Hvad skal vi med skolemad: Politisk uenighed om svin, ansvar og økologi

DEBAT: Altingets debat om skolemad har sat gang i politisk debat om alt fra svinekød, økologi, regulering og finansiering. Også elever, forældre og forskere har budt ind med deres bud på, hvad vi egentlig skal med skolemad. Du får overblikket her.

Over de seneste uger har Altinget: fødevarer sat fokus på skolemad i en debat, der har engageret politikere, elever, forældre og eksperter.

Vi har spurgt et panel af debattører: Hvad skal vi med skolemad?

Alle er de enige om, at danske børn skal have de bedste forudsætninger for en god skolegang. Men blandt debattørerne har der været adskillige bud på, hvilken rolle skolemaden spiller deri, og hvordan en madordning i givet fald skal udformes og administreres.

Indlæring, sundhed, madkultur og -dannelse er alt sammen blevet nævnt som argumenter for at indføre skolemad på landets skoler, mens der har været udbredt uenighed om, hvem der har ansvaret for børnenes mad i skoletiden, og ikke mindst hvad der skal serveres.

Svin i skolen?
Sideløbende med Altingets skolemadsdebat har Dansk Folkeparti meldt ud, at danske skoler bør tvinges ved lov til at servere svinekød.

”De madtraditioner, som vi har haft i århundreder, skal fastholdes - også selvom der er kommet mennesker her til landet, der ikke har lyst til at spise svinekød,” udtalte Kenneth Kristensen Berth (DF) til Altinget.

Det fik Alternativet til at svare igen, at politikerne ikke bør bestemme, hvad skolerne serverer for børnene. Få dage senere fremsatte partiet i København dog forslag om, at alle hovedstadskommunens institutioner, heriblandt folkeskoler, skal tilbyde et 100 procent plantebaseret måltidstilbud.

“Hvis der er noget, vi mener, er nødvendigt for at fremme den grønne omstilling, mener vi faktisk, at det trumfer antireguleringshensynet,” forklarede Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier. 

Det skrev de på Altinget:
Dansk Folkepartis forslag fik også ungdommen på banen. Nærmere bestemt den Konservative Ungdom, hvis formand, Anders Storgaard, der i et indlæg på Altinget skrev:

”Hvis dette land vitterligt kun bliver holdt sammen af stegt flæsk og persillesovs, så er jeg som konservativ først for alvor bekymret for nationens overlevelse.”

Svinekød-forslaget og den konservative kritik kom kun få uger efter, at Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl og Alex Ahrendtsen skrev:

”Det gavner børnene resten af livet at få et sundt forhold til deres kost og fødevarer. […] Derfor er det oplagt, at et dansk skolekøkken også serverer gode, danske retter, og kødet skal selvfølgelig ikke være halalslagtet.”

Skolemadsdebatten fik også Socialdemokratiet på banen. Partiets undervisningsordfører, Annette Lind, meldte ud, at hun – i modsætning til DF’s senere udmelding – ikke mener, Folketinget bør indføre krav om skolemad:

”Det ville komme til at betyde betragtelige omprioriteringer i folkeskolen at gennemføre skolemad på alle danske folkeskoler. For mig er der større udfordringer, som skal tages op først,” skrev hun.

Annette Lind opfordrede i stedet kommunerne til at undersøge muligheden for at indføre madordninger, som man har gjort i Københavns Kommune.

Det samme gjorde Radikales Marianne Jelved få uger senere, da hun skrev:

”En økologisk madordning [koster] en del penge, som staten ikke har mulighed for at finansiere på nuværende tidspunkt. Derfor kan man også forestille sig, at skolebestyrelserne rejser dette emne til debat på skolen og dernæst i kommunen.”

