Dansk Supermarked: Proportionerne skal på plads i fødevarekontrollen

DEBAT: Fødevaremyndighederne fortjener ros for en ofte åben dialog med virksomhederne. Men der er behov for at få proportionerne på plads i fødevarekontrollen, hvor bødestørrelsen ofte svækker retfærdighedsopfattelsen, mener Carina Jensen.

Af Carina Jensen
Kvalitetschef i Dansk Supermarked Group

Når et Fødevareforlig skal vedtages, kan de fremtidige fokusområder få stor betydning for landets mange virksomheder. Også landets dagligvarekæder. Vi vil derfor også gerne bidrage til debatten med vores bud på, hvor vi ser et særlig vigtigt fokus. Nemlig fødevarekontrollens daglige prioriteringer.

Men inden vi lufter vores idéer, vil vi gerne rose. Fødevaremyndighederne fortjener nemlig ros for en ofte meget åben dialogform med plads til drøftelser og sparring.

Dialogen i den daglige fødevarekontrol er også helt essentiel for vores samarbejde. Den imødekommende tilgang indbyder til åbenhed, dialog og forbedringer i vores butikker. Og derfor er den også på mange måder det allerbedste værktøj.

Ingen er fejlfrie
Selv om vi alle stræber efter elite-smileyen, så er det væsentlige nemlig ikke altid, om der gives sanktioner, men om virksomheden forstår problemerne og retfærdigheden i afgørelsen.

Derfor hører vi om frustrationerne, når alt det basale er på plads, men mindre bagateller bliver årsag til en sanktion. Forseelser som en kontrolrapport, der er hængt op på den forkerte væg eller faldet på gulvet, nullermænd under en palle eller andre fejl, der opleves som uretfærdige, og som faktisk kræver et genbesøg, tid og ressourcer for både myndighederne og virksomhed.

Ingen virksomheder er fejlfrie, men der er heldigvis forskel på fejl og konsekvenserne af dem. Og et konkret ønske er, at der i højere grad bør skeles til virksomheden som helhed og bevares fokus på fødevaresikkerhed, autentiske produkter og vildledning.

Stigende problemer med for eksempel bevidst svindel, fusk og uregistrerede virksomheder skal modsat opprioriteres, så vi ikke lader forbrugerne i stikken.

Kædekontrol er den intelligente fødevarekontrol
En af de større gevinster i det seneste forlig har været introduktionen af den såkaldte kædekontrol. Nu kan kædevirksomheder, der udstikker ens retningslinjer i deres forretningsenheder, få vurderet og kontrolleret indholdet ét sted; nemlig på hoved- og kædekontor.

Det giver mening for både myndigheder og virksomheder, at indholdet i de informationer, der sendes til flere virksomheder, kun kontrolleres og vurderes ét sted. Vi kalder det i daglig tale for den "intelligente" fødevarekontrol. Og vi har både tilmeldt vores kæder og er aktive tilhængere af denne.

I denne proces har Fødevarestyrelsen inviteret til åben dialog, hvilket vi er ovenud tilfredse med – for resultaterne bliver ganske enkelt meget bedre, når der opnås en gensidig forståelse for problematikker og løsningsmodeller.

Når vi skal kigge fremad, må det først og fremmest være væsentligt, at ressourcerne – både hos myndigheder og virksomheder – anvendes optimalt. Vi støtter opklaring og forebyggelse af svindlere og forventer, at vores myndigheder har redskaberne til at straffe dem, som gør snyd og svindel til en levevej.

Netop den sondring er vigtig. For vi kan som sagt alle lave fejl. Men selv meget små fejl bliver i dag fremhævet, og i bødekataloget skelnes ikke mellem hændeligt uheld eller en overlagt handling med økonomisk gevinst for øje.

Plads til god dialog
I Danmark oplever vi, med et forsigtigt bud, verdens højeste antal tilbagekaldelser. Der er eksempler på detailvirksomheder, der flere hundrede gange om året må trække varer tilbage med eksempelvis et stort madspild til følge. I langt de fleste tilfælde sker tilbagekaldelserne – heldigvis – ikke som følge af, at varerne reelt er farlige.

Selv om opmærksomme og kompetente virksomheder gør deres bedste, kan det ikke undgås 100 procent, at der sker menneskelige fejl. Den nuværende nultolerance betyder dog, at der næsten per automatik udløses bøder, hvis en virksomhed laver én fejl i forhold til for eksempel tilbagekaldelser.

Bødestørrelserne, som ikke nødvendigvis står mål med proportionaliteten, svækker efter vores bedste vurdering retfærdighedsopfattelsen. Særligt når det kan bevises, at fejlen på ingen måde har været en gevinst for virksomheden – hverken økonomisk eller praktisk.

Der bør være plads til den gode dialog, men også tillid til, at de fleste virksomheder gør deres yderste for at imødekomme alle krav. Og i de allerfleste tilfælde lykkedes med det.

Fødevareforlig 4 danner rammen om mange initiativer, men vi ønsker en særlig plads til prioritering af fejl, proportionalitet og dialogform i fødevarekontrollen. Sådan hjælper vi, efter vores overbevisning, allerbedst forbrugerne.

Forrige artikel Danva: Politikere – tag jeres ansvar for danskernes drikkevand alvorligt Danva: Politikere – tag jeres ansvar for danskernes drikkevand alvorligt Næste artikel Dansk Erhverv: Nyt fødevareforlig skal kigge ud i verden Dansk Erhverv: Nyt fødevareforlig skal kigge ud i verden