Debat

Københavns Madhus: "Skolemad er ikke bare et frynsegode for middelklasse-familier, der ikke gider smøre madpakker"

DEBAT: I Københavns Kommune har man haft stor succes med skolemad, der kan være med til at løse udfordringer med social ulighed i indlæring. Ny regeringspulje på 40 millioner kroner bør derfor støtte oprettelsen af madskoler i hele landet, skriver Kenneth Højgaard.

I 2007 fik 3.300 elever skolemad på de københavnske skoler. I dag er tallet steget til 9.200 elever. På årsbasis svarer udviklingen til, at eleverne spiser cirka 5 millioner færre madpakker, end de gjorde før 2007, skriver Kenneth Højgaard.
I 2007 fik 3.300 elever skolemad på de københavnske skoler. I dag er tallet steget til 9.200 elever. På årsbasis svarer udviklingen til, at eleverne spiser cirka 5 millioner færre madpakker, end de gjorde før 2007, skriver Kenneth Højgaard.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kenneth Højgaard
Konstitueret direktør, Københavns Madhus

For et par uger siden modtog regeringen ti anbefalinger om mad, måltider og sundhed fra et advisory board bestående af en række danske madprofiler. Advisory boardet er nedsat af fem ministerier i fællesskab, og man kunne håbe, at det var et udtryk for en reel interesse i de danske måltider.

En af anbefalingerne lyder "Prioriter skolemad". Det giver i sagens natur rigtig god mening, når nu børn tilbringer en stor del af deres tid i skolen. At god, nærende mad er en af forudsætningerne for indlæring, er vist efterhånden veldokumenteret fra flere sider.

Allerede for 100 år siden bemærkede lærere, hvordan manglende mad udfordrede elevernes indlæringsmuligheder. Resultatet blev en skolemadsordning, der desværre blev afskaffet i 1983. I dag er der er intet krav om, at forældre skal kunne tilvælge en madordning i folkeskolen. Det betyder, at vi er tilbage i en situation, hvor elevernes indlæring er afhængig af forældrenes evne og overskud til madpakker.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I en rapport lavet for Vidensråd for Forebyggelse konkluderer de, at børn og unge af forældre med en kort uddannelse har en dårligere samlet kostkvalitet end børn og unge af forældre med en længere uddannelse.

Som samfund skal vi sørge for, at alle børn – uanset sociale status – har de samme forudsætninger for at lære, når de er i skole. Det får de, hvis vi genindfører en fælles madordning.

I dag er der er intet krav om, at forældre skal kunne tilvælge en madordning i folkeskolen. Det betyder, at vi er tilbage i en situation, hvor elevernes indlæring er afhængig af forældrenes evne og overskud til madpakker.

Kenneth Højgaard
Konstitueret direktør for Københavns Madhus

Samtidig kan mad og måltider også danne grundlag for indlæring. Hvorfor ikke undervise i fiskens anatomi, samtidig med at eleverne tilbereder et dejligt måltid?

Madskoler er mere end affodring
I Københavns Madhus har vi været med til at indføre skolemad på 52 ud af 59 almindelige folkeskoler i Københavns Kommune. 12 af skolerne har endda sat mad helt øverst på skoleskemaet ved, i samarbejde med os, at implementere et blivende koncept, som vi kalder madskoler.

På en madskole ser vi ikke maden som affodring. Derimod ser vi måltidet som udgangspunktet for hele skolens virke. Måltidet bliver inddraget i undervisningen, og eleverne deltager i madlavningen i forbindelse med frokosten.

På madskolerne er skolemaden ikke en skolebod, hvor eleverne kan købe pizzasnegle og oversødede yoghurter. Skolemaden er måltider lavet fra bunden af gode, økologiske råvarer, som ud over at mætte maver skaber fællesskaber og giver eleverne konkrete madfærdigheder. Det sker, når eleverne spiser den samme mad sammen, og når de får lov til at få hænderne i bolledejen.

Opbakning fra både politikere og forældre
Skolemaden i København har stor opbakning. I 2007 fik 3.300 elever skolemad på de københavnske skoler. I dag er tallet steget til 9.200 elever. På årsbasis svarer udviklingen til, at eleverne spiser cirka 5 millioner færre madpakker, end de gjorde før 2007.

Især på madskolerne oplever de en stor tilslutning til de fælles måltider – hver dag spiser cirka 66 procent af eleverne madskolens måltider. Vi har en løsning på fælles skolebespisning, der fungerer.

Kommer man fra en familie uden økonomisk overskud, kan man søge om tilskud til skolemaden. Skolemaden er ikke bare et frynsegode for middelklassefamilier, der ikke gider at smøre madpakker. Det er en samlende måltidsløsning.

Sund fornuft
Københavns Kommune har siden 2007 bevilget 118 millioner kroner direkte til etablering af skolemadsfaciliteter. Til sammenligning har regeringen afsat 40 millioner kroner til at igangsætte initiativer på baggrund af advisory boardets ti anbefalinger.

Anbefalingen om at prioritere skolemaden løser flere problemer på én gang. Vi sikrer alle elever lige forudsætninger for indlæring og giver dem kompetencer til at træffe fornuftige madvalg, så de kan sikre deres egen sundhed hele livet igennem.

Hvorfor ikke bruge de 40 millioner kroner til en pulje, som kommunerne kan søge til etablering af køkkener og spisefaciliteter på skolerne?

Vi ved, at der allerede er interesse for konceptet hos kommuner rundt om i landet. Det er sund fornuft, at vi bruger de metoder, der allerede har skabt positive resultater, til at styrke den danske skolemad.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Højgaard

Udviklingschef, Hotel- og Restaurantskolen, fhv. vicedirektør, Københavns Madhus
master in food science (København 2003)

0:000:00