Debat

Fødevarestyrelsen: Folkesundhed er en god forretning

DEBAT: '6 om dagen' og Fuldkornspartnerskabet beviste, at partnerskabsmodellen er effektiv til at ændre danskernes kostvaner. Nu vil Innovationspartnerskabet ved hjælp af samme model øge folkesundheden, skriver Per Krogsgaard Christiansen.

Innovationspartnerskabet vil give den unge generation bedre kostvaner end generationen før dem, skriver Per Krogsgaard Christiansen.
Innovationspartnerskabet vil give den unge generation bedre kostvaner end generationen før dem, skriver Per Krogsgaard Christiansen.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Krogsgaard Christiansen
Vicedirektør for innovation og udvikling, Fødevarestyrelsen

Danske forbrugere har ifølge WHO den laveste forekomst af overvægt i hele EU.

Men når mere end halvdelen af danskerne desuagtet er overvægtige, er der brug for handling, som kan være med til at knække fedmekurven.

Derfor har Fødevarestyrelsen etableret Innovationspartnerskabet. Et samarbejde, som samler tæt ved 150 fødevarevirksomheder, forskere, food service, detailhandlen samt interesse- og brancheorganisationer om at gøre det sunde valg til det lette valg for forbrugerne. Blandt andet ved at udvikle, markedsføre og mærke sundere og velsmagende fødevarer til attraktive priser.

Samarbejdet i det nye Innovationspartnerskab vil endnu en gang dokumentere, at den danske partnerskabsmodel fungerer.

Per Krogsgaard Christiansen
Vicedirektør for innovation og udvikling, Fødevarestyrelsen

Partnerskabsmodellen
Invitationen til at bidrage til at løfte folkesundheden er blevet positivt modtaget.

Én forklaring på den massive opbakning kan være, at det historisk har vist sig, at netop partnerskabsmodellen er en både effektiv og konstruktiv dansk model til at sikre fremsynede løsninger på store udfordringer.

Lad mig give nogle eksempler:

6 om dagen og fokus på fuldkorn
Tilbage i 00’erne fik frugt og grønt-kampagnen ’6 om dagen’ med sit appellerende budskab hamret fast, at mange forbrugere med fordel kunne spise flere æbler, pærer og gulerødder.

På seks år steg voksnes forbrug af frugt og grønt med mere end 50 procent. Faktisk voksede appetitten på især frugt så markant, at Fødevarestyrelsens officielle kostråd nu minder forbrugerne om, at nok skal man spise frugt, men husk også at få mange grøntsager.

2010’ernes Fuldkornspartnerskab med eget sekretariat, bestyrelse og i dag godt 30 interessenter med om bord satte fokus på, at man med fuldkornsprodukter får både kim, kerner og andre vigtige ingredienser, som ellers historisk er blevet sigtet fra som klinten fra hveden. 

I dag går grovboller og rugbrød med det orange fuldkornslogo som – havde jeg nær sagt – varmt brød. Fuldkornsindtaget er mere end fordoblet på otte år, og vi har i dag mere end 1.000 fuldkornsmærkede fødevarer på markedet mod blot 150 for ti år siden.

Det er en enestående succes, som med tiden vil kunne reducere forekomsten af blandt andet tarmkræft, viser forskning.

Folkesundhed er en god forretning
Fælles for partnerskabsmodellerne er, at interessenter i bedste danske tradition samles om at skabe løsninger. I gensidig respekt for hinandens roller og ved at bøje sig mod hinanden.

Det tillidsfulde samarbejde er opskriften på afbalancerede og visionære løsninger, der samtidig har udstrakt legitimitet.

I tilfældet med vores Innovationspartnerskab går en forbedret folkesundsundhed ofte hånd i hånd med muligheden for at gøre en god forretning – både for virksomhederne og for samfundet.

Jeg er derfor overbevist om, at samarbejdet i det nye Innovationspartnerskab om at gøre det nemmere for forbrugerne at træffe et sundere valg − endnu en gang − vil dokumentere, at den danske partnerskabsmodel fungerer.

Så andelen af overvægtige forhåbentlig falder, og de unge årgange får bedre kostvaner end generationen før dem. Fordi de sunde og kloge valg − takket være vores fælles indsatser − blev de lette.

Læs også

Dokumentation

Temadebat: Sundere mad til danskerne

Cirka 15 procent af danskerne har et usundt kostmønster ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen 2017. Samtidig lever cirka 90 procent ikke op til anbefalingerne om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, mens cirka 80 procent ikke spiser nok fisk hver uge.

I 2018 kom et advisory board for mad, måltider og sundhed med ti anbefalinger, der skal understøtte danskerne i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.

Hvordan skal der følges op på anbefalingerne? Hvilke politiske tiltag kan der tages for at få danskerne til at spise sundere? Det spørger Altinget Fødevarer om i denne temadebat.

Her er aktørerne:

  • Ane Eggert Jackson, politisk chef i Diabetesforeningen
  • Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet
  • John Wagner, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd
  • Judith Kyst, direktør for Madkulturen
  • Klaus Mygind (SF), stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester i København
  • Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer
  • Line Munk Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer
  • Per K. Christiansen, innovations- og udviklingsdirektør i Fødevarestyrelsen
  • Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner.

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Krogsgaard Christiansen

Innovations- og udviklingsdirektør i Fødevarestyrelsen

0:000:00