Med CO2-afgiften får "traktor-Troels" brug for al sin goodwill hos landmændene

Forholdet mellem de politiske partier og store interesseorganisationer har altså været i et gevaldigt opbrud, hvor partierne alle vil fremstå som folkepartier uden særinteresser.

Med to jyder i spidsen har partiet bragt sig i en ganske gunstig position i forhold til på én gang at indgå kompromisser i regeringssamarbejdet og samtidig udfordre baglandet.

John Wagner

Og hvor såvel erhvervsorganisationer som fagbevægelse vil udøve indflydelse på alle partier – ikke mindst de til enhver tid regeringsbærende. Og hvor undtagelsen efterhånden kun ses på de kontoudtog, der afslører interesseorganisationernes bidrag til partiernes valgkampe.

Her og nu kan Jan E. Jørgensen så tilføje en paragraf til sin lov om Venstres unikke interesse for landbrugets ve og vel: Hvis Venstre skal sluge politiske "kameler" – specielt i forhold landbrugets interesser – kræver det jyder med rod i landbruget som partiledelse.

Uanset at udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen tilbage i 1980'erne malkede en ko for at nedtone sit image som akademiker fra hovedstaden, var det langt lettere for efterfølgeren som partiformand, Anders Fogh Rasmussen, at udfordre partiets store bagland, for han havde nemlig på alle måder rod i jysk muld.

Det kommer også til at gælde Venstres nye ledelse (efter landsmødet i den kommende weekend).

Med to jyder i spidsen – Troels Lund Poulsen, som har en Instagram-profil ved navn traktortroels, og Stephanie Lose, som har været formand for Region Syddanmark siden 2015 og er bosiddende i Esbjerg – har partiet bragt sig i en ganske gunstig position i forhold til på én gang at indgå kompromisser i regeringssamarbejdet og samtidig udfordre baglandet.

For Lund og Lose får lang line og vil som udgangspunkt ikke blive mistænkt for at svigte landbruget og det jyske bagland.

Fænomenet er kendt fra flere andre partier: Den konservative Hans Engell kunne indgå en finanslovsaftale med Socialdemokratiet (til stor fortrydelse for Venstre), fordi han aldrig i sit eget bagland var mistænkt for at være skabssocialdemokrat.

SF's Holger K. Nielsen kunne med sit udgangspunkt som særdeles kritisk over for EU-samarbejdet (Holger og konen siger nej til Unionen) tilslutte sig Poul Nyrup Rasmussens "nationale kompromis".

Venstre har med historisk dårlige meningsmålinger formentlig mindre at tabe og mere at vinde ved at se de klima- og miljøpolitiske udfordringer i øjnene – også for landbruget.

John Wagner

Og Mette Frederiksen har uden stort ståhej kunnet invitere Venstre og Moderaterne ind i en bred regering, fordi hun i baglandet har årtiers goodwill som "arbejderist" at tære på.

Landbruget må altså "forholde os til den politiske virkelighed", som formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, udtrykte det på organisationens delegeretmøde i Herning i sidste uge.

Og virkeligheden er, at Venstre og Moderaterne allerede i regeringsgrundlaget har sagt ja til en CO2-afgift på landbruget – og at der hverken i landbruget som helhed eller i de øvrige borgerlige partier er en enig indædt modstand.

Selvfølgelig er det såkaldte Bæredygtigt Landbrug imod en CO2-afgift, som de har været og er modstandere af de fleste statslige tiltag på klima- og miljøområdet. Men Økologisk Landsforening er tilhænger af en CO2-afgift, og mere end det, for at sikre den nødvendige omlægning af dansk landbrug, så man lever op til klimareduktionsmålene.

Den klart største organisation, Landbrug & Fødevarer, satser om ikke andet på, at Venstre som regeringsparti kan tilkæmpe landbruget kompensationer, som den slags hedder.

Landbrugets tre organisationer er altså præcis lige så splittet, som "det forenede Venstre" er med det gamle parti i regering, dets tidligere formand i regering (og tilhænger af en CO2-afgift) og tidligere næstformand i opposition og på landbrugspolitisk linje med Bæredygtigt Landbrug.

Splittelsen kommer også til udtryk i resterne af "blå blok", hvor reaktionerne på delegeretmødet i Landbrug & Fødevarer ikke efterlader tvivl.

På den ene side sagde Danmarksdemokraternes Inger Støjberg på sit landsmøde i weekenden, at en CO2-afgift på landbruget ikke kun er et angreb på landbruget, men på hele livet i landdistrikterne.

På den anden side skrev den konservative Mona Juul på X: "Nej, Inger. En CO2-afgift på landbruget er ikke et angreb på hverken landmænd eller landdistrikterne. Men det er forsømmelse af naturen og kommende generationer at ignorere behovet for at omstille dansk fødevareproduktion. Kompenseret og balanceret."

Således hygger man sig i det borgerlige Danmark og dansk landbrug. Kampen om at være landbrugspolitisk ansvarlige – både i forhold til klima/miljø og beskæftigelse/eksport – er formentlig kun lige begyndt.

Men det ændrer ikke ved, at Venstre i den kommende weekend får en fritidslandmand som formand, hvis første opgave bliver at rekonstruere Venstres regeringsdeltagelse og derpå – uanset hvad man måtte mene i det jyske bagland – efterleve regeringsgrundlagets ord om CO2-afgift.

Troels Lund Poulsen får brug for al sin goodwill – og måske også en del af Stephanie Loses – når Venstres folketingsgruppe skal tage stilling til detaljerne. Fra først til sidst, når det handler om landbrug.

Men glem ikke, at Venstres kommende formand har været medforfatter til en bog med titlen "Tid til forandring – et opgør med politisk vanetænkning".

Og glem ikke, at Venstre med de i øjeblikket historisk dårlige meningsmålinger formentlig har mindre at tabe og mere at vinde ved at se de klima- og miljøpolitiske udfordringer i øjnene – også for landbruget – og overlade skyklapperne til "Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg", som partiet klart til højre for Venstre så sigende hed ved seneste folketingsvalg.