Skole & Forældre: Børn har gavn af fælles frokost i folkeskolen

Af Mette With Hagensen
Landsformand, Skole og Forældre

Skolemad. Ordet i sig selv kan fremkalde duften af æggemadder og leverpostej, som har ligget alt for længe i skoletasken. I Danmark er der stor tradition for madpakker, og i de fleste familier er det et fast ritual at smøre madpakker.

Nogle forældre hylder madpakken og kæmper gerne en kamp for at holde fast i madpakketraditionen. Andre forældre drømmer om madordninger, som giver flere muligheder for varm mad og mere variation, end madpakken giver mulighed for.

Når vores børn får middagspause trækker de fleste børn en god madpakke op af tasken. Madpakken er vigtig for mange forældre, og vi ved, hvordan vi laver en god madpakke med smiley på ægget, så vores børn får god og nærende mad i løbet af skoledagen. Madpakken bliver spist på børnenes plads i klassen. Ofte er der imidlertid kun kort tid til at spise maden.

Når børnene bliver lidt større, bliver madpakken tit i tasken, eller også kommer den slet ikke med fra køleskabet om morgenen. Så går de unge ned på tanken og bruger deres lommepenge på tomme kalorier og får slet ikke den optankning af god energi, der skal til, når man er i voksealderen.

Fællesskab om måltidet
I vores nordiske nabolande er der skolemad. Det er lige så selvfølgeligt, at børnene mødes til frokost i kantinen, som det er, at børnene i Danmark trækker madkassen op ad tasken. Børnene sidder sammen med personalet og spiser, taler sammen og hjælper med at rydde op efter frokosten, så der bliver plads til den næste gruppe elever, der skal spise frokost.

I skolen skal børnene ikke kun uddannes, de skal også dannes, og måltidet er en stor del af dansk kultur og samvær. Derfor bør måltidet være en del af vores børns skoledag.  

Mette With Hagensen
Formand for Skole & Forældre

Jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage i frokosten på skoler i Norden og i resten af Europa, og her har vi meget at lære i Danmark. Ikke om mad og ernæring, men om at nyde et måltid sammen i fællesskab, byde maden rundt, spise pænt og have en samtale med de øvrige omkring bordet.

I skolen skal børnene ikke kun uddannes, de skal også dannes, og måltidet er en stor del af dansk kultur og samvær. Derfor bør måltidet være en del af vores børns skoledag.

Måltidet som samlingspunkt, hvor stort og småt diskuteres, og hvor fællesskabet vokser, kan både medvirke til, at flere børn får spist madpakken, fordi det er hyggeligt at spise sammen, og det kan medvirke til bedre trivsel for børnene, fordi de oplever fællesskabet og at høre til, mens vi spiser sammen.

Lokale løsninger
Jeg hører allerede ramaskriget: ”Hvor skal pengene dog skal komme fra til kantinekøkkener og mad”. Efterfulgt af diskussionen om, hvilken mad der skal serveres. Det er ikke den rigtige løsning blot at etablere kantine og køkken på alle landets folkeskoler. Der skal findes lokale løsninger.

I små byer i Sverige har jeg set skolebørn spadsere over på det lokale plejehjem for at spise sammen med de gamle, og i Sydeuropa er det ofte frivillige, der arrangerer måltidet.

Lad os begynde i klasselokalet og tale med eleverne om, hvordan det kan blive mere hyggeligt at spise madpakken sammen - og så føre samtalen videre i skolebestyrelsen om, hvordan vi på den enkelte skole får skabt gode rammer om måltidet i skolen, så børnene lærer mere og trives bedre sammen.