Hos SF vil man derimod gerne poste penge i skolemaden. Gruppeformand og undervisningsordfører Jacob Mark var i sin tid som byrådspolitiker i Køge med til at indføre en såkaldt ”havregryns-pulje”, der tilførte skolerne midler til at tilbyde børnene sund morgenmad. Han skrev:

”Hvordan skolerne skal arbejde med sund kost fra morgenstunden, bestemmer de. Jeg vil bare gerne prioritere at tilføre kommunerne de tilstrækkelige ressourcer til at kunne lave sådan et tilbud.” 

Alternativet vil ligesom Radikale servere økologisk mad for skolebørnene, mens partiet i første omgang ikke ville tage stilling til, om det er kommunernes eller skolernes ansvar at sørge for frokost til skoleeleverne. Visionen gik dog endnu videre end økologien:

”Inden for de næste 20 år skal der findes skolekøkkener på alle folkeskoler i Danmark. Vi ønsker ikke blot madordninger, vi ønsker økologiske, grønne og gerne vegetariske skolekøkkener,” skrev Carolina Magdalene Maier.

Hos Konservative i Gentofte vil man dog ikke bestemme over skolemaden. Forhenværende KU-formand og nuværende byrådsmedlem i den nordsjællandske kommune, Andreas Weidinger, skrev:

”Min tilgang til skolemaden er, at jeg som lokalpolitiker skal holde nallerne væk fra, i godhedens navn, at tvinge en bestemt type mad ned i munden på børnene.”

Madpakker eller ej
Hos dem, det hele handler om, nemlig skoleeleverne, var man ikke i tvivl:

”Ansvaret for skolemaden bør ligge hos kommunerne og ikke forældrene. Det vil nemlig skabe mere lige vilkår for alle elever,” skrev afgående formand for Danske Skoleelever Jakob Bonde Nielsen, der ønsker sig gratis, nærende og sund mad i skolernes kantiner.

Hos Skole & Forældre vil man engagere børnene i, hvordan det kan blive hyggeligere at spise sin frokost sammen. Formand Mette With Hagensen skrev:

”Måltidet som samlingspunkt, hvor stort og småt diskuteres, og hvor fællesskabet vokser, kan både medvirke til, at flere børn får spist madpakken, fordi det er hyggeligt at spise sammen, og det kan medvirke til bedre trivsel for børnene, fordi de oplever fællesskabet og at høre til, mens vi spiser sammen.”

Den holdning deler man hos Københavns Madhus. Her ønsker man, at en ny regeringspulje støtter oprettelsen af madskoler i hele landet:

"Skolemad er ikke bare et frynsegode for middelklasse-familier, der ikke gider smøre madpakker," skrev konstitueret direktør Kenneth Højgaard, der vil inddrage måltidet i undervisningen.

Madpakkerne var også i fokus hos forsker Dorte Ruge, der kaldte dem ude af trit med skolelivet anno 2018. Hun skrev:

”Så længe der ikke er opbakning til et nationalt skolemadsprogram i Danmark, bør stat og kommune i stedet støtte de skoler, der vil tage medansvar for sund skolemad sammen med forældre og elever.”

Professor i børneernæring Kim Michaelsen vil dog ikke afskrive madpakkerne endnu. Han skrev:

”Hvis der ikke er ressourcer til at gennemføre en sund og spændende skolemadsordning, er det bedre at lade være. Så er madpakkerne hjemmefra bedre.”

Og endelig ville Nestlés Martin Broberg gerne være med til at gøre forældrene opmærksomme på, hvilken ”benzin” de giver børnene med til en lang skoledag:

”Man [burde] på allerførste forældremøde før skolestart få budskaber ud til forældrene om, at den mad, som børnene får med i skolen, er vigtig for deres læring, og budskaber om, hvad den mad så gerne skulle bestå af," skrev han.

Forrige artikel Røde partier vil stramme pesticid-mål Røde partier vil stramme pesticid-mål Næste artikel Støtten til biogas eksploderet på få år Støtten til biogas eksploderet på få år