En af landbrugets største udfordringer er, at vi befinder os i en situation, hvor vi mister viden i landbruget. Selvom der i disse år uddannes masser af nye landmænd, er det et fåtal, som bliver etableret. Det er et utrolig stort problem.

LandboUngdom mener, at regeringen bør sætte større fokus på tiltag, som kan ændre denne udvikling - for eksempel gennem flere muligheder for finansiering inden for landbruget samt en ordning, der kan gøre det muligt at blive etableret som nyuddannet.

Søger lykken i udlandet
Finansieringen tager lang tid at få på plads. I dag kigger de nyuddannede på massevis af gårde, inden et eventuelt køb bliver en realitet, hvis det overhovedet gør det. At få finansieret en gård i dag som nyetableret, er lige så svært, som at få samtlige folketingspolitikere til at stemme for et forslag. Efter flere års forsøg på at blive selvstændig, dropper man det danske marked og søger lykken i udlandet, hvor det både er nemmere at blive selvstændig og dyrke landbrug.

Jeg mener, at grunden til, at vi står i denne situation, er finanskrisen. Inden finanskrisen var det meget nemmere at blive etableret som gårdejer på grund af hele erhvervets holdning til det generationsskifte, som der var godt gang i, samt mulighederne for det daværende YJ-lån som en del af finansieringen. Dette overførte noget af bankens risiko til YJ-låneordningen.

Holdes for nar af bankerne
De nyuddannede møder i dag stor mistillid fra bankerne, budgetter skal laves, ændres og vurderes adskillige gange, før banken kan give et endeligt svar. Det er en bekostelig affære for de nyuddannede, da de nemt bruger 30.000 kr. på beregninger pr. ejendom. Mange nyuddannede bliver snydt af bankerne, som indledningsvis siger, at de er meget positive over for projektet. Ud fra den holdning går den potentielle køber selvfølgelig i gang med budgettering osv.

At få finansieret en gård i dag som nyetableret, er lige så svært, som at få samtlige folketingspolitikere til at stemme for et forslag. Efter flere års forsøg på at blive selvstændig, dropper man det danske marked og søger lykken i udlandet, hvor det både er nemmere at blive selvstændig og dyrke landbrug.

Johanne Marie Laursen
Formand, LandboUngdom

Banken har efterfølgende nogle mindre tilretninger, de gerne vil have i budgettet. Eksempler på det er, at prisen skal nedjusteres eller en bedre konsolidering i budgettet. Den nyuddannede kan måske få det til at ske og kan vende tilbage med et realistisk budget, som lever op til bankens ønsker.

Desværre sker det ofte, at bankens holdning i løbet af natten er ændret fra positiv til negativ. Som nyuddannet får man det klare indtryk, at man er blevet holdt for nar, og at banken lige så godt kunne have sagt fra starten, at de ikke var interesseret. I stedet for har den nyuddannede brugt penge og tid på spildt arbejde. Det skaber stor frustration hos de nyuddannede, og de begynder at miste modet om at etablere sig i Danmark.

Det manglende generationsskifte
Når de nyuddannede mister modet på etablering i Danmark, begynder de at se på mulighederne i andre lande eller andre brancher. Vi mister vigtig viden i Danmark, som ikke bliver brugt der, hvor der er behov for den. Derudover får vi ikke et generationsskifte i landbruget. I dag er hver fjerde landmand over 65 år. Antallet af landmænd under 35 år faldt fra 2000 til 2009 fra 11,1 procent til 3,7 procent. Det er en forkert udvikling for landbruget. Der er brug for, at regeringen gør det muligt for nyuddannede at komme ud og blive etableret for at sikre landbrugets fremtid.

Mød hele Altinget | Fødevarers debatpanel her.