FødevareDanmark: Erfaringer fra USA kan lære os om fødevareadvarsler

Af Torsten Buhl
Administrerende direktør i FødevareDanmark

19. april foreslog jeg i et debatindlæg på Altinget: fødevarer at opdele de mange tilbagekaldelser af fødevarer i ”farlig, farligere og farligst”.  Det gjorde jeg, fordi der efterhånden kommer så mange tilbagekaldelser, at man kan frygte, at ingen forbrugere tager notits af dem, og fordi der langt fra er den samme risiko i dem alle sammen.

Mit indlæg affødte en kommentar fra Fødevarestyrelsens beredskabschef, Nikolas Kühn Hove, som mener, at alt er godt, fordi advarslerne kommer vidt omkring. Han nævner således, at en advarsel om farlige dadler nåede ud til 320.000 forbrugere og blev bragt i de fleste medier.

Men det er jo netop min pointe: Det fyger efterhånden med så mange advarsler i pressen, at den største fare er, at forbrugerne ikke reagerer på dem med andet end et ”Nå, nu igen.”

Og det er jo vitterligt ikke lige farligt alt sammen. Dadlerne kunne give leverbetændelse og ville i min opdeling måske være i en ”farligere” eller ”farligst” kategori. Den advarsel skulle der nok blive reageret på hos dem, der havde været ude at købe dadler.

Men når Fødevarestyrelsen advarer mod at drikke en øl, fordi der ved en fejl ikke står på etiketten, at den indeholder malt, så er risikoen, at den alvorlige advarsel svækkes af den mindre alvorlige. Malt er et allergen, men hvor mange malt-allergikere er uvidende om, at øl almindeligvis er brygget på malt? Ingen, er mit gæt. Men styrelsens advarsel om øllet er på samme niveau som den om dadlerne.

Når Fødevarestyrelsen advarer mod at drikke en øl, fordi der ved en fejl ikke står på etiketten, at den indeholder malt, så er risikoen, at den alvorlige advarsel svækkes af den mindre alvorlige.

Torsten Buhl

Lære af USA
Måske kan vi med fordel lære noget af USA, som netop opererer med den opdeling, som jeg foreslår. Det kan man læse om her.

Her beskriver Francine L. Shaw, der er formand for Savvy Food Safety Solutions, Inc, hvordan de amerikanske myndigheder opdeler tilbagekaldelserne i tre ”klasser”:

• Klasse I: Der er en rimelig (læs: stor) sandsynlighed for, at fødevaren vil medføre helbredsmæssige problemer eller dødsfald.
• Klasse II: Der er en potentiel sundhedsfare med en lille sandsynlighed for negative sundhedsmæssige konsekvenser af at spise fødevaren.
• Klasse III: Indtagelse af fødevaren vil ikke medføre negative sundhedsmæssige konsekvenser.

Om vi skal kopiere den amerikanske model eller lave en selv – eller bare fortsætte, som vi plejer, sådan som Nikolas Kühn Hove agiterer for – kunne vi jo til en begyndelse tage en seriøs drøftelse af, gerne i forbindelse med Fødevarelig 4.

Jeg er helt åben, udogmatisk og lyttende i min tilgang til det og synes, at udgangspunktet er godt, fordi vi grundlæggende vil det samme. Jeg er således helt enig med Nikolas Kühn Hove i selve formålet med tilbagekaldelser: ”Forbrugerne har fortsat krav på klar og direkte besked på spørgsmålet: Kan deres fødevare spises?”