Professor: Det er værd at investere i god skolemad

DEBAT: God og sund skolemad har vist sig at have positive effekter på blandt andet vækst, sundhed og indlæring hos børn, skriver professor Kim Michaelsen. Det koster at investere i ordentlig skolemad, men det er investeringen værd.

Af Kim Michaelsen
Professor i børneernæring ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Trods det, at Danmark har mindre social ulighed end mange andre lande, er der stadig en markant social ulighed i mange sundhedsparametre hos danske børn.

Blandt de lavere socialgrupper er der væsentlig større forekomst af overvægt og fedme, dårligere kostvaner og større hyppighed af forhøjede risikoparametre for senere livsstilssygdomme. Derfor er folkeskolerne en unik mulighed for at nå alle børn og påvirke deres livsstil, blandt andet gennem fælles skolemad, idræt og læring om sunde vaner.

Vi har i Danmark ikke tradition for skolemad, men der er efterhånden en del kommuner, der har kørt forsøgsordninger. Nogle med bedre resultater end andre.

I Københavns Kommune har Københavns Madhus i flere år haft et godt tilbud med sund og spændende mad til skolebørnene gennem projektet EAT.

Positive effekter
Igennem forskningsprojektet OPUS har vi på Institut for Idræt og Ernæring testet effekten af Ny Nordisk Hverdagsmad med masser af fisk, kål, rodfrugter, nødder og bær.

Det var et projekt finansieret af Nordea-fonden, hvor 800 skolebørn på ni skoler i en tre måneders periode fik Ny Nordisk Hverdagsmad. Perioden blev ved hjælp af blodprøver, måling af vækst og kognitive tests sammenlignet med en periode på tre måneder, hvor børnene havde madpakke med hjemmefra.  

Trods den korte periode på tre måneder kunne vi påvise lavere blodtryk og en lidt bedre insulinfølsomhed. Desuden var der en mindre positiv effekt på børnenes evne til at læse, som delvist kunne forklares af et større fiskeindtag. 

I OPUS-studiet var børnene på skift med til at lave maden, de introducerede dagens mad for deres klassekammerater, og de lærte om de råvarer, de fik serveret. Og det var indtrykket, at børnene var mere parate til at acceptere nye fødevarer, når de lærte om dem, var med til at tilberede dem, fik dem introduceret af deres kammerater og spiste sammen med deres kammerater.

Erfaringen var også, at mange børn viser mere madmod, når de spiser sammen med kammerater, end når de spiser hjemme hos familien. Hvis der serveres god og sund mad, får børnene også mange smagsoplevelser, som de ellers ikke ville have fået.

Værd at investere i
Hvis der skal introduceres sund og spændende mad i skolerne, koster det noget. Der skal være gode råvarer, der skal være køkkenfaciliteter, så maden kan tilberedes eller i det mindste færdiglaves på stedet.

Der skal være personale, der kan være med til at engagere børnene både med hensyn til madlavningen og læring om sund kost, og der skal afsættes tid til måltidet.

Hvis der ikke er ressourcer til at gennemføre en sund og spændende skolemadsordning, er det bedre at lade være. Så er madpakkerne hjemmefra bedre. Der er mange eksempler på skolemadsordninger, også udenlandske, hvor der serveres kedelig og usund mad, som børnene ikke synes om.

Det er værd at investere i gode skolemadsordninger. Det vil øge børnenes sundhed på længere sigt, sandsynligvis bedre deres læring og give dem bedre madvaner på lang sigt.

Forrige artikel Greenpeace: Hvis S vil være grønne, skal de ikke støtte nye havbrug Greenpeace: Hvis S vil være grønne, skal de ikke støtte nye havbrug Næste artikel Københavns Madhus: Københavns Madhus: "Skolemad er ikke bare et frynsegode for middelklasse-familier, der ikke gider smøre madpakker"
Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

FOKUS: Fem danske EU-parlamentarikere får plads i fem nye underudvalg, der skal have fokus på kræft, kunstig intelligens, skattesnyd og desinformation. Få overblik over de nye danske udvalgsmedlemmer.