borgerlige Danmark, der normalt ikke skyr noget midler for at øge arbejdskraftsudbuddet, ikke stejler over offentligt finansierede kødkampagner.

Det virker absurd at bruge offentlige midler på at markedsføre kød, samtidig med at Fødevarestyrelsen får lavet popsange om bælgfrugter. Når man kaster penge efter kødreklamer, modarbejder man decideret sig selv.  

Carl Valentin
Miljøordfører, SF

Forurenerne skal ikke bruge flere penge på at forurene

For mig virker det absurd at bruge offentlige midler på at markedsføre kød, samtidig med at Fødevarestyrelsen får lavet kampagner og popsange om bælgfrugter for at udbrede kendskabet til de nye kostråd. Man spilder jo ikke bare sine penge ved at kaste penge efter kødreklamer. Man decideret modarbejder sig selv.

I stedet for at tage ansvaret for at omlægge produktionen på sig, er jeg dog sikker på, at repræsentanter fra landbruget i disse spalter nu vil fremhæve, at promilleafgiftsfondene er landbrugets egne penge, som de kan bruge, som de vil.

Men den køber jeg simpelthen ikke.

Promilleafgiftsfondene er finansieret af afgifter på sprøjtegifte, og der er intet selvfølgeligt i, at provenuet fra miljøafgifter er penge, som det forurenende erhverv frit kan råde over – da slet ikke til at sælge flere klimabelastende produkter. At midlerne bliver tilbageført til landbruget via et kompliceret system af cigarkasser, som erhvervet selv har opfundet for længe siden, ændrer intet ved den konklusion.

Mange danskere har et ønske om at reducere deres kødforbrug. Så lad os nu stoppe med at tage deres penge og bruge dem på at få dem overbevist om, at de bare kan fortsætte som altid.

For det kan vi ikke, og det har de fleste af os forstået. Klimakrisens ødelæggelser kræver forandringer hos os alle – og mest af alt fra dem, der sidder på magten. Så kom i gang, Rasmus Prehn, hvis du virkelig mener det der med de bælgfrugter.