S er ”store tilhængere” af skolemad, men er ikke klar til at gøre det obligatorisk

Landbrugslobbyister med Top Gun-solbriller

Debatten var arrangeret af Madkulturen, Kost og Ernæringsforbundet og Landbrug & Fødevarer og fandt sted på en solrig dag ved Engestofte Gods på Lolland, der traditionen tro danner rammerne om Madens Folkemøde.

Her havde arrangørerne sørget for folkemøde-stemning i luften, fadøl i hanerne og klogeligt hentet sultne skoleklasser og nysgerrige pensionister ind fra lokalområdet for at skabe lidt diversitet i den overvældende mængde af madprofessionelle kontormennesker blandt publikum.

Alle så de ud til at ud til at nyde en dag i det fri med smagsprøver, bælgfrugts-talks og fjollede debat-formater, og alle forstod de at fremstå troværdige; fra landbrugslobbyen i deres strøgne skjorter, tætsiddende blå jeans, ”gode sko” og Top Gun-solbriller til økologerne i sandaler og repræsentanterne fra de grønne tænketanke og ngo’er, der sørgede for at blive set, mens de tog for sig af de plantebaserede måltider ved frokosttid.

På scenen under skolemadsdebatten havde Ida Auken blandt andre selskab af Ghita Parry fra Kost og Ernæringsforbundet og professor i sundhedsfremme og forebyggelse Ulla Toft.

Parry argumenterede ivrigt for kravet om skolemad med argumentet om, at børnene både ville blive ”højere, klogere og sundere”, mens Ulla Toft slog fast, at ”kosten er en faktor, der fylder alt for lidt i samfundsdebatten om folkesundhed”.

Okay, Mette Blomsterberg synes, det er sjovt at lave madpakker. Jeg gad også gerne spise dine madpakker, Mette.

Ida Auken (S)
Fødevareordfører

Moderator var Madkulturens direktør, Judith Kyst, der motiveret af tal på, at tre ud af fire børn i Danmark er sultne i løbet af en skoledag, ihærdigt forsøgte at få den socialdemokratiske ordfører med på idéen om en obligatorisk ordning.

Mette Blomsterbergs madpakker

Argumenterne for skolemaden var Ida Auken da også helt med på.

Måltiderne er ”fællesskabsskabende”, lød det fra fødevareordføreren, der foruden de mest åbenlyse sundheds- og klimapotentialer også så en mulighed for at styrke fremtidige generationers madfærdigheder.

”Jeg kunne godt tænke mig, at børnene kunne være med til at lave maden, fordi jeg er bange for, at det er nogle færdigheder, vi er ved at miste. Vi taler meget om flere bælgfrugter, men det er jo en kunstart at tilberede dem og få dem til at smage godt. Det kræver, at man kender maden, og når man er med til at lave den, kan det lynhurtigt også blive livretten,” sagde Ida Auken fra scenen.

Som mor til to børn prøvede S-politikeren desuden at argumentere foran publikum med et nyt – og måske lidt mere nært – argument for skolemaden:

”Ville det ikke bare som forælder være lækkert at slippe for de der madpakker? Selvom man virkelig tager sig sammen, er det bare ikke særlig sjovt…”

”Jo, det er!” blev der med samme råbt et sted fra stolerækkerne, hvor ingen ringere end en storgrinende Mette Blomsterberg altså følte sig kaldet til at afbryde og deltage i debatten.

Det fik latteren frem hos publikum, inden Ida Auken så svarede igen med flere grin til følge:

”Okay, Mette Blomsterberg synes, det er sjovt at lave madpakker. Jeg gad også gerne spise dine madpakker, Mette. Min mor hedder Magrete Auken, så jeg fik altså sådan nogle helt flade leverpostejsmadder, som min far havde lavet og lagt i fryseren, når hun var væk.”

Kobling til trivsel

Hvis der en dag skal findes penge til fast skolemad, kræver det ifølge Auken, at der først høstes gode erfaringer fra forsøgsordninger, og at der kommer en bred ”samfundsforståelse” af kostens betydning.

”Mad er ikke en særlig stor dagsorden lige nu, og det er det faktisk ikke hos danskerne helt generelt, det er jeg ked af at sige. Min hjerne kan godt sige til mig, at det her er vigtigt, men hvis jeg skal brænde så meget, at jeg skal stå foran Nicolai Wammens dør hver dag og bede om penge til skolemad, skal samfundet brænde lige så meget for at få det,” sagde Auken under debatten.

Jeg tror, at der kan skabes mere fokus på det, hvis man fremhæver det som et af svarene på trivselskrisen på samme måde, som vi taler om skærme og søvn.

Ida Auken (S)
Fødevareordfører

Selv foreslog hun at koble maddagssordenen mere tæt med trivselskrisen og uligheds-debatten, der i højere grad er på den politiske radar.

”Der skal bankes på mange døre for at løfte forståelsen af, hvor vigtig mad er for trivsel, fællesskaber og lighed. Og jeg tror, at der kan skabes mere fokus på det, hvis man fremhæver det som et af svarene på trivselskrisen på samme måde, som vi taler om skærme og søvn,” sagde Ida Auken.

Altinget fangede efterfølgende ordføreren til par opfølgende spørgsmål om det.

I har som politikere jo også magt til at sætte ting på dagsordenen. Har I selv planer i Socialdemokratiet om at gøre noget for at løfte skolemadens potentialer op på dagsordenen?

”Spørg mig om det om et par måneder. Jeg deltog også i debatten i dag for at blive klogere på potentialerne i det, fordi det åbenlyst kan have mange forskellige positive effekter.”

Men hvad kunne I gøre for at sætte det på dagsordenen?

”I kommunerne er der jo allerede i dag mulighed for at lade sig inspirere af blandt andre Københavns Kommune og Odense Kommune, der har indført skolemadsordninger.”

Og hvad med jer på Christiansborg og dig som fødevareordfører?

”Man kan selvfølgelig overveje, om det er muligt at sætte gang i nogle initiativer, men i virkeligheden kan det også nemt blive lidt småt og projekt-agtigt. Så jeg vil nok nærmere sige, at jeg efter debatten i dag vil bidrage til, at når vi taler om børn og unges trivsel, skal vi huske at få maden med ind i den diskussion. På den måde kan vi hjælpe med at få det på dagsordenen,” sagde Ida Auken.

Madens Folkemøde løber til og med lørdag. Det er fjerde gang, det afholdes, og der ventes at komme op mod 10.000 besøgende i løbet af de to dage.