Fødevarestyrelsen: Ingen danskere skal sætte tænderne i usikre fødevarer

REPLIK: Forbrugerne er med rette interesseret i sikkerheden af den mad, de spiser. Den tillid, forbrugerne har til myndigheder og fødevarevirksomheder, skal ikke sættes over styr ved at slække på kravene, skriver Nikolas Kühn Hove.

Af Nikolas Kühn Hove
Beredskabschef, Fødevarestyrelsen

I februar advarede Fødevarestyrelsen om farlige dadler på Facebook. Det skete i forlængelse af en af de tilbagekaldelser, som direktør i FødevareDanmark, Torsten Buhl, gerne vil have færre af.

Buhl spørger blandt andet, om ikke Fødevarestyrelsen risikerer, at ingen længere reagerer på vores advarsler, når vi i runde tal sender omkring 200 tilbagekaldelser ud om året. Næppe.

På få dage nåede advarslen om dadlerne ud til flere end 320.000 forbrugere og blev bragt i de fleste medier. Det vidner om, at fødevaresikkerhed interesserer forbrugerne.

Ansvaret for forbrugeren forpligter
Forbrugere skal ikke udsættes for sundhedsfarlige fødevarer eller fødevarer uegnede til menneskeføde.

Og Fødevarestyrelsen har da også et fortrinligt samarbejde med danske fødevareproducenter i disse sager. Det hører således til sjældenhederne, at Fødevarestyrelsen behøver påbyde virksomhederne at trække fødevarer med mug, glasskår eller salmonella tilbage.

Det skete under 15 gange sidst år.

Virksomhederne tilbagekalder selv deres varer hurtigt og efter bogen, når noget er gået galt. Fordi en ansvarlig virksomhed ved, at det på lang sigt er til gavn for både fødevaresikkerheden, forbrugerne og forretningen.

Den stigning, vi har set siden 2007 i antallet af tilbagekaldelser, er ikke i nærheden af den tredobling, som Buhl ser i horisonten. Siden 2011 har virksomhederne ligget under 200 tilbagekald, i 2013 under 100 og dermed også pænt under det 2007-niveau, som Buhl regner ud fra.

Alt tyder indtil nu på, at virksomhederne også i 2018 lander på knap 200 tilbagekaldelser.   

Tilbagekaldelser er sundhedstegn
Hvad udviklingen over årene er et udtryk for, er vanskeligt at konkludere.

En forklaring, der kan supplere postulatet om et uhensigtsmæssigt system og en voksende nidkærhed hos Fødevarestyrelsen, kan være, at der blandt Buhls medlemmer er fremvokset en stigende og anerkendelsesværdig ansvarlighed over for forbrugerne.

Fødevarestyrelsen har en god dialog med virksomhederne, både når det brænder på, og når vi skal udvikle vores samarbejde.

Jeg tvivler dog på, at det ville være en god idé at sætte mærkatet farlig, farligere, farligst på tilbagekaldelser, sådan som Torsten Buhl foreslår.

Konsekvensen ville i så fald blive, at Danmark skal til at acceptere mug og skimmel på vores fødevarer – klokkeklare tegn på, at varen er forurenet og uegnet til konsum.

Den går ikke. For forbrugerne har fortsat krav på klar og direkte besked på spørgsmålet: Kan deres fødevare spises?

Forrige artikel Arla og L&F: Ekstreme kostholdninger forvirrer danskerne unødigt Arla og L&F: Ekstreme kostholdninger forvirrer danskerne unødigt Næste artikel Danva: Politikere – tag jeres ansvar for danskernes drikkevand alvorligt Danva: Politikere – tag jeres ansvar for danskernes drikkevand alvorligt
Centralt element i tørkepakken er endnu ikke sat i gang

Centralt element i tørkepakken er endnu ikke sat i gang

TØRKEPAKKE: Ekspertgruppen, der blev vedtaget med tørkepakken og skal arbejde med landbrugets usikre økonomiske situation, er endnu ikke nedsat. Gruppen skal ifølge aftalen aflevere sine anbefalinger denne sommer. "Grotesk," mener L&F.