Har soja en fremtid i dansk landbrug?

Sojaplanten har en helt central rolle som ingrediens i den danske fødevareproduktion, eksempelvis til brug i foder i den animalske produktion. Og sådan har det faktisk været i rigtig mange år.

Soja har en særlig god egenskab i forhold til at tilføre foderet proteiner, som sikrer, at landbrugsdyr får den rette ernæring. Meget få andre ingredienser har kunnet være så effektive som soja i fødevareproduktionen, da sojaens sammensætning af de såkaldte aminosyrer er tæt på ideel.

Soja har til gengæld også givet anledning til en politisk debat herhjemme. Den yderste politiske venstrefløj har ved flere lejligheder gået i kødet på landbruget med kritik af importen af soja, som primært kommer fra Sydamerika og Kina.

Kritikken går særligt på skovrydning og inddragelse af sårbare naturområder med skadelig virkning på biodiversitet og klima.

Som reaktion på kritikken har det danske fødevareerhverv stillet store krav til, at soja produceres under ansvarlige forhold. I snart ti år er sojaleverandørerne blandt andet blevet mødt med krav fra de danske fødevarevirksomheder om at undgå børnearbejde, undertrykkelse, diskrimination af arbejdstagere og afskovning.

I Danmark kunne man fristes til at tro, at importeret soja reelt snart er fortid i dansk landbrug. For landbruget er under pres for at levere konkrete klimaløsninger 

Martin Gregers Arnoldus

I 2020 skærpede det danske fødevareerhverv sin politik om ansvarlighed inden for området ved i en 2025-plan at kræve, at sojaen ikke må leveres fra områder, hvor der er ryddet skov for at dyrke sojaen samt en målsætning om en uafhængig vertificering af den ansvarlige produktion.

Politikken skal i øvrigt leve op til den europæiske foderindustri - FEFAC's retningslinjer for ansvarlig soja.

DLG er en af de fødevarevirksomheder, der går forrest og vil med en effektiv bæredygtighedsstrategi i år allerede nå op på hele 60 procent bæredygtigt importeret soja.

Tilbage er så diskussionen om selve klimaaftrykket ved at transportere sojaen fra den ene ende af verden til den anden. Her er dansk landbrug også fremadsynet. Flere aktører inden for fødevaresektoren i Danmark, som selv har soja som en del af sin produktion, har kastet sig over grønne proteiner – udvundet af en række planter, som findes på markerne herhjemme. Proteiner, som kan bruges i foderet til animalsk produktion.

Nogen har spot på frøbælgplanterne ært, lupin, linse og hestebønner. Sidstnævnte arbejder en række jyske erhvervsfolk med på en fabrik i Hedensted. Hestebønnen trives godt i det europæiske klima og er velegnet både til menneske- og dyrefoder.

Flere virksomheder har set et stort potentiale i græsprotein, da græs har en positiv aminosyresammensætning.