FødevareDanmark: Tilbagekaldelser af fødevarer risikerer at blive tom luft

DEBAT: Alene i marts måned i år tilbagekaldte Fødevarestyrelsen 21 fødevarer. Et tegn på, at myndighederne reagerer ens, uanset om der er tale om metalspåner eller mug i produkterne, og det risikerer at underminere forbrugernes vagtsomhed over for tilbagekaldelserne, mener Torsten Buhl.

Af Torsten Buhl
Administrerende direktør i FødevareDanmark

Det var en skandale af de større, da italienske vinbønder i 1986 blandede deres vin op med træsprit og solgte den til blandt andet danske Irma. Hensigten var at hæve alkoholprocenten, men resultatet var 23 dødsfald, og mange flere blev syge og blinde. De fleste af de ramte var tyskere eller franskmænd. Om nogen dansker kom noget til, erindrer jeg ikke, men hvis ikke kan det meget vel skyldes den meget hurtige og effektive tilbagekaldelse, som både levnedsmiddelkontrollen og Irma selv foretog.

Det er jo nemlig noget, vi kan i Danmark: Kalde fødevarer tilbage. Det er en væsentlig grund til, at vi som forbrugere ikke behøver at være nervøse, når vi køber mad. Ved den mindste mistanke går alarmerne i gang, og pressen er flink til at kolportere.

Således går der næppe en dag, uden at en eller anden fødevare – og fødevareproducent – kommer i avisen, fordi der er mistanke om, at der kan være noget galt. Alene i marts måned i år kunne Fødevarestyrelsen rapportere om 21 påbudte tilbagekaldelser.

Selv om der naturligvis er periodemæssige udsving, er der tale om en betydelig stigning i antallet af tilbagekaldelser over de senere dekader. Eksempelvis var der i 2007 126 tilbagekaldelser. I 2018 bliver tallet formentlig omkring det tredobbelte.

Er fødevarerne blevet farligere?
Tendensen rejser navnlig to spørgsmål: Er fødevarerne over årene blevet så meget farligere, som kurven antyder? Og kan man ikke råbe vagt i gevær så ofte, at ingen efterhånden tager notits af det – med det resultat, at ingen reagerer, når der virkelig er fare på færde?

Af de 21 tilbagekaldelser i marts skyldtes kun et fåtal virus og bakterier. Adskillige handlede om, at der ikke var foretaget korrekt deklarering af især allergener, og atter andre om fund af mug og skimmel. Nogle handlede om risiko for metalspåner og glasskår i produkterne.

Det er alt sammen noget farligt noget, som der isoleret set er god grund til at reagere på. Men det er jo ikke lige farligt alt sammen. Alligevel reagerer myndighederne ens, uanset om der er tale om fund af mug i et brød med hvidløg eller om dødsensfarlig træsprit i vinen.

Farlig, farligere, farligst
Det er nok ikke rigtigt at konkludere, at vi bør være mere tolerante over for fødevarer og deklareringer, som ikke lever op til reglerne. Men af hensyn til forbrugerne bør man måske foretage en risikovurdering og opdele alarmerne i ”farlig, farligere og farligst”? Det er jo tosset at have et varslingssystem, som i sig selv afstedkommer, at ingen tager notits af det.

Og så kunne man måske også med fordel være en lille smule mere forsigtig med at påbyde tilbagekaldelser. Det er en meget omfattende og belastende procedure at kalde varer tilbage, så man kunne overveje, om der ikke skal lidt mere til end en svag mistanke.

For nylig pålagde Fødevarestyrelsen at iværksætte proceduren på baggrund af en usikker analyse fra en egenkontrol. Dagen efter kunne mistanken afkræftes, men skaden var sket. Pressen skrev vidt og bredt om tilbagekaldelsen, men meget lidt om, at den var ophævet.

Og jo da: Producenterne kan med fordel også være mere forsigtige. For eksempel er det mig aldeles ubegribeligt, at det efterhånden er blevet helt almindeligt, at man kan risikere at finde glasskår og metalspåner i fødevarer.

Forrige artikel Frej: Sådan får vi trygge forbrugere Frej: Sådan får vi trygge forbrugere Næste artikel DI: Danske fødevareløsninger kan være nøglen i kampen mod overvægt DI: Danske fødevareløsninger kan være nøglen i kampen mod overvægt
Ellemann: Kom gerne med forslag til miljøtilsyn med havbrug

Ellemann: Kom gerne med forslag til miljøtilsyn med havbrug

MILJØTILSYN: Havbrug skal som udgangspunkt stilles som andre typer forurenende virksomheder, mener miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), men drøfter gerne gode forslag til et ændret miljøtilsyn, skriver han i et folketingssvar.