S: Folketinget skal ikke stille krav om skolemad

Af Annette Lind (S)
Undervisningsordfører

Sund kost er en forudsætning for god indlæring for elever i folkeskolen. Dermed er skolemad et redskab, som vi skal overveje at tage noget mere i brug. Ikke kun for at sikre indlæring, men også for at sikre, at alle børn får en sund og nærende kost.

Erfaringer viser, at et godt og sundt måltid mad midt på dagen forbedrer elevers indlæring. Det husker jeg også fra min egen tid som lærer. Ydermere er en sund kost med til at sikre, at vores børn i folkeskolen ikke udvikler livstilssygdomme – et problem, der er stadigt stigende.

Det er desværre ikke alle elever, der får ordentlig mad, så de kan klare sig igennem hele skoledagen. Alt for mange får en usund kost, der blot sløver dem. Og desværre ser vi også, at en del børn slet ikke får madpakke med.

Derfor mener jeg, at vi skal arbejde på muligheden for, at kommunerne kan give alle elever mulighed for at få skolemad. Sundt og billigt. Det er nødvendigt, at alle børn har mulighed for at få et måltid mad – også hvis deres forældre ikke kan løfte det ansvar.

Jeg synes dog ikke, at det er et krav, vi som folketingspolitikere fra Christiansborg skal stille. Det vil føre til unødigt bureaukrati – det har vi ikke brug for.

Det ville komme til at betyde betragtelige omprioriteringer i folkeskolen at gennemføre skolemad på alle danske folkeskoler. For mig er der større udfordringer, som skal tages op først.

Annette Lind (S)
Undervisningsordfører

Lokale løsninger
Jeg vil i stedet opfordre kommunerne og de enkelte skoler til at finde lokale løsninger, der fungerer på de enkelte skoler. Jeg har tiltro til, at de enkelte institutioner kan finde de bedste løsninger. Flere kommuner har i dag velfungerende madordninger, som andre kan lære af eller finde inspiration ved.

Situationen er dog desværre i dag således, at der ikke er økonomi til at give alle skoler tilskud til skolemad. Beregninger viser, at det kan komme til at koste flere milliarder kroner. Derfor vil kommunerne være nødt til at nedprioritere andre aktiviteter og kvaliteten i undervisningen for at få råd til skolemad. Det synes jeg ikke er en holdbar løsning.

I stedet for vil jeg opfordre landets kommuner til at iværksætte en undersøgelse af, hvorvidt man kan indføre madordninger på daginstitutionerne, som man blandt andet har gjort i København med stor succes.

Større udfordringer
De seneste år har vi sat større fokus på kost og bevægelse i folkeskolen – netop for at sikre bedre indlæring. Vi har med de nye rammer for folkeskolen sikret, at eleverne får mere bevægelse i undervisningen. Det har blandt andet medført, at eleverne har minimum 45 minutters bevægelse om dagen. Bevægelse er blevet en integreret del af de almindelige fag, således at krop og hoved hele tiden bliver stimuleret.

I Socialdemokratiet ønsker vi yderligere fokus på kost og bevægelse. Derfor har vi foreslået et øget fokus på de praksisnære fag og en mere anvendelsesorienteret undervisning. Det gælder også madkundskab.

Med en mere praksisfaglig undervisning skal eleverne også selv lære at lave sund kost og lære om mad i hjemmet. Dette indebærer selvfølgelig også et stort forældreansvar.

Jeg mener altså, at skolemad er en god idé. Det sikrer eleverne i folkeskolen energi, øget indlæring og forebygger livstilssygdomme.

Jeg må dog også sige, at det ville komme til at betyde betragtelige omprioriteringer i folkeskolen at gennemføre skolemad på alle danske folkeskoler. For mig er der større udfordringer, som skal tages op først.