"Vi venter på Venstre". Sådan lyder ekkoet, når jeg forsøger at lytte mig til status på landbrugsforhandlingerne.

Sandheden er nok, at en række partier aldrig har haft vanskeligere ved at afstikke en klar kurs for landbrugets fremtid. At være handlingslammet i en tid, hvor der er brug for store ændringer, er kritisk. 

Danmark er et dejligt land (læs: landbrugsland). Men er det så dejligt? Det er på tide, at vi får gjort op med forestillingen om, hvad landbruget skal leve af.

Vi skal have fokus på sund forretning og grøn omstilling. Vi kan nemlig sagtens begge dele. Det passer perfekt til danskernes og vores fødevareminister Rasmus Prehns (S) ønske om en fremtid, hvor Danmark er et land i verdensklasse inden for plantebaserede fødevarer.  

Investeringer tredoblet
Potentialet for plantebaserede fødevarer er enormt.

Investeringerne i grønne fødevareselskaber er det seneste år tredoblet til omkring 18 milliarder. Og om seks år ventes markedet for plantebaserede fødevare i Vesteuropa at udgøre en værdi på 460 milliarder kroner og 870 milliarder to år senere.  

Både af hensyn til økonomi og klima har alle en interesse i at producere fødevarer frem for foder. Hvorfor skal vi i fødevareindustrien importere råvarer? 

Christian Munk
Direktør, Dragsbæk

 
Alligevel går 80 procent af den danske landbrugsjord til at lave foder på. Kun ti procent af jorden bliver dyrket til menneskeføde. I fødevareindustrien har vi brug for gode danske råvarer til at producere plantebaserede fødevarer til danskerne og resten af verden, og dansk landbrug har brug for flere penge i kassen.  

Alligevel er det "dem og os". Det skal ændres. Først til skrønerne. Nej, dansk landbrug er desværre ikke fremtidssikret. Nej, vi har ikke det mest bæredygtige landbrug. Nej, vi har ikke et landbrug, der er en god forretning. Dansk landbrug er forgældet med cirka 230 milliarder.

I Danmark kommer 150 procent af landmandens driftsresultat fra EU-tilskud, mens tallet i Holland er 60 procent. Vi kan lære meget af Holland, som både er dygtige til at dyrke afgrøder til menneskeføde og tjene penge (høj afregningspris). 

Ny succeshistorie
Vi kan også lære af en dansk succeshistorie.

Økologien, som blev understøttet med milliarder af kroner i investeringer. I dag er Danmark globalt set førende inden for økologi. Dengang var der vilje til at tænke i fremtiden.

Vi kan lave "en økologi" mere. Denne gang med plantebaserede fødevarer – baseret på danske afgrøder. Markedet er næsten umætteligt, mens efterspørgslen efter traditionelle animalske fødevarer stagnerer og har udsigt til et fald ifølge det internationalt anerkendte konsulenthus Boston Consulting Groups rapport, 'Food for Thought'. 

Både af hensyn til økonomi og klima har alle en interesse i at producere fødevarer frem for foder. Hvorfor skal vi i fødevareindustrien importere råvarer? 

I dag får landmanden 1,20 kroner per kilo til rapskager, som bruges til foder. Var det ikke sjovere at få fem kroner per kilo for raps til menneskemad? 

Hvordan kommer vi i gang? 
Der er brug for faste målsætninger for rejsen fra foder til menneskeføde.

Der skal nedsættes ekspertgrupper, som skal komme med anbefalinger til dyrkning, afsætning og eksport, uddannelse forskning samt regulering og lovgivning. 

Problemet ligger ikke hos den enkelte landmand, som gerne vil tjene penge. Der er brug for at understøtte udviklingen. Og der er mange håndtag at trække i. Eksempelvis med hjælp med tilskud til bønder, der vil braklægge eller dyrke afgrøder til fødevarer plus præmier for at mindske klimabelastningen.

Og så skal der forskes i fremtiden frem for fortiden: I dag forsker Danmark i at få køerne til at prutte og bøvse mindre. Politikerne er grønne i hovederne af kvælstof. Vi tror ikke på flere lapper på nogle grundlæggende problemer.

I stedet må vi forholde os til, at vi har for mange landbrugsdyr. Fremover skal planter til mennesker være en del af landbrugskulturen.

Det bliver det nye "smør og bacon". Fremtiden kan sagtens være en særdeles god forretning – både for landbruget, den grønne fødevareindustri og den grønne omstilling. Men Danmark har travlt.