Debat

Lektor: Opret ny omstillingsfond, hvis landbrugets fonde revideres

Med en truende klimakrise og fødevarekrise i horisonten vil en omstillingsfond for landbruget kunne sætte turbo på udviklingen af et mere plantebaseret fødevaresystem til gavn for både klima, fødevaresikkerhed og vores egen sundhed, skriver Christian Bugge Henriksen.

En omstillingsfond bør fokusere på en omstilling til kulstoflagrende dyrkningssystemer med fokus på planter til mennesker, lavere dyretæthed og integration af flerårige afgrøder, skovlandbrug og træer, skriver Christian Bugge Henriksen.
En omstillingsfond bør fokusere på en omstilling til kulstoflagrende dyrkningssystemer med fokus på planter til mennesker, lavere dyretæthed og integration af flerårige afgrøder, skovlandbrug og træer, skriver Christian Bugge Henriksen. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Christian Bugge Henriksen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med den seneste rapport fra FN's klimapanel og Ruslands invasion af Ukraine ser vi ind i en fremtid med både en klimakrise og en fødevarekrise, som kræver en omfattende transformation af vores fødevaresystem.

Temadebat

Skal landbrugets afgiftsfonde gentænkes?

Landbrugets afgiftsfonde bør revideres, så det ikke længere bruges offentlige midler på at markedsføre animalske fødevarer. Sådan lyder det fra regeringens støttepartier SF, Enhedslisten og Radikale.

Støttepartiernes kritik kommer, efter en rapport fra Klimarådet problematiserer, at det offentlige i 2021 tildelte tre gange så mange midler til kampagner for animalske produkter som til vegetabilske fødevarer. De penge blev tildelt gennem landbrugets afgiftsfonde.

Ifølge Klimarådet modarbejder det regeringens egne officielle grønne kostråd, og det kan gøre det sværere at få flere danskere til at spise mere klimavenligt og dermed nå klimamålene. Det er dog en misforstået præmis, mener Landbrug & Fødevarer, der ikke anerkender, at midlerne fra produktionsafgiftsfondene er midler fra det offentlige.

Landbrugets afgiftsfonde er en række statslige fonde, hvis indtægter hovedsageligt kommer fra afgifter, som er pålagt landbrugs- og fødevarevirksomheder. Der findes i alt 12 afgiftsfonde i Danmark, herunder to promilleafgiftsfonde og 10 produktionsafgiftsfonde, som administreres af forskellige erhvervsorganisationer. 

Landbrug & Fødevarer administrerer en af promilleafgiftsfondene og fem af produktionsafgiftsfondene i landbruget. De anerkender ikke præmissen om, at pengene fra landbrugets produktionsafgiftsfonde er midler fra det offentlige, der dermed kan fordeles anderledes.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener ikke, at kødkampagnerne nødvendigvis modarbejder de syv grønne kostråd, men understreger, at der er behov for en kvalificeret diskussion af afgiftsfondene.

Den debat vil vi gerne sætte gang i på Altinget Fødevarer, og derfor spørger vi aktører, forskere og politikere:

  • Hvilken påvirkning kan offentlige investeringer have på de danske forbrugere og deres adfærd?
  • Kan der være uhensigtsmæssigheder forbundet med at lade landbrugets fonde varetage offentlige midler? Hvilke?
  • Hvordan kan landbrugets fonde bidrage til omstillingen af fødevaresektoren?
  • Bør fondene revideres? Og hvad skal i så fald laves om? 

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Mere plantebaseret fødevareproduktion er uden sammenligning den mest effektive måde, hvorpå vi kan reducere drivhusgasemissionerne fra vores fødevarer og samtidig uden problemer sikre mad nok til hele verdens befolkning.

Vi skal omstille til plantebaseret fødevareproduktion

Der er således behov for, at vi på globalt plan foretager en gennemgribende omstilling fra animalsk fødevareproduktion og -forbrug hen imod mere plantebaseret fødevareproduktion og -forbrug.

Som udgangspunkt vil landbruget altid producere det, som forbrugerne efterspørger, og det vil derfor være afgørende, at vi alle spiser mindre kød og flere planter, både af hensyn til klimaet og de børn fra det globale syd, der ellers kommer til at gå sultne i seng hver aften. Men også af hensyn til vores eget helbred og vores egen nationale sikkerhed.

Københavns Universitet har beregnet, at der vil kunne spares 1.000 dødsfald om året og vindes 26.000 raske leveår, hvis den danske befolkning efterlevede de nye nationale og mere planterige kostråd.

Og hvis der for alvor opstår fødevaremangel i Afrika og Mellemøsten, som normalt importerer en stor del af den hvede, der bliver produceret i Rusland og Ukraine, vil der kunne opstå enorme flygtningestrømme mod Europa.

Fordelingen af midler skal ændres

I den sammenhæng er det ikke hensigtsmæssigt, at landbrugets afgiftsfonde fortsætter med at tildele tre gange så mange midler til afsætningsfremme for animalske fødevarer end for vegetabilske fødevarer, som Klimarådet påpegede i deres rapport fra december sidste år. Men hvad skal vi så gøre i stedet?

I forvejen har Klimarådet anført, at det er i direkte modstrid med kostrådene at anvende offentlige midler til at øge forbruget af animalske produkter. Plantebranchen og Dansk Vegetarisk Forening er enige og argumenterer i hver deres debatindlæg på Altinget for, at offentlige penge bør administreres af det offentlige og anvendes til at promovere vegetabilske fødevarer.

