Københavns Madhus: Måltidet skal være omdrejningspunkt for børns udvikling, trivsel og dannelse

DEBAT: Skolemad er mere end bare ernæring. Det fælles måltid kan lære børnene basal dannelse, gode manerer og medmenneskelighed, men det kræver, at skolerne sætter de nødvendige rammer for spisesituationen, skriver Kenneth Højgaard.

Af Kenneth Højgaard
Konstitueret direktør, Københavns Madhus

For ikke så længe siden rendte jeg ind i en lærer fra Egelundskolen i Albertslund. Vi kender hinanden, fordi Københavns Madhus for nogle år siden hjalp skolen med et skolemadspilotprojekt.

Læreren fortalte mig, at en gammel elev havde takket hende og skolen for at have givet ham helt basal opdragelse gennem skolens fælles måltider. Som voksen var han blevet klar over, at de grundlæggende vaner, der blev dannet her, havde fået stor betydning for de sociale kompetencer, som han nu brugte både i sit private liv og karriere. Han kom fra et hjem uden de store midler og var nu blevet områdechef i Coop.

Den anekdote gjorde mig gennemglad, for det er netop ambitionen, når vi hos Københavns Madhus arbejder med mad og måltider i de offentlige køkkener.

Fremtidens børn
På DenOffentlige.dk har Anne Skare Nielsen, der er fremtidsforsker i Future Navigator, skrevet et indlæg om, hvilke ti egenskaber hun mener, fremtidens børn ikke kan undvære. Hun sætter blandt andet værdien af at kunne indgå i sunde relationer med mennesker, vi ikke nødvendigvis er enige med, øverst på den liste. Og her er folkeskolen en oplagt kravlegård.

Hun peger også på dyb social intelligens som en uundværlig egenskab i fremtiden. Hun mener, at man vil komme langt med gode manerer og medmenneskelighed.

Også forfatter og lærer Per Schultz Jørgensen mener, at folkeskolens rammer skal være med til at lære børn og unge at tage ansvar for sig selv og det fællesskab, man indgår i.

Selv i formålsbeskrivelsen for folkeskolen står der i §1, at folkeskolen skal ”give eleverne kundskaber og færdigheder, der: […] fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.”

Måltider med mening
Midt i læringsmål og nationale test skal vi huske dannelsen. Størstedelen af de lærere, jeg møder, udtrykker ønske om at skabe hele mennesker gennem deres arbejde, men de mangler redskaber og tiden til det, fordi deres undervisning går op i læringsmål.

Da børnemadsloven blev indført i 2010 (og som i syv dage var obligatorisk), var der stor modstand, fordi lærerne følte, at det tog tid fra det pædagogiske arbejde.

Men når Københavns Madhus kommer ud og møder lærere og pædagoger, oplever vi, at de får øjnene op for de enorme muligheder, der er i at bringe det pædagogiske arbejde ind i måltidet. Måltidet er nemlig et oplagt rum for dannelse. Det sker hver dag, der er kontinuitet, og det er ikke bare noget, vi gør en gang om året i en temauge.

Skolemad – uanset om det er mad, der bliver serveret på skolen, eller det er madpakker – er mere end blot dét at indtage mad, få den rette næring og dermed kunne klare sig igennem dagen. Vi skal se på måltidet og hele den situation, der opstår, når børn og voksne sidder sammen og spiser.

Et måltid er en social sammenhæng, hvor børn lærer alt fra tolerance og dét at kunne vente på ens tur til at tage fra fadet; til at tale ordentligt til hinanden og holde fokus.

Rammerne for spisefrikvarteret
Vi kan også gennem måltidet i fællesskab tale om den mad, der bliver serveret, hvilke traditioner hver enkelt familie har for maden og skabe nysgerrighed for nye råvarer. Men det kræver, at skolerne sætter rammerne for, at spisefrikvarteret bliver noget andet og mere end ti minutter over en madpakke i et undervisningslokale.

Jeg har sågar historier om elever, der spiser i mørke foran en video fra Youtube, for så er der stilhed og ro. Der er der ikke meget samvær over. Og det går decideret imod ét af rådene fra overlæge Jens-Christian Holm, manden bag den meget roste Holbæk-model for, hvordan overvægtige børn kan tabe sig. Hans forskning viser nemlig, at det er vigtigt at slukke for alle skærme, mens man spiser, så fokus er på måltidet. Så er det lidt paradoksalt, hvis børnene lærer det stik modsatte i folkeskolen.

Hvis folkeskolen skal leve op til sit formål om at ruste børn og unge til deres fremtidige liv, så vil det i min optik være helt oplagt at bruge måltidet som omdrejningspunkt for udvikling, trivsel og dannelse. 

Forrige artikel L&F: Danskernes mad skal på den politiske dagsorden L&F: Danskernes mad skal på den politiske dagsorden Næste artikel Hjerteforeningen: Forpligt industrien til at tage ansvar for danskernes sundhed Hjerteforeningen: Forpligt industrien til at tage ansvar for danskernes sundhed
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.