Forsker: Madpakker matcher ikke skolelivet anno 2018

Af Dorte Ruge
Ph.d. i offentlig ernæring og indlæring, Center for Anvendt Skoleforskning, Mad, Krop og Læring, UCL

Hvordan skal vores børn og unge kunne klare sig uden mad i skolen?

Svaret virker måske indlysende, for man skal da have mad, når man går i skole. Specielt efter at skoledagen er blevet længere med reformen i 2014.

Men hvem har egentlig ansvaret for, at børn og unge i Danmark får mad i skolen? Man leder forgæves i folkeskoleloven efter vejledninger omkring et nationalt skolemadsprogram, men det eneste, der fremgår, er, at kommunalbestyrelserne kan etablere frivillige madordninger.

Det lille ord ’skal’ indgår desværre ikke, og det har vist sig at have afgørende betydning for, at der i Danmark ikke er offentlige skolemadsordninger på samme måde som i eksempelvis Sverige og Finland.

Som konsekvens af dette er det altså forældrenes ansvar, men da de jo ikke er til stede på skolen, er det yderst vanskeligt for dem at forlænge deres mad-autoritet til en lang skoledag.

I mange familier bliver der smurt gode madpakker, der også lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger - men det er ikke altid, at madpakken kommer med i skolen eller op af tasken og bliver spist, selvom den er kommet med.  

Dorte Ruge
Forsker

I mange familier bliver der smurt gode madpakker, der også lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger - men det er ikke altid, at madpakken kommer med i skolen eller op af tasken og bliver spist, selvom den er kommet med.

Det er her, kæden begynder at hoppe af, og lærerne får problemer med små og store elever, der er sultne, trætte og urolige, fordi de ikke har fået tilstrækkelig "næring for læring". Man kan sige, at systemet med madpakken hjemmefra ikke matcher de udfordringer, som en skole-kontekst i 2018 giver.

For de store elever er det også her, at banen åbner sig for udvikling af usunde spisevaner med hyppige besøg til kage- og slikreolerne hos supermarkeder eller på tankstationer.

Nye tal om børn og unges sundhed viser, at udvikling af overvægt og fedme ikke er under kontrol blandt børn og unge, og at ulighed i sundhed er markant.

Måske kunne sunde skolemadsordninger mindske den usunde trafik til usunde fødevarer og være en del af løsningen på mad i skolen fremadrettet?  

Ulighed i klassen
I mit arbejde som forsker inden for skolemad har jeg mødt mange skoleledere, der har erkendt disse udfordringer og set, hvordan manglende eller utilstrækkelige måltider gør det ekstra vanskeligt for elever i alle aldre at trives og få et positivt læringsudbytte af skoledagen.

Det på trods af udmærket indsats fra lærere og pædagoger. Ofte melder lærerne også tilbage, at situationen medvirker til at øge ulighed i klassen, fordi elever fra udfordrede familier har særligt vanskeligt ved at leve op til ’madpakke-forventningen’.

Skoler, der har disse erfaringer, er ofte motiverede for at gøre noget for at forbedre situationen – både for eleverne, lærerne og skolen som sådan.

Hvad kan der gøres?
I flere kommuner har man igangsat lokale initiativer for at forbedre skolemaden.

Et eksempel på dette er 'Projekt LOMA - lokal mad; en innovativ model for læring og næring til skolelever', hvor seks skoler fra fire kommuner gik sammen om at afprøve og udvikle en model, hvor skolemad er integreret i skolens samlede indsats for at fremme læring, sundhed, trivsel og bæredygtig udvikling.

Det skete ikke ved at udelukke madpakkerne, men ved at supplere og kombinere maden hjemmefra med fælles måltider med lokale råvarer, som eleverne tilbereder i samarbejde med lærere, pædagoger og køkkenpersonale. På de nuværende ni LOMA-skoler sker det ofte i et samarbejde på tværs af årgangen understøttet af en tværfaglig og projektorienteret pædagogik og didaktik.

Projektet fik støtte fra Nordea-fonden og var forankret på UCL. Centrale komponenter i projektet var dels fælles efteruddannelse for lærere, pædagoger og køkkenpersonale, dels afprøvning af pilotforløb og efterfølgende implementering af LOMA i skolens årsplan.

Ved afslutningen var seks skoler blevet udnævnt til LOMA-skoler, og tre nye skoler var på vej til at blive det. Skolerne dannede efterfølgende ’Netværk af LOMA-skoler’, der i samarbejde med UCL fortsat vil mødes for at vidensdele og udvikle LOMA-tilgangen til skolemad.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerede projektets virkningsteori og konkluderer, at LOMA har skabt begejstring, madmod, motivation for læring i en længere skoledag og forbedrede relationer mellem elever, mellem elever og lærere og mellem skolens medarbejdere i det hele taget.

Den slags resultater er skoleledere interesseret i at få mere af, og måske går vejen via udbredelse af LOMA-tilgang til skolemad på mange flere skoler?

Stat og kommune skal støtte
For at det skal ske, er der brug for at få etableret en national pulje, hvor de skoler, der ønsker at etablere produktionskøkkener og spisesal, kan søge tilskud til det. Der er allerede en mængde viden omkring mad- og måltidspædagogik - heraf en del omkring LOMA-tilgangen - og der er gode erfaringer på flere skoler med integreret tilgang til skolemad, som både elever og forældre synes vældig godt om.

Så længe der ikke er opbakning til et nationalt skolemadsprogram i Danmark, bør stat og kommune i stedet støtte de skoler, der vil tage medansvar for sund skolemad sammen med forældre og elever.

Nye faciliteter til madlavning og spisning er en del af det. Tidligere forsøg med mad fra eksterne leverandører gav utilfredsstillende resultat.

Nej, det er langt bedre at opbygge professionel kapacitet internt på skolerne, således at mad i skolen bliver en integreret del af indsatsen for at fremme læring, dannelse, sundhed, trivsel og bæredygtig udvikling.

Det vil give social innovation, der også betyder oprettelse af nye jobs til eksempelvis professionsbachelorer i ernæring og sundhed med kompetencer inden for undervisning og pædagogik, der kan samarbejde med skolens lærere og pædagoger.

Når det sker, så begynder LOMA-motoren at kaste de gode effekter af sig indenfor læring, madmod, sundhed, dannelse - og for hele skolens udvikling, sammenhængskraft og nye relationer.

...

Læs mere om LOMA-projektet her.