Debat

Forbrugerrådet Tænk: Landbruget støtter sig selv gennem afgiftsfondene. Det skal vi lave om på

Afgiftsfonde opfører sig, som om de tilhører landbruget, og når de bliver ved med at poste mange flere penge i animalske fødevarer, kommer det til at forsinke den grønne omstilling herhjemme, skriver Anja Philip.

Vi skal bevæge os i retning af at spise mindre kød, end vi gør i dag. Derfor nytter det ikke noget, at staten bidrager til finansiering af forsøg på at få os til at gøre det modsatte, skriver Anja Philip.
Vi skal bevæge os i retning af at spise mindre kød, end vi gør i dag. Derfor nytter det ikke noget, at staten bidrager til finansiering af forsøg på at få os til at gøre det modsatte, skriver Anja Philip.Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Anja Philip
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I takt med at klimaet er rykket ind i centrum af den politiske debat, er spisebordet blevet en politisk slagmark. Skal vi nå i mål med vores ambitiøse reduktionsmål for klimabelastningen, må landbruget også bidrage på lige fod med andre sektorer.

Og skal det for alvor batte, er det ikke gjort med at producere kød på en mindre klimabelastende måde. Nej, så må vi gøre en indsats for at flytte vores madvaner i retning af mindre forbrug af kød, især oksekød, og mere forbrug af plantebaserede fødevarer.

Temadebat

Skal landbrugets afgiftsfonde gentænkes?

Landbrugets afgiftsfonde bør revideres, så det ikke længere bruges offentlige midler på at markedsføre animalske fødevarer. Sådan lyder det fra regeringens støttepartier SF, Enhedslisten og Radikale.

Støttepartiernes kritik kommer, efter en rapport fra Klimarådet problematiserer, at det offentlige i 2021 tildelte tre gange så mange midler til kampagner for animalske produkter som til vegetabilske fødevarer. De penge blev tildelt gennem landbrugets afgiftsfonde.

Ifølge Klimarådet modarbejder det regeringens egne officielle grønne kostråd, og det kan gøre det sværere at få flere danskere til at spise mere klimavenligt og dermed nå klimamålene. Det er dog en misforstået præmis, mener Landbrug & Fødevarer, der ikke anerkender, at midlerne fra produktionsafgiftsfondene er midler fra det offentlige.

Landbrugets afgiftsfonde er en række statslige fonde, hvis indtægter hovedsageligt kommer fra afgifter, som er pålagt landbrugs- og fødevarevirksomheder. Der findes i alt 12 afgiftsfonde i Danmark, herunder to promilleafgiftsfonde og 10 produktionsafgiftsfonde, som administreres af forskellige erhvervsorganisationer. 

Landbrug & Fødevarer administrerer en af promilleafgiftsfondene og fem af produktionsafgiftsfondene i landbruget. De anerkender ikke præmissen om, at pengene fra landbrugets produktionsafgiftsfonde er midler fra det offentlige, der dermed kan fordeles anderledes.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener ikke, at kødkampagnerne nødvendigvis modarbejder de syv grønne kostråd, men understreger, at der er behov for en kvalificeret diskussion af afgiftsfondene.

Den debat vil vi gerne sætte gang i på Altinget Fødevarer, og derfor spørger vi aktører, forskere og politikere:

  • Hvilken påvirkning kan offentlige investeringer have på de danske forbrugere og deres adfærd?
  • Kan der være uhensigtsmæssigheder forbundet med at lade landbrugets fonde varetage offentlige midler? Hvilke?
  • Hvordan kan landbrugets fonde bidrage til omstillingen af fødevaresektoren?
  • Bør fondene revideres? Og hvad skal i så fald laves om? 

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Fondene bør ikke opføre sig, som om de tilhører landbruget

Det er ikke nogen nem rejse, for madkultur er svær at flytte. Men rejsen bliver ikke nemmere, hvis landbruget gennem omfattende markedsføring selv bidrager til at få os til at spise mere kød. Og rejsen bliver yderligere besværliggjort, når denne markedsføring understøttes økonomisk af statslige tilskud.

