DF: Sunde børn lærer bedst

Af Alex Ahrendtsen og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Henholdsvis skoleordfører og undervisningsordfører

Vi er sikkert mange, der husker de lunkne klemmer, der skulle indtages i det store frikvarter i folkeskolen. Helst hurtigt, så man kunne komme ud med kammeraterne og spille bold. I den alder tænkte man ikke så meget over signalværdien og næringsindholdet i ens madpakke.

Og så alligevel. For der var elever, der altid var lidt mere interessante at bytte madder med end andre. Deres madkasser bugnede af gode sager, og man kunne se, at der var lagt ekstra energi i dem. Måske var der endda en sød hilsen hjemmefra på den vedlagte serviet. Havde man præsenteret madkassen for én af nutidens livsstilseksperter, ville de formentlig udlede, at der både var tid, økonomisk overskud og rigeligt omsorg på hjemmefronten.

Men der var også nogle få elever, som sjældent havde mad med. Der var ikke noget at sige til, hvis de havde svært ved at holde koncentrationen i undervisningen.

For sund mad og gode måltidsoplevelser har stor betydning for børns sundhed og trivsel. Det har man heldigvis fået mere fokus på, siden vi gik i folkeskole i 1970’erne. Men dermed ikke sagt, at der ikke fortsat er store kvalitetsforskelle i elevernes frokost.

Forældrenes ansvar
Først og fremmest er det forældrenes ansvar, at deres børn får en nærende og sund frokost. Men skolen bærer også et ansvar for at skabe rammer og fællesskab omkring frokosten, så maden også bliver spist.

Først og fremmest er det forældrenes ansvar, at deres børn får en nærende og sund frokost. Men skolen bærer også et ansvar for at skabe rammer og fællesskab omkring frokosten, så maden også bliver spist.  

Jens Henrik Thulesen Dahl & Alex Ahrendtsen

I flere lande har man indført gratis mad i folkeskolen til alle elever. Eksempelvis i Finland, hvor det fungerer ligesom en personalekantine, og hvor der serveres varm mad og et glas mælk eller juice. Dermed sikrer man, at alle børn har adgang til en god frokost, der skaber et grundlag for læring, når energiniveauet er i top. 

Det kunne man godt arbejde med ude i de danske kommuner, eventuelt med en mindre forældrebetaling. En frokostordning vil desuden introducere børnene til en sund og varieret kost og fremme fællesskabet omkring frokostmåltidet.

For ligesom det er et problem, når børn ikke får nok mad, så udgør det også en sundhedsmæssig udfordring, når børn indtager for meget sukker, fedt og tomme kalorier.

Forebyggelse af overvægt
Ifølge Fødevarestyrelsen er hvert femte barn i Danmark overvægtigt, og 70 procent forbliver overvægtige som voksne. Derfor er skolen en oplagt arena for strategisk forebyggelse af overvægt blandt børn. Skolen kan sætte betingelserne for de måltider, der indtages i skoletiden.

Fordelene er mange ved en gratis og sund frokostordning i skolen. Det gode måltid skaber et fundament for indlæring, den højner børnenes sundhed og udvider deres madhorisont. Det gavner børnene resten af livet at få et sundt forhold til deres kost og fødevarer.

Det indebærer også, at de kender til den danske madkultur, der spiller en væsentlig rolle for vores kulturelle identitet. Derfor er det oplagt, at et dansk skolekøkken også serverer gode, danske retter, og kødet skal selvfølgelig ikke være halalslagtet.

En gratis frokostordning i folkeskolerne etableres næppe natten over. Men vi håber, at kommunerne vil arbejde videre med det og lade sig inspirere af de gode erfaringer fra vores nabolande som Sverige og Finland.