Nestlé: Børnenes madpakker trænger til en opstrammer

Af Martin Broberg
Kommunikationschef, Nestlé Danmark

“Udviklingen kommer altid for sent.”

Det siger biografmanden Alfredo i den prisbelønnede italienske film Mine aftener i Paradis, da han hører, at der endelig er opfundet en filmrulle, som der ikke kan gå ild i. Alfredo blev blind på grund af en brændende filmrulle.

Uden sammenligning i øvrigt kan man sige det samme om børns læring om mad, måltider og sundhed i den danske folkeskole – at den udvikling af børn kommer for sent. For faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag, som først introduceres mellem 4. og 7. klasse.

I Madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg baseret på viden om sundhed, råvarer og smag. Det er prisværdigt, at børn lærer dette i folkeskolen. Men skal det have effekt, skal faget præsenteres langt tidligere.

Faget burde ligge i 0. klasse og som minimum først udfases i 7. klasse.

Nok indtænkte man øget motion, da Skolereformen blev udarbejdet. Men at der også skulle mere ”benzin” til at klare den lange skoledag og til at kunne indlære bedre, blev ikke inddraget.

Martin Broberg

Anbefalinger om skolemad
Derudover burde man på allerførste forældremøde før skolestart få budskaber ud til forældrene om, at den mad, som børnene får med i skolen, er vigtig for deres læring, og budskaber om, hvad den mad så gerne skulle bestå af.

Madkundskab allerede fra skolestarten synes også at være i tråd med ”Advisory Board for mad, måltider og sundhed”. Denne gruppe af vidt forskellige aktører præsenterede i april et fremragende stykke arbejde for fem danske ministre.

Her anbefaler Advisory Board blandt andet, at ”Alle børn skal have mulighed for at lære om mad – lige fra de starter i dagtilbud. Små børn skal med andre ord være entreprenører og selv have maden i hænderne.”

For nok er Danmark et privilegeret og oplyst land. Men den mad, som børnene får på en skoledag, lader ofte en hel del tilbage at ønske. Et endnu ikke offentliggjort projekt, ledet af postdoc Marianne Sabinsky fra DTU Food, giver i mine øjne et billede af mange børn, der i løbet af deres skoledag ikke får tilstrækkelig ernæring – især med tanke på den lange skoledag, som er indført efter Skolereformen.

For nok indtænkte man øget motion, da Skolereformen blev udarbejdet. Men at der også skulle mere ”benzin” til at klare den lange skoledag og til at kunne indlære bedre, blev ikke inddraget.

Behov for bedre madpakker
32.000 madpakker blev sirligt fotograferet med en ny videnskabelig metode i DTU Food-projektet, som over en treårig periode blev udført på otte skoler i 5.-6. klasse med 656 deltagende børn. I projektet blev børn, forældre, lærere og skoleledelser inddraget, og der blev for eksempel udviklet en app med nemme, gode opskrifter på madpakker.

Og der ER behov for bedre madpakker, hvis man spørger mig: Selv om de fleste madpakker i projektet var gode, var der stadig for mange, der mere eller mindre kun bestod af hvidt brød med chokoladepålæg. Fuldkorn – som Fuldkornspartnerskabet ellers har haft imponerende resultater med at forøge indtaget af blandt danskerne i det seneste årti – var der ikke nok af.

Men det var der til gengæld af fede pålægstyper og smør på brødet.

Vi skal fra Nestlé Danmarks side ikke blande os i, om der skal etableres skolekøkkener med sund, gratis skolemad som i Sverige. Men vi har globalt afgivet det løfte, at vi inden 2030 skal have hjulpet 50 millioner børn i verden til at leve et sundere liv.

I Danmark håber vi meget, at politikerne og landets skoler vil gøre brug af den interessante viden og de erfaringer, som DTU Food har fundet frem til i det omfattende projekt.  

For hvis vi i Danmark virkelig mener, at alle børn, uagtet opvækst, skal have optimale muligheder for indlæring i løbet af deres skoletid, skal ernæringen og kosten også være optimal, så børn har kræfter og mulighed for at koncentrere sig.