Det er realiteten i dag. Landbrugets afgiftsfonde – Promilleafgiftsfonden for Landbrug og produktionsafgiftsfonde som Kvægafgiftsfonden, Mælkeafgiftsfonden og Svineafgiftsfonden – poster årligt sammenlagt i størrelsesordenen 30 millioner kroner i markedsføring af animalske produkter, hvilket er over tre gange så meget, som markedsføringen af vegetabilske produkter støttes med. Opgørelsen kommer fra Klimarådet.

Vi har i mange år kritiseret både pengenes anvendelse og den usunde konstruktion bag fondene, der har givet inhabilitetsproblemer. For os er det indlysende, at disse midler i langt højere grad burde bruges målrettet på at understøtte den grønne omstilling.

Anja Philip
Formand, Forbrugerrådet Tænk

Det udstiller, at fondene et stykke hen ad vejen opfører sig, som om de tilhører landbruget, og at landbruget gennem dem støtter sig selv. Landbrug & Fødevarer administrerer fondene og er selv største tilskudsmodtager.

For produktionsafgiftsfondenes vedkommende hører vi ofte argumentet, at det jo også er landmændenes egne penge. Det er dog en sandhed med modifikationer. En væsentlig del af finansieringsgrundlaget kommer fra den skattefinansierede Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

Lægger man hertil, at produktionsafgifterne er fradragsberettigede, er der i realiteten tale om, at over halvdelen af pengene er skattefinansierede.

Forbrugerrådet Tænk har i mange år kritiseret både pengenes anvendelse og den usunde konstruktion bag fondene, der har givet inhabilitetsproblemer. For os er det indlysende, at disse midler i langt højere grad burde bruges målrettet på at understøtte den grønne omstilling. Og at vi må have frigjort fondsadministrationen fra landbrugets organisationer.

Flere penge til klimarettede formål

Når det handler om, hvad pengene bruges til, anerkender vi, at det stille og roligt går den rigtige vej, mest tydeligt med Promilleafgiftsfonden for Landbrug, der dels nu må aflevere en tredjedel af sine midler til en ny fond, der skal fremme plantebaserede fødevarer, og dels yderligere har øremærket en tredjedel af de tilbageværende midler til klimarettede formål.

Vi må have ændret på bestyrelsessammensætningerne, så landbruget ikke besætter flertallet af posterne og selv udpeger deres formand. Og administrationen skal ud af landbrugsorganisationerne.

Anja Philip
Formand, Forbrugerrådet Tænk

I forhold til den tidligere uddeling på omkring 250 millioner kroner årligt, vil der dermed til næste år gå 133 millioner kroner til klimarettede formål. Og for de resterende midler er den vigtigste prioritering bidrag til den grønne omstilling, der udover klimaformål også handler om blandt andet biodiversitet og miljøbeskyttelse. Det er positivt.

Men det er ikke nok, hvis vi for alvor skal alvor have den næsten halve milliard kroner, der samlet ligger i disse fonde, brugt i samfundets interesse til at understøtte en ambitiøs grøn omstilling, der handler om klima, miljø, dyrevelfærd og natur.

Brug for nye bestyrelsessammensætninger

Vi må have ændret på bestyrelsessammensætningerne, så landbruget ikke besætter flertallet af posterne og selv udpeger deres formand. Og administrationen skal ud af landbrugsorganisationerne. Det kan for eksempel være i form af et selvstændigt fællessekretariat for flere af fondene, eller det kan lægges ind under Landbrugsstyrelsen eller noget helt tredje.

Og endelig støtter vi Klimarådets forslag om, at der gøres op med tilskud til markedsføring af animalske produkter.

Vi forestiller os ikke i Forbrugerrådet Tænk, at en stor del af den danske befolkning bliver veganere. Det er slet ikke dagsordenen. Men vi skal bevæge os i retning af at spise mindre kød, end vi gør i dag. Derfor nytter det ikke noget, at staten bidrager til finansiering af forsøg på at få os til at gøre det modsatte. Der må nye boller på suppen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anja Philip

Formand, Forbrugerrådet Tænk, medlem, 2030-panelet
cand.scient. cellebiologi (Københavns Uni. 1991), ledelsesfag DOL

0:000:00