Landbrug & Fødevarer anerkender imidlertid ikke, at pengene fra landbrugets produktionsafgiftsfonde er midler fra det offentlige, eftersom fondene blev indført af landbruget, som blot efterfølgende har bedt staten om at opkræve dem.

Forbrugerrådet Tænk har efterfølgende gjort opmærksom på, at en væsentlig del af finansieringsgrundlaget for produktionsafgiftsfondene kommer fra Promilleafgiftsfonden, som er skattefinansieret.

Med en bedre balance mellem animalsk og vegetabilsk produktion vil dansk landbrug blive mere robust, og det er derfor i allerhøjeste grad i landbrugets egen interesse at foretage en omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion.

Christian Bugge Henriksen, lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Trods plantebaseret fond vil animalsk produktion stadig få flest penge

Så hvad er hoved og hale i det her – eller top og rod – hvis vi skal tale om gulerødder i stedet for om slagtesvin?

Det er faktisk korrekt, at det er landbruget selv, der med udgangspunkt i andelsbevægelsens grundtanke om at løfte i flok, anvender produktionsafgiftsfondene til at sikre finansiering af fælles aktiviteter ved at fastsætte afgifter for de forskellige landbrugsprodukter, der godkendes og opkræves af Fødevareministeriet.

Men det er også korrekt, at en væsentlig del af midlerne til produktionsafgiftsfondene kommer fra finansloven og primært stammer fra landbrugets betaling af pesticidafgifter. Denne del udgør cirka 100 millioner kroner ud af et samlet budget for Promilleafgiftsfonden på cirka 233 millioner kroner.

Med landbrugsaftalen fra oktober 2021 vil der fra Promilleafgiftsfonden fremover blive reserveret 75 millioner kroner om året til den nye fond for plantebaserede fødevarer, hvilket sandsynligvis vil betyde, at de resterende 58 millioner kroner fortrinsvis vil blive anvendt til at støtte projekter inden for den animalske fødevareproduktion.

I givet fald vil 388 millioner kroner ud af i alt 500 millioner kroner, svarende til 78 procent af de samlede midler i landbrugets fonde, fortsat gå til foderproduktion og animalsk produktion.

Man kunne med fordel oprette en særskilt "omstillingsfond" målrettet direkte støtte til landmænd, der gerne vil omlægge hele eller dele af deres bedrift fra foder- og/eller husdyrproduktion til produktion af planter til humant konsum.

Christian Bugge Henriksen, lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Meget risikabelt fortsat at satse på animalsk produktion

Set i lyset af den truende klima- og fødevarekrise, vil det imidlertid være meget risikabelt for Danmark at fortsætte en meget dominerende satsning på animalsk produktion.

Krigen i Ukraine har ganske vist fået priserne på svinekød til at stige, men priserne på foder stiger endnu mere, og der er ikke udsigt til, at svinebranchen vil få det lettere fremover. Med en bedre balance mellem animalsk og vegetabilsk produktion vil dansk landbrug blive mere robust, og det er derfor i allerhøjeste grad i landbrugets egen interesse at foretage en omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion.

Rigtig mange landmænd er også meget positive over for mere plantebaseret fødevareproduktion, hvilket ses af den store interesse for den nye matchmakingplatform for bælgplanter til fødevarer, som SEGES og Økologisk Landsforening har lanceret for at lette kontakten mellem producenter og aftagere.

Der er imidlertid både teknologiske og finansielle "lock-ins", der gør det svært for landmændene at omlægge produktionen. Gældsprocenten for danske heltidsbedrifter er faldende, men var i 2020 stadig 64 procent. Mange landmænd har lån i staldbygninger og gylleanlæg, som skal afskrives, før det giver mening at gå all-in på plantebaseret fødevareproduktion.

Lad os byde en ny fond velkommen: omstillingsfonden

Derfor kunne en mulig revision af landbrugets fonde med fordel indeholde oprettelsen af en særskilt "omstillingsfond" målrettet direkte støtte til landmænd, der gerne vil omlægge hele eller dele af deres bedrift fra foder- og/eller husdyrproduktion til produktion af planter til humant konsum.

Denne fond skal ikke kun finansiere den specifikke dyrkning af proteinafgrøder og fremstilling af flere plantebaserede fødevarer, men i stedet fokusere på en mere generel omstilling til kulstoflagrende dyrkningssystemer med fokus på planter til mennesker, lavere dyretæthed og integration af flerårige afgrøder, skovlandbrug og træer.

Et krav for at opnå støtte kunne være, at midlerne kun må anvendes til projekter, der målrettet arbejder for opnåelse af klimaneutralitet på bedriftsniveau allerede i 2030.

Landbrugets Omstillingsfond kunne igangsættes med midler fra Promilleafgiftsfonden for på den måde at fortsætte den gode tradition med at løfte i flok. Men afhængig af hvor mange midler, der afsættes, og hvor stor søgningen bliver, vil det sandsynligvis være nødvendigt med yderligere finansiering fra staten og private sponsorer.

Sideløbende vil det være afgørende, at staten i større grad aktivt understøtter en omstilling af vores fødevareforbrug, så udbud og efterspørgsel kommer til at følges ad.

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Bugge Henriksen

Lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Frederik Madsen

Sekretariatschef, Plantebranchen, sekretariatschef, Margarineforeningen og konsulent
cand.jur. (Københavns Uni. 1987), master i organisationspsykologi (Roskilde Uni. 2009)

Rune-Christoffer Dragsdahl

Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening, formand, Aktion Børnehjælp
cand.scient.anth. (Københavns Uni. 2012, speciale i mad og landbrug)