Debat

Fødevarestyrelsen: Misinformation om mad får folk til at opgive sundere vaner

DEBAT: Knap 40 procent mener, at debatten om sundhed er forvirrende, blandt andet fordi internettet flyder over med misinformation om mad. Forvirringen kan få danskerne til at opgive at lægge kostvanerne om, skriver Per K. Christiansen.

Internettets mange råd om sund mad bygger ofte alene på personlige erfaringer eller løsrevne enkeltstudier uden nævneværdig faglig tyngde, skriver Fødevarestyrelsen.
Internettets mange råd om sund mad bygger ofte alene på personlige erfaringer eller løsrevne enkeltstudier uden nævneværdig faglig tyngde, skriver Fødevarestyrelsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Krogsgaard Christiansen
Formand for Rådet for sund mad og direktør for udvikling og innovation i Fødevarestyrelsen

Blogs, sociale og digitale medier og magasiner flyder over af besnærende råd om alt fra hurtige vægttab til sensationelle superfoods og selvoplevede quickfix på både tyndt hår og træg mave.

Mange af rådene har ofte det til fælles, at de alene bygger på personlige erfaringer eller løsrevne enkeltstudier uden nævneværdig faglig tyngde. I bedste fald er rådene virkningsløse og ofte blot penge ud ad vinduet. I værste fald kan tvivlsomme anbefalinger og fikse idéer, formidlet af folk uden ernæringsfaglig indsigt, være alvorligt sundhedsskadelige.

Når det bliver direkte skadeligt, især for sårbare målgrupper, går myndighederne hurtigt ud og advarer. Som for eksempel når selvbestaltede eksperter rådgiver spædbørnsforældre til at droppe modermælkserstatning eller anbefaler, at børn faster.

Problemet er, at en væsentlig kilde til forvirring og misinformation flyder fra nettet og de sociale medier og dermed øger risikoen for, at mange opgiver at lægge kostvanerne om i en sundere retning.

Per Krogsgaard Christiansen, Direktør for udvikling og innovation i Fødevarestyrelsen

Forbrugere usikre på ret og vrang
Men kampen mod den daglige misinformation, der forvirrer borgerne og gør det sværere for mange at navigere i, hvad der er sundt og usundt, kræver et langt sejt træk. Det gør ikke udfordringen mindre.

Problemet er, at en væsentlig kilde til forvirring og misinformation flyder fra nettet og de sociale medier og dermed øger risikoen for, at mange opgiver at lægge kostvanerne om i en sundere retning. For hvad er sundt, når der hele tiden kommer nye budskaber?

En undersøgelse, som Epinion har gennemført for Fødevarestyrelsen blandt mere end 2.000 voksne, viser da også, at forbrugerne er usikre på, hvad der er ret og vrang, når det gælder kostvaner og motion.

Således fremfører knap 40 procent, at debatten om sundhed er forvirrende. Måske fordi omkring hver tredje ifølge undersøgelsen netop henter sine informationer på nettet.

Sundt eller falsk
Fødevarestyrelsen har længe været opmærksom på de mange myter og misforståelser, der hersker på nettet. Men med den forrige regerings 'Strategi for mad, måltider og sundhed' blev det for alvor slået fast, at myndighederne skulle være mere aktive og synlige i debatten. Blandt andet for at hjælpe med at mindske den forvirring, mange forbrugere oplever.

I efteråret gennemførte Fødevarestyrelsen derfor mytepunkterings-kampagnen '#sundtellerfalsk' i samarbejde med to kompetente sundhedsdebattører. Via Facebook, Instagram, Twitter, Youtube og Linkedin forsøgte vi blandt andet at svare på spørgsmål som: Er kulhydrater særligt fedende? Giver mælk kræft? Er mættet fedt egentlig sundt? I kampagneperioden nåede vores indsats tæt ved en million brugere.

Læs også

Pjecer skal skrottes
Vi ved ikke, hvor mange der nu i højere grad lytter til Fødevarestyrelsen frem for influencere og bloggere. Men vi har dokumentation for, at vi kan nå langt flere med vores kostråd, hvis vi skrotter pjecerne på biblioteket til fordel for de sociale medier og i stedet allierer os med troværdige meningsdannere med fagligheden i orden.

De har en langt bredere kreds af følgere end vi og når måske med deres budskaber og den indpakning, de leverer dem i, i højere grad de borgere, som også Fødevarestyrelsen gerne vil flytte.

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at evalueringen af Fødevarestyrelsens seneste indsats mod madmyterne, kommer til at påvirke vores strategi for formidling om sund mad og bæredygtige måltider fremover, så forbrugerne i højere grad får mulighed for at orientere sig i anbefalinger, der bygger på solid ernæringsfaglig viden og evidens. I stedet for at lade sig forføre af nettets uendeligt mange fikse idéer og fake news om, hvordan man spiser sundt.

Dokumentation

Temadebat: Sundere mad til danskerne

Cirka 15 procent af danskerne har et usundt kostmønster ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen 2017. Samtidig lever cirka 90 procent ikke op til anbefalingerne om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, mens cirka 80 procent ikke spiser nok fisk hver uge.

I 2018 kom et advisory board for mad, måltider og sundhed med ti anbefalinger, der skal understøtte danskerne i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.

Hvordan skal der følges op på anbefalingerne? Hvilke politiske tiltag kan der tages for at få danskerne til at spise sundere? Det spørger Altinget Fødevarer om i denne temadebat.

Her er aktørerne:

  • Ane Eggert Jackson, politisk chef i Diabetesforeningen
  • Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet
  • John Wagner, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd
  • Judith Kyst, direktør for Madkulturen
  • Klaus Mygind (SF), stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester i København
  • Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer
  • Line Munk Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer
  • Per K. Christiansen, innovations- og udviklingsdirektør i Fødevarestyrelsen
  • Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner.

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Krogsgaard Christiansen

Innovations- og udviklingsdirektør i Fødevarestyrelsen