L&F: Vi skal aflive myten om teknologiforskrækkede økologer

DEBAT: Der skal fokus på at skabe gode udviklingsmuligheder i alle ender af det økologiske segment. Desuden skal der tages livtag med myten om, at økologer er teknologiforskrækkede, skriver Kirsten Lund Jensen

Af Kirsten Lund Jensen
Økologichef, Landbrug & Fødevarer

Økologi i dagens Danmark handler om alt lige fra store bedrifter med 600 køer og 1.600 ha til mindre alsidige bedrifter med flere hundrede "varenumre" og egen afsætning. 

I Landbrug & Fødevarers økologisektion lægger vi stor vægt på, at der skal være gode udviklingsmuligheder i alle ender af segmentet. Mangfoldighed er ikke noget, vi skal afvikle. 

Tværtimod er det noget, vi skal udvikle. Og det skal vi have for øje, når vi tænker i udvikling af nye løsninger. Der skal både være noget nyt på hylden til den alsidige bedrift og til den mere specialiserede bedrift.

Teknologi og økologi kan følges ad
Derudover mener vi i Landbrug & Fødevarers økologisektion, at det er på tide at få aflivet myten om, at økologer er teknologiforskrækkede.

De økologiske landmænd og virksomheder i Danmark har jo længe bevist, at de ikke har berøringsangst over for nye teknologier, hvis ellers de kan forsvare brugen i relation til de økologiske principper. 

Der er for eksempel hverken angst for malke- eller lugerobotter, sensorstyrede markredskaber eller satellitbaserede varslingssystemer. Til gengæld er der et fravalg af syntetiske plantebeskyttelsesmidler, kunstgødning og GMO, fordi det vurderes at ligge for langt fra økologiens grundprincipper om naturlighed og forsigtighed. 

Og sådan vil vi også i fremtiden komme til at holde nye teknologier op imod økologiens principper. Noget vil blive accepteret, og andet vil ikke. Det beror på grundige overvejelser både på EU-niveau og herhjemme i Danmark.

Den tilgang er vi i Landbrug & Fødevarers Økologisektion stolte af at være en del af. Også selvom det kan tage lang tid, når noget skal tilpasses eller ændres. Men til gengæld står mange lande sammen om at definere nogle spilleregler, der betyder, at vi kan handle økologien på tværs af landegrænser og stadig opretholde et højt niveau af troværdighed og forbrugertillid. 

Det er meget værdifuldt – ikke mindst, når vi gerne vil øge vores eksport af økologiske varer.

Vi skal levere på verdensmålene
Vi er også stolte af, at de spilleregler, vi følger, er udviklet med henblik på at skabe en bæredygtig landbrugsproduktion. 

EU's økologiforordning definerer økologisk produktion som "et samlet system for landbrugsdrift og fødevareproduktion, der kombinerer bedste praksis på miljø- og klimaområdet, en høj grad af biodiversitet, bevarelse af naturressourcer og anvendelse af høje dyrevelfærdsstandarder og høje produktionsstandarder i overensstemmelse med stadig flere forbrugeres efterspørgsel efter produkter, der produceres ved anvendelse af naturlige stoffer og processer".

Men når det er sagt, er vi i Landbrug & Fødevarer dybt optagede af, at hele vores erhverv flytter sig i en bæredygtig retning og leverer i forhold til FN's verdensmål. Det gælder også økologien. 

I vores overordnede forskningsstrategi indgår der en selvstændig forskningsplatform for økologi, fordi der er store udfordringer, der skal løses.

Prioritér økologi i forskningsreserven
Produktionsmetoderne skal videreudvikles med henblik på at optimere ressourceudnyttelsen og reducere klimaaftrykket samt bidrage endnu mere til opretholdelse af natur og biodiversitet. 

Der skal forskes endnu mere i husdyrsystemer, der giver mulighed for høj dyrevelfærd og lav miljøpåvirkning.

Vi skal have udviklet nye proteinkilder, der kan erstatte import af foder langvejsfra – for eksempel via udvinding af græsprotein eller via maritime kilder. 

Og endelig skal vi sikre, at økologisk produktion bliver en del af det cirkulære samfund, hvor vi får næringsstofkredsløbet mellem by og land til at fungere.

Om kort tid begynder forhandlingerne om forskningsreserven, og Landbrug & Fødevarer vil kæmpe hårdt for, at både økologien og fødevaresektoren som helhed er med i de fremadrettede prioriteringer. Det er vigtigt for fødevaresektorens bidrag til at indfri de politiske ambitioner om den grønne omstilling.

Forrige artikel Biogasbranchen: Snæver fortolkning af forordning bremser biogas i økologien Biogasbranchen: Snæver fortolkning af forordning bremser biogas i økologien Næste artikel KU-professor: Lokale fødevarer kan booste salget af økologi KU-professor: Lokale fødevarer kan booste salget af økologi
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi, pesticider og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse produktionen og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommere.

    Det synes som om, at økologer nu om dage fuldstændigt har glemt, at udvikling af pesticider og andre teknologier til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus, det økologisk bevidste samfund viser naturens vilde planter og dyr samtidig med, at det bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt for at alle kan opleve at besidde et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

    At kalde fødevarer og andre produkter produceret uden brug af syntetiske pesticider for økologiske er en hån over for alle, der interesserer sig for økologi og som har ydet en indsats for at udvikle teknologier til brug for en økologisk mindre uansvarlig produktion til gavn for naturen og folkesundheden - medmindre - at denne brug af ordet økologisk om fødevarer og andre produkter produceret uden brug af syntetiske pesticider udspringer af en ærlig og oprigtig overbevisning om, at det slet ikke er nødvendigt at benytte syntetiske pesticider for at kunne drive økologisk landbrug i respekt for naturen og for vore efterkommere.

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.