DI Fødevarer: Bred nøglehullet ud til flere fødevaregrupper
DEBAT: Danskerne bruger kortere tid på madlavningen, og flere springer måltider over, som er lavet fra grunden. Men både færdigretter, mellemmåltider og to-go-måltider kan sagtens være et både sundt og velsmagende valg, og det bør kriterierne for Nøglehulsmærket også afspejle, skriver Leif Nielsen.
Lise-Lotte Skjoldan
Fagdebatredaktør"Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv."
Sådan starter Fødevarestyrelsens officielle kostråd, som vi i DI Fødevarer bakker fuldt op om. Men der mangler måske et ord, hvis det rigtigt skal fange danskerne: Smag.
Alle løsninger på at løfte danskernes sundhed igennem kostanbefalinger uden fokus på smagen har historisk set fejlet. Det sunde valg skal være den lette løsning – og så skal det smage godt.
Medansvar for sunde vaner
Alle har et ansvar for danskernes sundhed – i første omgang er det den enkeltes eget ansvar, men myndigheder, NGO'er, detailhandel og fødevareproducenter har et medansvar.
Heldigvis har udbuddet af færdigvarer udviklet sig enormt de sidste par år, og forbrugerne har rig mulighed for at købe færdigretter, som både er sunde, velsmagende og af høj kvalitet.
Leif Nielsen
DI Fødevarer
I fødevarebranchen har vi derfor også et medansvar for og en indflydelse på sundhedsudfordringen. Den indflydelse vil vi gerne bruge til at hjælpe danskerne med at få de bedste betingelser for at hjælpe dem med deres eget ansvar for det gode liv med en sund kost, der også smager godt.
Vi bestræber os hele tiden på at udvikle nye sunde fødevareprodukter – og i takt med vores livsstil og teknologi udvikler sig, får vi bedre muligheder for at forbedre produkterne.
Vi ser stor værdi i at bidrage til og videreudvikle de eksisterende gode initiativer, som allerede findes. Og vi deltager gerne aktivt og konstruktivt i skabelsen af nye initiativer, der kan sikre, at problemerne finder deres løsninger blandt de aktører, der har indflydelse på danskernes livsstil.
Sunde og smagfulde færdigretter
Madkulturens seneste rapport fra 2018 om danskernes madvaner viser, at færre danskere spiser helt hjemmelavet mad, og flere danskere bruger under 15 minutter på at lave aftensmad. Det betyder også, at flere og flere danskere sætter take-away og færdigretter på middagsbordet.
Heldigvis har udbuddet af færdigvarer udviklet sig enormt de sidste par år, og forbrugerne har rig mulighed for at købe færdigretter, som både er sunde, velsmagende og af høj kvalitet.
Derfor er der også et stort potentiale for fødevarevirksomhederne i at vise danskerne, at færdigretter og halvfabrikata, som for eksempel boller i karry, chili con carne, snittede gulerødder og snittet salat, kan være et både velsmagende og sundt valg.
Bred nøglehullet ud
Et andet løsningsforslag er at lade Nøglehulsmærket skabe mere plads til sundhedsinnovation. Det kan gøres ved at brede Nøglehulsmærket ud til alle fødevarekategorier. Alle fødevarer kan nemlig indgå i en sund kost, og der bør findes et bedste valg inden for alle fødevarekategorier.
I den forbindelse er det også nødvendigt at kigge på kriterierne for Nøglehullet. Eksempelvis spiser en stor del af befolkningen frugtyoghurt og spegepølser i væsentlig mængde i deres hverdag. Alligevel findes der kun ganske få frugtyoghurter og spegepølser med Nøglehullet.
Et andet eksempel er færdigretterne. Danskernes efterspørgsel efter færdigretter er som nævnt stærkt stigende, og markedet er derfor i vækst. Til trods for det er der fortsat relativt få produkter med Nøglehullet.
Brug for mere forskning
DI Fødevarer arbejder derfor for, at Fødevarestyrelsens Innovationspartnerskab, der skal gøre de sunde valg til de lette valg for forbrugerne, også medvirker til udviklingen af nøglehulskriterier, der tilgodeser den brede del af befolkningen.
Derved bidrages til et sundhedsløft i den del af befolkningen, der har mest brug for at ændre spisevaner og livsstil.
Det kræver en styrket forskningsindsats og meget brede alliancer at udnytte dette store potentiale. Dette er også årsagen til, at DI Fødevarer deltager aktivt i en række fora og offentlig-private partnerskaber, som for eksempel Rådet for sund mad, Innovationspartnerskabet, Ret Portion samt Fuldkornspartnerskabet.
Det er vores klare opfattelse, at vi står langt stærkere, når alle på tværs af forskellige interesser samarbejder om at sikre danskerne en sundere livsstil.
Temadebat: Sundere mad til danskerne
Cirka 15 procent af danskerne har et usundt kostmønster ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen 2017. Samtidig lever cirka 90 procent ikke op til anbefalingerne om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, mens cirka 80 procent ikke spiser nok fisk hver uge.
I 2018 kom et advisory board for mad, måltider og sundhed med ti anbefalinger, der skal understøtte danskerne i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.
Hvordan skal der følges op på anbefalingerne? Hvilke politiske tiltag kan der tages for at få danskerne til at spise sundere? Det spørger Altinget Fødevarer om i denne temadebat.
Her er aktørerne:
- Ane Eggert Jackson, politisk chef i Diabetesforeningen
- Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet
- John Wagner, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd
- Judith Kyst, direktør for Madkulturen
- Klaus Mygind (SF), stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester i København
- Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer
- Line Munk Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer
- Per K. Christiansen, innovations- og udviklingsdirektør i Fødevarestyrelsen
- Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner
I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].