Plantebranchen: Der mangler gennemsigtighed i promilleafgiftsfondene

I skyggen af først coronakrisen og nu den forfærdelige og meningsløse krig i Ukraine, kan det virke som om, at vi har glemt eller fortrængt, at vi har en anden og mindst lige så alvorlig krise hængende over os, nemlig klimakrisen.

Ændring af madvaner går langsomt

Ifølge Klimaloven skal vi om kun otte år have reduceret vores udledning af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990. Landbruget i Danmark står for godt 31 procent af den samlede klimabelastning, og heraf udgør produktionen af foder og animalske fødevarer cirka 89 procent.

Fra kostundersøgelserne ved vi desuden, at kun tre procent af danskerne spiser det anbefalede indtag af mættet fedt, og at de væsentlige kilder til indtaget af mættet fedt er smør, ost og kød. Bekymrende er det også, at vi i Danmark har flere overvægtige mænd end normalvægtige, og at det samme er ved at ske for kvinder.

Fødevareministeriet publicerede i 2020 en undersøgelse, der viste, at vi kan spare syv milliarder årligt i sundhedsøkonomiske gevinster, hvis danskere ville følge kostrådene.

Vi kalder det en succes, at det har taget 30 år at få en markedsandel på 12 procent for økologiske fødevarer, selvom det at skifte fra konventionelle til økologiske produkter ikke som sådan er en stor ting i husholdningerne og madlavningen, udover at det går ud over pengepungen.

Det burde sige sig selv, at i denne alvorlige situation kan det ikke nytte noget, at hver enkelt organisation tænker på sig selv og egne særinteresser

 

Frederik Madsen
Sekretariatschef, Plantebranchen

Når det drejer sig om at ændre madvaner, at spise mindre animalsk og mere plantebaseret, er udfordringen langt større og langt mere kompleks, samtidig med, at vi ikke har 30 år til at få så lidt som 12 procent af befolkningen med os.

Det burde sige sig selv, at i denne alvorlige situation kan det ikke nytte noget, at hver enkelt organisation tænker på sig selv og egne særinteresser

Mangler gennemsigtighed

I Plantebranchen vil vi gerne samarbejde med alle, og vi glæder os over de positive takter, også fra landbrugets organisationer, der rækker ud og gerne vil omstillingen – senest i form af, at Landbrug & Fødevarer har indmeldt sig i Plantebranchen, vel vidende at vi ikke er enige om alt.

Klimarådets rapport afdækker, at der er rigtig mange penge i systemet. Det forbavser mig at konstatere, at der mangler gennemsigtighed.

Af de 10 millioner, som en af promilleafgiftsfondene i 2021 brugte på afsætningsfremme, er det således uklart for Klimarådet, om det var til animalske eller plantebaserede fødevarer.

I Plantebranchen går vi ind for, at de penge, der er til rådighed, anvendes i overensstemmelse med trufne beslutninger og tilgængelig viden.

Bilejerne administrerer ikke motorafgifterne, og rygerne ikke tobaksafgifterne. Og som udgangspunkt mener vi, at offentlige penge bør administreres af det offentlige.

Der er behov for massive investeringer indenfor alle områder – sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling.

Frederik Madsen
Sekretariatschef, Plantebranchen

Behov for investeringer

Samlet set støtter vi derfor ønsket om at tage hele området op til revision. Ingen organisation behøver efter vores opfattelse at frygte for, at der ikke skal blive noget tilbage at administrere eller forske i bagefter. Og ingen fødevareproducent – fra landmand til supermarked – behøver at være nervøs for, at der ikke er omsætning og arbejde fremover.

Som udgangspunkt kræver plantebaseret fødevareproduktion lige så mange hænder og lige så mange underleverandører som den animalske. Tilmed er potentialet for plantebaserede fødevarer enormt.

Ifølge en undersøgelse fra blandt andet Københavns Universitet ønsker 40 procent af de europæiske forbrugere at nedsætte deres kødforbrug.

Investeringerne i grønne fødevareselskaber er det seneste år tredoblet til omkring 18 milliarder kroner. Og om seks år ventes markedet for plantebaserede fødevarer i Vesteuropa at udgøre en værdi på 460 milliarder kroner – og 870 milliarder kroner to år senere.

Vi mangler i den grad ressourcer til at samle mulighederne op og hjælpe omstillingen på vej.

Der er behov for massive investeringer indenfor alle områder, således som det også fremgår af landbrugsaftalen fra oktober – sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling.

Der er rigeligt med opgaver til alle, hvis bare vi er i stand til at forene kræfterne og fokusere, fremfor at skyde med spredehagl i mange og modsatrettede retninger.